Tre søjler inden for journalistik i AI's tidsalder.

GD&TĐ - Digital transformation og kunstig intelligens (AI) omformer journalistikken.

Dr. Phan Van Kien, direktør for Instituttet for Journalistik og Kommunikationsuddannelse, delte sine synspunkter på fremtiden for trykt journalistik og de tre kernekompetencer, som journalister skal besidde: social viden, professionelle færdigheder og teknologi.

Trykte medier omdefinerer sin rolle.

- I en kontekst af sociale medier og digitale platforme, der i stigende grad dominerer informationsforbruget, hvad er så de kerneværdier, der hjælper trykt journalistik med at bevare sin unikke position og indflydelse i nutidens journalistiske landskab?

- I løbet af de sidste to årtier er spørgsmålet om fremtiden for trykt journalistik blevet rejst, hver gang en ny medieteknologi dukker op. Fra udviklingen af ​​fjernsyn, eksplosionen af ​​onlineaviser, fremkomsten af ​​sociale medier og for nylig AI's evne til at skabe indhold på få sekunder, tyder mange forudsigelser på, at trykte aviser snart vil forsvinde. Virkeligheden viser dog, at trykte aviser stadig eksisterer og opretholder en vis position i medielandskabet.

Efter min mening stammer dette fra de kerneværdier, som trykte medier besidder. Først og fremmest er det informationens pålidelighed og nøjagtighed. I det digitale miljø står offentligheden over for en massiv mængde information, herunder en betydelig del af falske nyheder, ubekræftet information eller indhold produceret udelukkende for at tiltrække interaktion. I denne sammenhæng opfattes trykte medier stadig som et meget troværdigt informationsrum, grundigt kontrolleret og nøje overholdt journalistiske standarder.

For det andet er der muligheden for at levere dybdegående information. Mens sociale medier og mange digitale platforme konkurrerer på hastighed og rækkevidde, er trykte aviser bedre positioneret til at fokusere på analyse, kommentarer, undersøgelser og forklaringer af problemstillinger. Offentligheden vender sig ikke mod trykte aviser for at vide, hvad der lige skete for et par minutter siden, men for at forstå begivenhedens karakter, problemets kontekst og dets langsigtede indvirkning på samfundet.

En anden vigtig værdi er læseoplevelsen. At læse trykte aviser er en anden form for informationsforbrug sammenlignet med at browse på en telefon. Det kræver koncentration, refleksion og selektiv informationsbehandling. I en verden , hvor menneskelig opmærksomhed er fragmenteret af en lang række notifikationer og algoritmer, skaber trykte aviser et langsommere, dybere og mere kulturelt rigt rum for informationsmodtagelse.

I fremtiden vil trykte aviser måske ikke længere indtage den centrale position med hensyn til læserstørrelse, som de engang havde, men de vil stadig eksistere som en form for journalistik af høj kvalitet, der betjener et publikum, der har brug for dybdegående, pålidelig information med varig værdi.

- Mange argumenterer for, at trykte medier ikke forsvinder, men snarere omplacerer deres rolle i medieøkosystemet. Hvordan bør trykte medier efter din mening ændre sig for at tilpasse sig denne nye kontekst?

- Jeg er enig i det synspunkt. Problemet handler ikke om direkte konkurrence med sociale medier eller onlineaviser med hensyn til hastigheden af ​​nyhedslevering, for det er ikke en styrke ved trykte aviser. I fremtiden skal trykte aviser bevæge sig kraftigt fra en nyhedsformidlende model til en vidensformidlende model. Kort, løbende opdateret information bør leveres på digitale platforme. I mellemtiden skal trykte aviser fokusere på dybdegående indhold såsom undersøgende journalistik, politisk analyse, tematiske artikler, store sociale problemstillinger eller menneskelige historier med varig værdi.

Med hensyn til format skal trykte aviser også innovere i en mere moderne retning. Mange aviser verden over udvikler trykte produkter af høj kvalitet med smukke designs, attraktiv grafik, visuelle data og historiefortælling, der er rig på oplevelseselementer. Trykte aviser er ikke kun et middel til at formidle information, men bliver også et kulturelt produkt, et værdifuldt intellektuelt produkt, der kan bevares.

Endnu vigtigere er det, at trykt journalistik skal placeres i et medieøkosystem med flere platforme. En journalistisk artikel kan i dag starte på sociale medier, udvides til online nyhedssider, diskuteres i podcasts eller videoer og derefter syntetiseres og analyseres mere dybdegående i trykte medier. I denne sammenhæng fungerer trykt journalistik ikke isoleret, men bliver et afgørende led i produktions- og distributionskæden i en moderne redaktion.

Dr. Phan Van Kien - direktør for Instituttet for Journalistik- og Kommunikationsuddannelse.

