Indiens eneste kulforgasningsanlæg i kommerciel skala ligger i delstaten Odisha. Foto: CNA
Atanu Mukherjee, administrerende direktør for konsulentfirmaet Dastur Energy (USA), der specialiserer sig i energiomstilling, argumenterer for, at kulforgasning er en måde at genoprette energi på snarere end helt at ophæve afhængigheden af importerede brændstoffer, givet den store og forskelligartede industrielle efterspørgsel.
Eksperter siger, at kulforgasningsteknologi fortsat er en nichesektor, fordi disse projekter er dyre, teknisk komplekse og langsomme at skalere. Teknologien tiltrækker dog fornyet interesse, da økonomier, der er afhængige af import af olie og gas, søger løsninger til at afbøde virkningen af fossile brændstofchok.
Med Kina som eksempel sagde Mukherjee, at processen med at bygge kulforgasningsanlæg i landet er en "lang vej" og kræver "10 til 15 år" at nå i stor skala. Ikke desto mindre fortsætter Kina med at investere i 13 nye kul-til-gas-konverteringsprojekter, da Beijing søger at udvikle den indenlandske kulproduktion og reducere sin afhængighed af importeret naturgas. Disse projekter har potentiale til at levere, hvad der svarer til 12% af den østasiatiske nations gasforsyning. I februar annoncerede Indonesien også lanceringen af seks kulforgasningsprojekter med en investering på 9,8 milliarder dollars for at producere DME til at erstatte LPG-forsyningen.
Selvom Indien besidder verdens femtestørste kulreserver, er landet fortsat en økonomi, der er stærkt afhængig af importeret brændstof. Sidste måned godkendte New Delhi en plan på 3,9 milliarder dollars til støtte for kulforgasning. Embedsmænd forventer, at programmet vil tiltrække betydelige private investeringer og mener, at det vil forbedre energisikkerheden, forbedre effektiviteten af den indenlandske kulanvendelse og reducere afhængigheden af importerede brændstoffer, gødning og kemiske råmaterialer. Indien lancerede sin nationale kulforgasningsmission i 2021 og satte et ambitiøst mål om at forgasse 100 millioner tons kul om året inden 2030.
For mange udfordringer
Analytikere mener, at New Delhis indsats er presserende i betragtning af afbrydelserne i skibsfarten gennem Hormuzstrædet, som truer forsyningen af råolie, LPG og gødningsråvarer til importafhængige økonomier som Indien.
Indiens ambition om at omdanne kul til gas vil dog stå over for en række udfordringer. Den største hindring er, at forgasning af kul med højt askeindhold kan reducere effektiviteten og kræver specialdesignede forgassere. Ifølge en rapport fra forskningsinstituttet NITI Aayog indeholder indisk kul typisk 30-45% aske, mens askeindholdet i kul fra Kina eller Indonesien er mindre end 20%.
Brugen af vand til kulforgasning præsenterer en anden udfordring. Afhængigt af slutproduktet og forgasningsteknologien kan kulforgasningsprocessen kræve en betydelig mængde vand. I Indien er denne udfordring dog endnu vanskeligere end udfordringen med højt askeindhold i kul.
Udover tekniske begrænsninger står Indien også over for mange vanskeligheder med at opskalere kulforgasning. I øjeblikket har New Delhi kun ét kommercielt operativt kulforgasningsanlæg med en forgasningskapacitet på næsten 2 millioner tons kul om året. Derfor har Indien brug for snesevis af sådanne anlæg for at nå sit 2030-mål. Det er kendt, at det typisk koster mellem 2 og 4 milliarder dollars at bygge et kommercielt kulforgasningsanlæg.
TRI VAN (ifølge CNA)
Kilde: https://baocantho.com.vn/an-do-dat-cuoc-vao-khi-hoa-than-a207489.html










