![]() |
| Verdensbanken anslår, at 2020'erne næsten helt sikkert vil blive et "tabt årti" for snesevis af udviklingslande. (Billede skabt af AI) |
I en nyligt offentliggjort rapport vurderede Verdensbanken (WB), at konflikten i Mellemøsten mellem USA, Israel og Iran er det værste chok for den globale økonomi siden Covid-19-pandemien. "Konflikten i Mellemøsten har dæmpet de globale vækstmuligheder, og hvis den fortsætter, kan den presse snesevis af udviklingslande ud i flere års stagnation."
Værst tænkelige scenarie
Den globale økonomiske vækst i 2026 forventes kun at være omkring 2,5 % om året, et fald fra 2,9 % i de seneste to år og det langsomste tempo siden Covid-19-pandemien begyndte i 2020, forudser Verdensbankens økonomer.
Faktisk er priserne på olie, gas, gødning og industrikemikalier steget voldsomt på grund af langvarige afbrydelser på vitale fragt- og energiruter. Verdensbanken kalder dette "det største forsyningschok i 50 år", hvilket lægger et direkte stort pres på både udviklede og udviklingsøkonomier.
"Den globale økonomi faldt ikke ned i en afgrund, men den blev hårdt ramt, hvilket efterlod mange udviklingsøkonomier sårbare over for dette chok med svagere reserver og chokabsorberende evner," sagde Ayhan Kose, vicecheføkonom i Verdensbanken .
Denne seneste prognose viser langt dystrere udsigter end den vurdering, der blev foretaget i januar, hvor Verdensbanken antydede, at den globale økonomi i vid udstrækning havde overvundet den periode med handelsustabilitet, der var forårsaget af præsident Donald Trumps toldpolitik.
I denne opdatering sænkede Verdensbanken dog sin vækstprognose for omkring to tredjedele af verdens økonomier på grund af den vedvarende indvirkning af konflikten i Mellemøsten. Konflikten forstyrrede vitale globale sejlruter, fik energipriserne til at stige voldsomt og øgede transport-, logistik- og produktionsomkostningerne, hvilket hurtigt skabte et inflationspres globalt, fra USA og Europa til de asiatiske økonomier, der er afhængige af energiimport.
Af disse er Tyrkiet, Bangladesh og Sydafrika blandt de lande, der oplever de mest betydelige nedjusteringer. Ligeledes forventes det, at økonomier, der grænser op til konfliktzoner, vil blive hårdest ramt. Kuwait, Irak og Qatar kan opleve næsten nulvækst i 2026. De Forenede Arabiske Emirater forventes at vokse med 2,4 %, hvilket er mindre end halvdelen af prognoserne før konflikten.
Verdensbankens rapport om globale økonomiske udsigter vurderer, at 2020'erne næsten helt sikkert vil blive et "tabt årti" for snesevis af udviklingslande, og at der ikke er gjort fremskridt med at mindske indkomstforskellen pr. indbygger i forhold til udviklede økonomier.
For de store økonomier fastholdt Verdensbanken sin prognose for en vækst i USA på 2,2 % i 2026, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år og betydeligt hurtigere end Europa og Japan. Den amerikanske præstation er drevet af massive investeringer i kunstig intelligens (AI). Banken oplyste, at amerikanske investeringer i AI-relateret infrastruktur overstiger de samlede udgifter i alle andre lande tilsammen.
Kina forventes at vokse med 4,2 % i 2026, et fald fra 5 % sidste år og 0,2 procentpoint lavere end Verdensbankens tidligere prognose. Eurozonen forventes at vokse med 0,8 %, hvilket er lavere end de 1,4 % i 2025. Japan forventes kun at vokse med 0,7 % i 2026, et fald fra 1,1 % året før.
I mellemtiden forventes Indien stadig at være verdens hurtigst voksende store økonomi og kan opretholde en relativt høj vækstrate i de næste to årtier. Verdensbanken forudser, at landets BNP vil vokse med 6,6 % i 2026 efter 7 % i 2025. Hr. Gill mener, at Indien
| "Den globale økonomi er nu langt mere sårbar over for chok, og dens modstandsdygtighed er betydeligt faldet," vurderede Verdensbankens cheføkonom Indermit Gill. |
Chokkene fra de igangværende militære konflikter sker på baggrund af en vedvarende svag global økonomi. Verdensbanken sænkede sin globale vækstprognose for 2026 med 0,1 procentpoint til 2,5 % – det laveste niveau siden Covid-19-pandemien.
I et værst tænkeligt scenarie antyder Verdensbanken, at væksten kan falde til blot 1,3 %, hvis energichokket smitter af på de finansielle markeder, øger volatiliteten, svækker tilliden og forværrer de økonomiske udsigter betydeligt.