Hvad har journalister brug for i AI'ens tidsalder?

Du vil måske også synes om

Vietnam og Tjekkiet styrker det lovgivningsmæssige samarbejde.Ifølge Vietnam News Agencys korrespondent i Prag, den 25. juni, værdsatte formanden for Tjekkiets interparlamentariske venskabsgruppe, hr. Tomas Helebrant, forholdet mellem det tjekkiske parlament og den vietnamesiske nationalforsamling højt og udtalte, at det lovgivningsmæssige samarbejde mellem de to lande har udviklet sig positivt i den seneste tid, hvilket fremgår af hyppigheden af ​​udvekslinger af delegationer på alle niveauer, især besøget i Vietnam af Senatets præsident, Miloš Vystrcil, i november 2025, samt koordinering og gensidig støtte i multilaterale og internationale fora såsom Den Interparlamentariske Union (IPU), Det Asien-Europa Parlamentariske Partnerskab (ASEP)...

Kunstig intelligens, data og cybersikkerhed er blevet nye strategiske komponenter i det fransk-vietnamesiske samarbejde inden for digital transformation.Fra den 29. juni til den 3. juli vil en delegation af franske eksperter på højt niveau inden for datastyring, kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed arbejde i Vietnam for at dele erfaringer og udveksle bedste praksis inden for dataudviklingsløsninger, informationssystemer til styring og drift, digital infrastruktur og anvendelsen af ​​digitale teknologier til at understøtte opbygningen af ​​en pålidelig digital administration.

Fokuser på at fjerne hindringer og skabe momentum for at nå 2026-målene.Om eftermiddagen den 25. juni ledede kammerat Bui Van Luong, vicesekretær for den provinsielle partikomité og formand for det provinsielle folkeråd, et arbejdsmøde med valgkredsene Pho Yen, Van Xuan, Trung Thanh, Phuc Thuan og Thanh Cong kommune for at vurdere resultaterne af de opgaver, der blev udført i de første seks måneder af 2026, og for at udpege nøgleløsninger for den kommende periode.

- Hvilke færdigheder vil blive obligatoriske krav til journalister i fremtiden, hr.?

Fremtidige journalister skal besidde tre sæt kompetencer. Det første er teknologisk kompetence. Journalister skal forstå data, vide, hvordan man bruger AI-værktøjer, være i stand til at arbejde i et multiplatformmiljø og tilpasse sig den digitale indholdsproduktionsproces. Dette vil være et grundlæggende krav til professionen, svarende til brugen af ​​computere eller internettet i dag.

Den anden gruppe består af kernekompetencer inden for faglig viden. Uanset hvor meget teknologien udvikler sig, forbliver færdigheder som emneopdagelse, kildeopbygning, interviews, faktatjek, undersøgelse og historiefortælling grundlæggende for journalistikken. Kunstig intelligens kan hjælpe med databehandling eller indholdsredigering, men den kan ikke fuldstændigt erstatte en journalists evne til at identificere sociale problemstillinger og deres professionelle ansvar.

Den tredje, og efter min mening den vigtigste, gruppe er fundamentet for viden inden for samfundsvidenskab og humaniora. I AI's tidsalder tror mange mennesker, at teknologi er den afgørende faktor. Men virkeligheden viser, at efterhånden som information bliver stadig lettere at skabe, bliver evnen til at forstå mennesker og samfundet mere værdifuld.

Journalister skal forstå historie for at sætte begivenheder i kontekst; politik, økonomi og jura for at forklare offentlige problemstillinger; og psykologi, sociologi og kultur for at identificere ændringer i samfundslivet. Disse færdigheder gør det muligt for journalister ikke kun at formidle information, men også at forklare og skabe mening med denne information. AI kan generere tekst, billeder og videoer meget hurtigt. AI mangler dog social erfaring, følelser, moralsk ansvar og en sand forståelse af menneskelivets kompleksitet. Derfor bliver værdien af ​​viden inden for samfundsvidenskab og humaniora stadig vigtigere for journalistikken i AI's tidsalder.

Studerende på Institut for Journalistik og Kommunikationsuddannelse.

At forbinde træning med praksis.

- Fra et uddannelsesperspektiv, hvordan vurderer du så forskellen mellem de praktiske krav i nuværende medieorganisationer og de nyuddannedes evner?

- Kløften mellem uddannelse og professionel praksis har altid været en bekymring, ikke kun inden for journalistik, men i de fleste videregående uddannelser. I forbindelse med digital transformation, den hurtige udvikling af AI, big data og konvergerede redaktionsmodeller diskuteres denne kløft endnu hyppigere, da arbejdsmarkedets krav ændrer sig meget hurtigt.

