I København lærer folk at elske livet fra de simpleste ting.
Jeg kom første gang til København for mange år siden, på en sensommerdag, en tidlig efterårsdag. Solen skinnede stadig smukt, og himlen var meget blå, men det var blevet køligt om aftenen. Kulden slukkede dog ikke min iver efter at udforske dette sted, som førstegangsrejsende til Skandinavien.
Førstehåndsindtrykket er den velkendte grønne farve fra det danske ølmærke i Københavns Lufthavn ved landing, og næsten alle førstegangsbesøgende ønsker én ting: at stå foran det store billboard med teksten "Danmark, verdens lykkeligste land" og tage et mindefoto. Det andethåndsindtryk er cyklerne, utallige cykler uden for Københavns Banegård, en smuk og elegant arkitektonisk struktur, men ikke så stor som hovedbanegårdene i andre europæiske hovedstæder.
I den travle bymidte har arkitekturen stadig bevaret sin gamle, mytiske charme.
Mit tredje indtryk er, at det er så fredeligt og dejligt her, den dejlige atmosfære i et land, hvor folk forstår livets værdi gennem filosofien om "hygge" (et gammelt norsk ord, der betyder "lykke", og som understreger følelsen af komfort, varme, glæde med sine kære og at nyde de små hverdagsglæder). De værdsætter hvert øjeblik af livet, hvert eneste opholdsrum, hver dag, når sommeren kommer og går, og viger for det kølige efterår og derefter den kolde, våde vinter.
Og det fjerde indtryk, ligesom skalaen på Københavns Banegård, er alt her helt rigtigt – lille, ikke for stort, ligesom landet selv. Men det viser sig, at efter at have været her længe nok, talt med danskerne, følt alt af hele sit hjerte og sjæl, forstår man, at størrelse ikke definerer statur, men snarere ideen, hvad den formidler, den inspiration den skaber.
Du vil måske også synes om
Det er de små, smukke gader i udkanten af byen, hvor jeg boede et par nætter, kun en kort tur med en ren, næsten splinterny bus til centrum. Det er de livlige farver, som en dejlig og poetisk palet, på væggene i husene langs Nyhavn-kanalen i havneområdet, bygget af Kong Christian V i 1673, som i århundreder tjente som handelshavn, men nu er blevet et af byens mest livlige underholdnings- og samlingssteder. Det er de farverige cykler parkeret i hjørner, foran butikker og op ad vægge, der bliver et symbol på en grøn by, hvor mere end halvdelen af Københavns befolkning cykler til arbejde hver dag.
Farverige huse kanter Nyhavn-kanalen.
Det er den livlige stemning i Tivoli Park lige i hjertet af byen, med dens charmerende haver og dejlige små søer, der reflekterer den klare blå himmel på en dag, jeg besøgte byen. Det siges, at Walt Disney selv kom hertil i 1951 og var så betaget af haverne, lysene og de familievenlige legeområder, at han fire år senere skabte Walt Disney Park, en eventyrverden baseret på den verden, der allerede var til stede i Tivoli.
Men det mest slående symbol på lillehed kombineret med storhed er uden tvivl statuen af Den Lille Havfrue i havnen i Langelinje, lige uden for bymidten, et vartegn, der går forbi hovedkvarteret for Mærsk, verdens største containerrederi. Denne statue, der er over 100 år gammel, er inspireret af eventyret om Den Lille Havfrue af H.C. Andersen (1805-1875). Historien fortæller om en havfrue, der opgav alt – sit liv og sin fremtid – for en ensidig kærlighed til en smuk, ung prins. Morgen og aften klatrede hun op på en klippe og stirrede ud i det fjerne i håb om at få et glimt af den mand, hun elskede. Og så opløstes hun i havskum.
Her, i hovedstaden i et af verdens lykkeligste lande, og på trods af sin lille størrelse, er næsten alle statuer og monumenter små. Bo, lederen af det hostel, hvor jeg boede et par nætter i København, sagde, at i Danmark tror folk, at en persons, eller endda et monuments, iboende værdi ikke ligger i dets form eller størrelse. "En persons ego, ligesom størrelsen på en statue, bestemmer ikke dets værdi; det er, hvad det repræsenterer," sagde han med et smil. Derfor foretrækker danskerne enkelhed og sparsommelighed. De værdsætter at nyde livet ved at fordybe sig i naturen, rejse ofte, dyrke sport , have det sjovt med venner og familie, regelmæssigt dele historier om deres liv, indrette deres hjem elegant med pæne værelser og masser af naturligt lys og spise mad, som de enten selv tilbereder af naturlige ingredienser eller økologisk mad, der er ren og god for kroppen.
Hele det grønne og rene København er derfor en vidtstrakt park. Selv Assistens Kirkegård, hvor Andersens meget simple grav ligger, er lige så smuk som en park. Indgraveret på denne grav er fire linjer fra hans digt "Oldingen" (Gammel Mand): "Den sjæl, som Gud skabte til ham / Er uforgængelig, kan ikke gå tabt / Vort liv på Jorden er udødelighedens frø / Vore legemer dør, men vore sjæle lever videre." Ikke længe før sin død af leverkræft sagde eventyrkongen til en komponist, der tilbød at skrive musik til hans begravelse: "De fleste af de mennesker, der følger min kiste, er børn, så skriv venligst en rytme, der passer til børns fodtrin." Andersen sagde også engang: "Nyd livet. Der er så meget tid at leve, før du dør."
Du vil måske også synes om
Frederiks Kirke
Ja, der er så meget tid at leve, før man dør, men man skal nyde den fuldt ud, lige her i København. Jeg har set unge mennesker her nyde deres sidste sommerdage i den falmende eftermiddagssol, mens de sidder og drikker øl ved kanalerne, deres ben dinglende og svingende i det fri, deres glade latter giver genlyd overalt. Jeg har set kunstnere optræde på den berømte Strøget, gågaden, der løber fra Københavns Rådhus til Kongens Nytorv, og endda forbipasserende stoppe op for at synge med. Jeg har også set den muntre, livlige, glædesfyldte og musikalske atmosfære på Papirøen, en ø på østkysten af Københavns Havn, der i mange år er blevet et af Europas mest pulserende kulinariske og kulturelle knudepunkter. Og jeg elsker også de farverige små huse, kunstrummene og den frie og kreative atmosfære i Christiana, hippieforstaden, der blev etableret i 1971 og siden da er et af Københavns mest besøgte steder. Og jeg nyder selv livet der på min egen måde: jeg nipper til et glas frisk Carlsberg-øl på fortovet på en pub, pakket ind i et tæppe, mens eftermiddagen bliver koldere.
Senere, efter at have haft muligheden for at vende tilbage til København flere gange, kunne jeg stadig ikke glemme den følelse, jeg havde på den første dag i København på den kølige eftermiddag. København er et sted, man kan besøge én gang og vende tilbage til mange gange, selvom det ikke er så stort som mange andre europæiske hovedstæder. Men det er et sted, hvor man føler sig fri, hvor man kan leve og nyde de vidunderlige ting i livet på den mest ubekymrede måde. København, et sted at forelske sig i…
Kilde: https://heritagevietnamairlines.com/copenhagen-den-la-de-yeu/
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)