Positivt signal
Efter måneder overskygget af truslen om en ny energikrise viser den globale økonomi et sjældent positivt tegn. En foreløbig våbenhvileaftale mellem USA og Iran, sammen med en forpligtelse til at genåbne regionens vitale sejlruter, hjælper ikke kun med at deeskalere de geopolitiske spændinger i Mellemøsten, men åbner også muligheden for at lette presset på den globale vækst i andet halvår af 2026.
Markedsreaktionen var næsten øjeblikkelig. Brent-råolie faldt med mere end 4 %, amerikansk WTI-råolie faldt med næsten 5 %, mens naturgaspriserne i Europa faldt med næsten 6 % umiddelbart efter, at Washington og Teheran bekræftede, at de havde indgået en rammeaftale. De asiatiske aktiemarkeder steg generelt, hvilket afspejlede forventningerne om, at en af de største risici for den globale økonomi siden årets begyndelse gradvist aftog.
Denne udvikling er særligt betydningsfuld i betragtning af den allerede skrøbelige tilstand i den globale økonomi. Den svækkede globale vækst har varet ved i årevis og er støt aftaget siden begyndelsen af det 21. århundrede på grund af virkningerne af en aldrende befolkning, faldende private investeringer, vedvarende høje renter, fragmenteret international handel drevet af geopolitisk konkurrence og en voksende offentlig gældsbyrde. Den langvarige konflikt omkring Hormuzstrædet er derfor blevet et chok for det mest sårbare punkt i den globale økonomi.
Det, der bekymrer markedet, er ikke kun den stigende oliepris, men risikoen for en ny negativ økonomisk spiral. Høje energipriser tvinger centralbankerne til at opretholde en stram pengepolitik i længere tid, mens væksten allerede er svækket. Dette er et scenarie, der har fået mange internationale organisationer til at advare om, at den globale økonomi kan gå ind i en periode med "langvarig lav vækst ledsaget af høj inflation".
Derfor repræsenterer aftalen mellem USA og Iran langt mere end et diplomatisk gennembrud. Den vitale Hormuz-rute er blevet genåbnet som planlagt, hvilket reducerer presset på de globale energiforsyninger betydeligt. Dette vil ikke blot bidrage til at køle oliepriserne ned, men også skabe mere plads til, at inflationen kan aftage i årets sidste måneder.
Et mere stabilt energimarked betyder også, at virksomhederne har bedre kontrol over omkostningerne, at international handel undgår langvarige forstyrrelser, og at investorernes tillid gradvist kan genoprettes. Dette er især vigtigt i betragtning af, at det globale marked har opretholdt høje "risikopræmier" for energi, transport og forsyningskæder i mange måneder.
Analytikere mener dog, at udsigterne til genopretning fortsat er meget skrøbelige. Selv hvis vigtige handelsruter genoprettes fuldt ud, er det usandsynligt, at energimarkedet hurtigt vil vende tilbage til det normale. Det vil kræve mere tid at overvinde krigens konsekvenser, genoprette logistikken og få energifaciliteterne op at køre igen.
Vigtigere er det, at den nuværende aftale kun er begyndelsen. De mest omstridte spørgsmål, herunder Irans atomprogram, køreplanen for lempelse af sanktioner og fremtiden for forholdet mellem USA og Iran, er stadig uafklarede. Hvis forhandlingsprocessen støder på problemer, er risikoen for, at ustabiliteten vender tilbage, fuldt ud mulig.
Ikke desto mindre er det et bemærkelsesværdigt tegn at undgå en langvarig forstyrrelse i et år, hvor den globale økonomi konstant har været domineret af geopolitisk ustabilitet og inflationspres. Det er ikke nok til at garantere en stærk genopretningscyklus, men det kan hjælpe verdensøkonomien med at undgå et værst tænkeligt scenarie i andet halvår af 2026.
OECD forudser, at den globale vækst vil aftage fra 3,4 % i 2025 til 2,8 % i 2026, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til prognosen fra marts. Hvis forstyrrelserne i energiproduktion og -eksport i Golfregionen fortsætter ind i 2027, kan den globale vækst i 2026 falde til 2,1 %. IMF har udpeget konflikten i Mellemøsten som en af de største tests for den globale økonomi og har sænket sin vækstprognose for 2026 til 3,1 %, ned fra prognosen på 3,3 % i januar. FN forudser en global vækst på 2,5 %, hvilket er 0,2 procentpoint lavere end tidligere estimat for året. |
Kilde: https://baoquocte.vn/da-phuc-hoi-mong-manh-cua-kinh-te-the-gioi-406593.html









