De indledende fremskridt, omend små, var dog opmuntrende. Allerede på forhandlingernes første dag nåede begge sider til enighed om køreplanen for hele 60-dagesperioden og om nedsættelse af arbejdsgrupper til at behandle de relevante tekniske spørgsmål. Dette fremhævede straks tre særlige træk ved denne forhandlingsproces.
For det første vil denne fredsproces blive meget vanskelig. Dette skyldes Israels fortsatte angreb på Libanon på trods af den midlertidige fredsaftale mellem USA og Iran (specifikt en våbenhvile gældende for Libanon), præsident Donald Trumps fortsatte "maksimale pres" på Iran og Teherans fortsatte kontrol over Hormuzstrædet. Hvis Donald Trump ikke formår at intimidere Israel, og hvis USA og Iran ikke deeskalerer, risikerer denne fredsproces ikke at opnå de ønskede resultater inden for 60-dagesfristen.
For det andet viser den seneste ujævne start, at USA og Iran er tvunget til at forhandle fredsforhandlinger uden megen fælles fodslag. Begge sider har i øjeblikket brug for en ægte fredsaftale for at afslutte krigen og løse relaterede problemer på en tilfredsstillende måde, men de fører fredsforhandlinger, mens de konstant er forberedte på at reagere, hvis dialogen mislykkes.
For det tredje virkede begge sider uanstrengte, selvom de i virkeligheden var i kapløb med tiden. Begge forstod, at fristen kun var 60 dage, og at forhandlingerne ville blive vanskelige. Begge sider udtrykte dog en afvisende holdning til processen. Det ser ud til, at de mest intense forhandlinger og grundlæggende indrømmelser mellem de to sider fra begyndelsen af fredsforhandlingerne bevidst blev reserveret til de sidste dage, før 60-dagesfristen udløb.
De vanskeligste og mest følsomme spørgsmål i forhandlingerne mellem USA og Iran er Irans atomprogram og åbningen af Hormuzstrædet for USA. For Teheran er de vigtigste spørgsmål ophævelse af amerikanske sanktioner og embargoer, ophævelse af indefrysninger af iranske aktiver i udlandet, genopbygningen af Iran og sikring af, at Israel afslutter sin krig i Libanon. Efter måneders dødelig og ødelæggende krig på begge sider er starten på forhandlingerne i Genève et betydeligt og opmuntrende skridt med positive konsekvenser.
Dette åbner som minimum en vis chance for en ægte fredsaftale mellem de to sider. Den største risiko for denne fredsproces er, at begge sider forfølger meget ambitiøse mål, og uden en vilje til at gå på kompromis vil ingen af siderne nå disse mål. USA og Iran har vist, at de er i stand til at sætte sig ned sammen.
Det, begge sider har brug for nu, er at vise, at de kan indgå kompromis om en ægte, grundlæggende og varig fredsaftale.
Kilde: https://hanoimoi.vn/can-mot-hoa-uoc-thuc-thu-ben-vung-1208653.html








