![]() |
Matheus Cunha bliver en nøglespiller i forhold til, hvordan Brasiliens angreb vil fungere ved VM i 2026. |
Brasilien gik ind til VM i 2026 med et mærkeligt spørgsmål: hvem er den bedste centerforward? For en fodboldnation, der har produceret Ronaldo , Romario, Adriano og mange andre berømte 9'ere, er denne tvetydighed usædvanlig. Selv Carlo Ancelotti havde ikke et klart svar før turneringen, efter at have prøvet Matheus Cunha, Igor Thiago, Endrick, Joao Pedro og Richarlison på skift.
Nummer 9 er ikke som det traditionelle Brasilien.
Efter tre gruppespilskampe hælder svaret mod Cunha. Ikke fordi han ligner de store brasilianske angribere fra fortiden, men fordi han er anderledes end dem.
Cunha er ikke en klassisk nummer 9, der bare venter på bolden i straffesparksfeltet. Han er heller ikke blot en playmaker med et nummer 10. Han ligger et sted mellem disse to arketyper, som et "nummer 9,5", der er i stand til både at score mål og falde dybt ned for at forbinde spillet.
Det er det, der gør Brasilien så uforudsigeligt. Cunha har scoret 3 mål siden starten af turneringen, men hans værdi ligger ikke kun i målstatistikken. Han bevæger sig bredt, trækker modstanderens forsvarsspillere ud af position og skaber plads til, at Vinicius Junior og Rayan kan løbe på. Når forsvarsspillere markerer ham, har Brasilien mere plads bagved. Når modstanderne lader ham være umarkeret, har Cunha tid til at modtage bolden mellem linjerne, vende, aflevere eller skyde selv.
Den tidligere midtbanespiller Lucas Leiva sammenlignede Cunha med Roberto Firmino, og det er en passende sammenligning. Ingen af dem spiller ren center forward. De gør systemet mere flydende ved at falde dybt, ved at læse plads og ved at holde modstanderens forsvarsspillere i en tilstand af usikkerhed.
![]() |
Carlo Ancelotti har hjulpet Brasilien med at blive mere fleksibelt i stedet for at være afhængig af en fastlåst identitet. |
Cunha er også exceptionel, hvad angår defensive evner. Til tider er det ham, der initierer presset. Andre gange falder han meget dybt ned og spiller næsten som en nummer 6 foran midtbanen.
Berøringskortet mod Skotland viser, at 15 ud af Cunhas 38 berøringer forekom i hans egen halvdel. Mod Haiti var det tilsvarende tal 14 ud af 41 berøringer i hans egen halvdel eller midtercirkel.
En brasiliansk centerforward forventes typisk at være placeret så tæt på målet som muligt. Cunha kan dog optræde langt fra målet og derefter bære bolden fremad for at starte et angreb. Denne forskel giver Brasilien et ekstra lag af forbindelse i stedet for at isolere angrebet fra resten af holdet.
Raphinhas skade før kampen mod Marokko hjalp utilsigtet Ancelotti med at finde en mere passende formel. Raphinha er en fremragende spiller, men han har en tendens til at bevæge sig meget rundt og er for alsidig. Da Rayan kom ind, blev Brasiliens højre fløj mere fastlåst. Med Vinicius på den ene side og Rayan på den anden havde Cunha mere plads på midtbanen til at gøre det, han er bedst til.
Det vigtige er, at Brasilien i øjeblikket ikke er bundet til én mulighed. Igor Thiago kunne stadig være et valg, når holdet har brug for en central angriber, der spiller højt oppe på banen, holder forsvarsspillerne nede og lægger fysisk pres. Men i sin nuværende form giver Cunha Ancelotti den balance, som Brasilien har kæmpet med at finde.
Brasilien er bare ved at lære at tilpasse sig.
Brasiliens transformation handler ikke kun om Cunha. Det handler om, hvordan Ancelotti omdefinerer holdets identitet. Det nuværende Brasilien behøver ikke nødvendigvis at have bolden i overdreven grad, konstant presse eller dominere fra start til slut. De kan give afkald på boldbesiddelse, trække modstandere i de ønskede positioner og derefter presse på i det rette øjeblik for at straffe dem.
Kampen mod Skotland viste dette tydeligt. Brasilien behøvede ikke overvældende boldbesiddelse for at kontrollere spillet. De tillod deres modstandere at holde boldbesiddelsen i mindre farlige områder, dikterede deres angrebsbevægelser og pressede derefter på, når mulighederne opstod. Det første mål og det andet mål, der blev annulleret, skyldtes ikke held, men snarere en taktisk fælde.
Det er det, der gør Ancelotti så værdifuld. Han tvinger ikke Brasilien til at leve inden for en fastlåst form. For ham handler identitet ikke om altid at kontrollere 70% af bolden eller altid at angribe med en brændende intensitet. Brasiliens nuværende identitet handler om tilpasningsevne. Når der er individer, der er intelligente nok til at ændre sig i takt med spillet, har hele holdet også ret til at være fleksibelt på den måde.
![]() |
Brasilien gik ind til kampen mod Japan med større selvtillid efter at have vist betydelig forbedring i deres tre gruppespilskampe. |
Det nye Brasilien adskiller sig også fra det gamle Brasilien i sin brug af backs. Tidligere blev det gulblusede hold altid forbundet med eksplosive backs som Roberto Carlos, Cafu, Maicon, Marcelo eller Dani Alves. Men ved VM i 2026 vil Douglas Santos, Roger Ibanez eller Danilo spille mere forsigtigt. De vil ikke konstant presse fremad, men vil opretholde en mere solid struktur i forsvaret.
Den tilbageholdenhed gør ikke Brasilien mindre farlig. Tværtimod hjælper den Vinicius med at opretholde en mere fremskudt position og være mere energisk, når holdet skifter. Brasilien er derfor mindre flamboyant, men mere pragmatisk og afbalanceret. Forsvaret har kun indkasseret ét mål, mens angrebet har scoret syv. Det er nok til at give brasilianerne grund til at være optimistiske.
Midtbanen trængte også til en overhaling efter åbningskampen mod Marokko. På det tidspunkt stod Casemiro for eksponeret midt på banen og fik en del kritik. Men problemet var ikke udelukkende hans skyld. Casemiro er ikke den type spiller, der alene kan dække alle pladser, især ikke i en alder af 34.
Derfra ændrede Ancelotti Brasiliens formation fra 4-2-3-1 til 4-3-3. Da Bruno Guimaraes pressede på, havde Casemiro stadig Lucas Paqueta til at støtte sig. Den struktur hjalp Brasilien med at kontrollere kampen bedre mod Haiti og Skotland, og den gav også et vigtigt fundament for kampen mod Japan.
Japan bliver en sand test. De er mere fleksible, hurtigere og farligere end Haiti eller Skotland i angrebet. Mod en modstander i konstant bevægelse har Brasilien brug for et solidt forsvar, en balanceret midtbane og Cunhas forsvarsspil i angrebet.
Efter den første kamp var brasilianerne stadig bekymrede. Efter tre kampe begyndte de at smile. Men det er i knockout-runden, at alle positive følelser skal revurderes. Ancelottis Brasilien er ved at tage form, men den form vil kun være for alvor værdifuld, hvis de fortsætter med at vinde.
Cunha er ikke det velkendte brasilianske nummer 9. Men måske er det netop dette ukonventionelle nummer 9, som Brasilien har brug for lige nu.
Kilde: https://znews.vn/cunha-mo-ra-hinh-hai-moi-cho-brazil-post1664324.html































































