
Ved topmødet i Vierwaldstättersøen i Schweiz sidste weekend havde amerikanske og iranske forhandlere næsten uafbrudte samtaler, der varede 18 timer, indtil søndag aften den 21. juni. Den amerikanske delegation blev ledet af vicepræsident JD Vance med deltagelse af Det Hvide Hus' udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner. Iran sendte højtstående embedsmænd med ansvar for atomkraft og udenrigsanliggender til at deltage i forhandlingerne med mægling fra Qatar og Pakistan.
Det vigtigste resultat af den første forhandlingsrunde var enigheden mellem de to sider om at udvikle en køreplan for en endelig aftale inden for 60 dage. Ifølge en fælles erklæring fra mæglerne blev USA og Iran også enige om at oprette en højniveaukomité til at overvåge forhandlingsprocessen samt at oprette arbejdsgrupper specifikt om atomprogrammer, sanktioner og tvistbilæggelsesmekanismer.
Forhandlinger midt i stigende spændinger.
Mødet i Schweiz fandt sted på baggrund af fortsat regional sikkerhedskompleksitet. Da forhandlingerne begyndte, udsendte den amerikanske præsident Donald Trump strenge advarsler til Iran på den sociale medieplatform Truth Social og i et interview med Fox News .

Iranske embedsmænd afviste offentligt disse udtalelser med den begrundelse, at de var i modstrid med ånden i aftalememorandummet mellem de to lande, som fastslår, at parterne ikke må true med at bruge magt under forhandlingerne.
Nogle kilder antydede, at Teheran havde overvejet at trække sig fra forhandlingerne i protest mod præsident Trumps udtalelser. I virkeligheden fortsatte forhandlingerne dog hele arbejdsdagen og strakte sig til søndag aften.
Dette afspejler det faktum, at både Washington og Teheran, på trods af mange uenigheder, anerkender fordelene ved at opretholde dialogen. Efter årevis med konfrontation og mislykkede forhandlingsrunder ses det faktum, at de to sider igen sætter sig ned sammen, som et positivt tegn på diplomatiske udsigter.
Atomdossieret er fortsat i fokus.
Ifølge kilder involveret i forhandlingerne drejede hovedfokus i diskussionerne sig om alle elementerne i en ny atomaftale.
Parterne drøftede mekanismerne til implementering af det eksisterende aftalememorandum, metoder til at overvåge dets håndhævelse og de nødvendige skridt til at sikre, at alle parter overholder de indgåede forpligtelser.
Dette betragtes som den største udfordring i forhandlingsprocessen. Erfaringerne fra atomaftalen fra 2015 viser, at det kun er begyndelsen at nå frem til en skriftlig aftale; det centrale spørgsmål ligger i evnen til at opretholde engagementet på lang sigt og opbygge tillid mellem parterne.

En diplomat, der deltog i mødet, beskrev forhandlingerne som "vanskelige, men produktive", og tilføjede, at parterne havde opbygget en indledende ramme for at vejlede de tekniske diskussioner i de kommende uger.
Inddragelsen af tekniske ekspertgrupper anses for afgørende, da spørgsmål vedrørende uranberigelse, nukleare inspektioner, ophævelse af sanktioner og verifikationsmekanismer alle kræver detaljerede og yderst gennemførlige løsninger.
Løsning af Hormuzstrædet-gåden
Udover atomspørgsmålet er et af de emner, der tiltrækker sig stor opmærksomhed, situationen i Hormuzstrædet – en strategisk energirute for verden .
Forud for forhandlingerne signalerede Iran muligheden for at lukke Hormuzstrædet som reaktion på udviklinger, som Teheran anså for at være en trussel mod landets sikkerhedsinteresser. Ifølge amerikanske diplomatiske kilder understregede Washington dog behovet for at sikre, at Hormuzstrædet forbliver åbent for international kommerciel skibsfart.
Specifikt blev USA og Iran enige om at etablere en direkte kommunikationslinje vedrørende Hormuzstrædet. Denne mekanisme vil fungere under hele forhandlingerne for at undgå misforståelser eller fejlberegninger, der kan føre til en eskalering af spændingerne.
Libanon og regional sikkerhed
Et andet emne, der blev diskuteret indgående, var situationen i Libanon, hvor sammenstød mellem Hizbollah og den israelske hær stadig udgør en risiko for at eskalere til en storstilet konflikt.
Ifølge kilder involveret i forhandlingerne fandt drøftelserne om Libanon sted i en særlig anspændt atmosfære. Parterne fokuserede på at etablere en koordineringsmekanisme for at sikre, at våbenhvilen blev håndhævet, og for at begrænse risikoen for utilsigtede sammenstød.
Ved afslutningen af konferencen blev USA, Iran og mæglende lande enige om at oprette en "koordineringsgruppe til konfliktforebyggelse" med deltagelse af Libanon. Denne mekanisme forventes at bidrage til at overvåge overholdelsen af forpligtelser til at ophøre med militære aktiviteter og skabe en direkte kommunikationskanal i tilfælde af hændelser.
Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, vurderede, at dette kunne være den første test af parternes seriøsitet i forhold til at opfylde de forpligtelser, de netop har indgået.
Et bemærkelsesværdigt skridt fremad.
Forhandlingsrunden i Schweiz ses af mange iagttagere som et betydeligt skridt fremad efter en lang periode med konfrontation mellem USA og Iran.
Aftalen mellem de to sider om at etablere permanente dialogmekanismer, udvikle en 60-dages køreplan og opretholde tekniske forhandlingsteams viser, at både Washington og Teheran ønsker at undgå en ny spændingsspiral i Mellemøsten.
I denne uge vil amerikanske og iranske eksperthold forblive i Schweiz for at føre detaljerede forhandlinger. Resultatet af denne tekniske fase ses som afgørende for at afgøre, om den nyligt aftalte 60-dages køreplan kan omsættes til en substantiel aftale, da Mellemøsten mere end nogensinde har brug for nye muligheder for diplomati og stabilitet.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/ben-trong-dam-phan-my-iran-tai-thuy-si-10421182.html