Inden for journalistik og medier er teknologi og arbejdsmiljø i konstant forandring. Derfor er det vigtigere end at træne en specifik færdighed at hjælpe studerende med at udvikle evnen til at tilpasse sig professionens skiftende karakter. Dette er den langsigtede værdi af videregående uddannelse. Det betyder ikke, at universiteterne undervurderer praktisk træning. I de senere år har journalistuddannelser øget andelen af ​​praktisk træning, praktikophold og professionel erfaring betydeligt. På Institut for Journalistik og Medieuddannelse deltager studerende i virkelige indholdsproduktionsprojekter, er i praktik hos mediebureauer og virksomheder og lærer direkte af mange erfarne journalister, redaktører og redaktionelle ledere. Vi betragter altid forbindelsen mellem universitetet og det professionelle miljø som et afgørende krav til moderne journalistuddannelse.

Efter min mening er det vigtigere, at nyuddannede har et solidt fundament for at lære hurtigt, tilpasse sig hurtigt og udvikle en langsigtet karriere, i stedet for at fokusere på behovet for at kunne gøre alt med det samme. En studerende, der er veluddannet i professionel tænkning, journalistisk etik, forskningsmetoder, informationsanalysefærdigheder og evnen til at arbejde i et digitalt miljø, vil have en langt større chance for bæredygtig udvikling end en person, der kun mestrer et par kortsigtede tekniske færdigheder.

For at bygge bro mellem uddannelse og praksis er der behov for samarbejde fra begge sider. Skoler skal løbende opdatere deres uddannelsesprogrammer, forbedre den praktiske uddannelse og skabe kontakt med mediebureauer og virksomheder. Samtidig skal arbejdsgivere være mere involveret i uddannelsesprocessen og give studerende mulighed for at gå i praktik, få erfaring og udvikle karriereudviklingsveje efter ansættelse.

Træning til at mestre AI

Du vil måske også synes om

Innovere humanitære aktiviteter hen imod professionalisme, modernitet, gennemsigtighed og bæredygtighed.Den 25. juni afholdt Ca Mau Provincial Red Cross Society sin første generalforsamling for delegerede for perioden 2026-2031.

Generalsekretær og præsident Til Lam: Pressen skal lytte til livet og tale sandt.TPO - Generalsekretær og præsident To Lam understregede, at pressen skal opretholde politisk integritet, forbedre informationskvaliteten, lytte til livet, tale sandt, adressere de rigtige emner og tale ansvarligt over for partiet, staten og folket.

Måder at lindre nakke- og skuldersmerter for folk, der udfører intellektuelt arbejde.SKĐS - Nakke- og skuldersmerter hos personer, der udfører intellektuelt arbejde i længere perioder, skyldes i høj grad dårlig blodcirkulation, blokerede meridianer kombineret med forkert siddestilling og mangel på motion.

- Hvilke innovationer vil Instituttet for Journalistik- og Kommunikationsuddannelse implementere for at forberede de menneskelige ressourcer inden for journalistik og kommunikation til at imødekomme kravene fra digital transformation?

Gennem årene har Instituttet for Journalistik- og Kommunikationsuddannelse løbende gennemgået og opdateret sine uddannelsesprogrammer for at forbinde det akademiske fundament tættere med de praktiske krav i journalistik- og kommunikationsbranchen.

I det kommende akademiske år 2026-2027 vil instituttet fortsætte med at styrke sit fokus på journalistuddannelse i et digitalt miljø. Indhold relateret til AI, mediedata, multiplatform-indholdsproduktion, digitale medier, håndtering af sociale medier og strategisk kommunikation vil blive styrket i uddannelsesprogrammet. Det, vi dog især lægger vægt på, er, at vi ikke træner studerende til at konkurrere med AI, men snarere at sætte dem i stand til at bruge AI effektivt, ansvarligt og kreativt. Teknologi er et værktøj til at understøtte professionen, men den afgørende faktor er stadig det menneskelige element.

Instituttet fortsætter med at udnytte sine styrker som en uddannelsesenhed inden for University of Social Sciences and Humanities. Vi anser grundlæggende viden inden for samfundsvidenskab og humaniora for at være en klar fordel for journaliststuderende i AI's tidsalder. For når teknologi kan understøtte informationsskabelse, vil det, der gør en journalist værdifuld, være deres evne til at forstå samfundet, forstå mennesker, analysere offentlige problemstillinger og deres ansvar over for samfundet.

Jeg tror, ​​at fremtidens arbejdsstyrke af succesfulde journalister ikke vil være dem, der kun er gode til teknologi eller kun er gode til traditionelle færdigheder. De vil være dem, der harmonisk kan kombinere social viden, faglig kompetence og teknologiske færdigheder.

Mange tak, hr.!

Kilde: https://giaoducthoidai.vn/ba-tru-cot-cua-nha-bao-thoi-ai-post782125.html