Langsigtet udviklingsstrategi
Topuniversiteter i USA har længe været destinationer for globale talenter på grund af deres liberale forskningsmiljøer og rigelige ressourcer. Washingtons skærpede sikkerhedskontroller og lange visumbehandlingstider for udenlandske kandidatstuderende, især inden for følsomme teknologiområder, får dog mange forskere til at overveje at søge sikrere og mere neutrale arbejdsmiljøer.
I mellemtiden implementerer Beijing (Kina) en strategi for repatriering og internationalisering. Førende universiteter i det kinesiske fastland udvikles til uafhængige forskningssupercentre med næste generations teknologiske infrastruktur. Kina implementerer også højkompensationsprogrammer for at tiltrække kinesiskfødte professorer og forskere til at vende tilbage, samtidig med at de udvider regionale samarbejdsstipendier for at byde studerende fra udviklingsøkonomier velkommen og gradvist opbygger et nyt akademisk netværk adskilt fra vestlige teknologiske standarder.
Den stramning af amerikanske kontroller og det konkurrenceprægede pres fra Kina skaber muligheder for neutrale lande med åbne immigrationspolitikker og -tankegange.
I Asien har Singapore vist sig at være en topdestination takket være sin afbalancerede diplomatiske strategi og stærke talentøkosystem. Ifølge rapporter fra globale talentkonkurrencer fører Singapore konsekvent an i gruppen af yderst tilpasningsdygtige generelle færdigheder. Dens arbejdsstyrke er højt anset for sin digitale kompetence, innovative tænkning og livslange læringsånd.
Iagttagere mener, at Singapore, givet sin begrænsede befolkning og arbejdsstyrke, proaktivt at anvende og mestre nye teknologier som AI, giver flere muligheder for vækst end risikoen for at blive erstattet.
For at imødekomme tilstrømningen af talenter har Singapore implementeret Tech Pass-visumet, et privilegeret program specifikt for førende globale teknologieksperter og ledere. Denne politik giver internationale talenter mulighed for at etablere virksomheder, sponsorere personale og udføre forskning uden at være begrænset af strenge nationale regler.
Konkurrencefordel
Udover repræsentanter fra Sydøstasien accelererer lande fra Commonwealth og Mellemøsten, såsom Australien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE), også i kapløbet om at omforme det intellektuelle landskab.
Australien forventer en bølge af topteknologiforskere, der forlader store centre i USA og Kina. Gennem sit Global Talent-program implementerer Canberra en proces, der giver ansøgere mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse direkte inden for få uger for ph.d.'er og fremragende eksperter inden for fremtidens industrier såsom halvledere, kryptografi og ren energi.
Klare immigrationspolitikker, et levemiljø af høj kvalitet og et velrenommeret universitetssystem hjælper Australien med at tiltrække og fastholde toptalenter og tjener dermed landets mål om uafhængighed af teknologisk infrastruktur.
I mellemtiden udnytter UAE fuldt ud sine finansielle ressourcer i Mellemøsten til at omstrukturere sin økonomi med det formål at blive et globalt knudepunkt for nye teknologier. UAE oprettede Advanced Technology Research Council, investerede kraftigt i forskningsinstitutter i Abu Dhabi og positionerede sig som et åbent testområde for store teknologimodeller.
Kernen i UAE's politik for talenttiltrækning er det 10-årige Golden Visa-program, der tildeles direkte til fremragende talenter inden for videnskab og teknologi, sammen med fuldt ejerskab af virksomheden uden behov for en lokal partner.
Især UAE har en unik konkurrencefordel baseret på dets særprægede økonomiske fundament: en politik om ikke at opkræve personlig indkomstskat af ansatte, uanset om de er statsborgere eller udlændinge. Specifikt forventes Dubai og Abu Dhabi i 2024 og 2025 at opleve en migration af over 12.000 millionærer og tusindvis af AI-ingeniører fra Europa, Indien og Silicon Valley.
I teknologizoner som One-North og Biopolis skaber Singapore akademiske grønne områder, hvor forskere fra hele verden kan samarbejde og udveksle viden. Ifølge Singapores arbejdsministerium vil Singapore i begyndelsen af 2026 have cirka 1,52 millioner udenlandske arbejdere, hvilket svarer til næsten 30 % af den samlede befolkning.
Kilde: https://www.sggp.org.vn/ban-do-moi-cua-dong-chay-chat-xam-post858532.html








