
For Phong Nha-Ke Bang Nationalpark er det tredje gang, at den er blevet internationalt anerkendt af UNESCO, efter dens tidligere udpegning som verdensarvssted i 2003 og 2015. UNESCOs anerkendelse som verdensbiosfærereservat markerer en vigtig milepæl for Quang Tri-provinsen i særdeleshed og Vietnam generelt; det demonstrerer det internationale samfunds anerkendelse af Vietnams vedholdende indsats for naturbevarelse, bevarelse af biodiversitet og bæredygtig udvikling.
Dette tjener også som en drivkraft for lokalområdet til fortsat at forbedre effektiviteten af forvaltningen og beskyttelsen af naturressourcer, forbinde bevaring med samfundets levebrød og bæredygtig turismeudvikling. Den nye titel vil skabe flere muligheder for lokalområdet til at styrke fremme af naturbevaringsværdier for at fremme bæredygtige turismeudviklingsmodeller og forbedre livet for mennesker i buffer- og overgangszoner.
Denne tilgang hjælper lokalbefolkningen med at blive direkte modtagere af bevaringsindsatsen, snarere end blot modtagere, hvilket bidrager til at styrke regionale forbindelser og fremme den økonomiske udvikling mellem øst og vest i Quang Tri-provinsen i fremtiden; samtidig med at den forbedrer lokalområdets position på verdenskortet for turisme og naturbeskyttelse med sigte på grøn vækst og bæredygtig udvikling.
UNESCOs anerkendelse af Phong Nha-Ke Bang er ikke kun en kilde til stolthed, men også et stort ansvar for regeringen og befolkningen i forhold til at forvalte, bevare og bæredygtigt udvikle området. Ifølge UNESCOs anbefalinger skal Vietnams 12. biosfærereservat opretholde sine standarder og udvikle det til en model for harmonisk udvikling mellem mennesker og natur.
Med et samlet areal på 515.830 hektar, fordelt på 15 kommuner, inklusive kernezonen, bufferzonen og overgangszonen, besidder området et typisk sydøstasiatisk primært tropisk skovøkosystem på kalksten (karst) med tusindvis af plante- og dyrearter, hvoraf mange er sjældne og endemiske og kræver prioriteret bevaring. Det unikke hulesystem med over 500 opdagede huler har global værdi med hensyn til geologi, geomorfologi og naturlandskab, hvilket gør UNESCOs anbefalinger langt fra enkle.
Ære følger dog med ansvar. Spørgsmålet handler ikke kun om titlen, men om overlevelsen af en unik kulturarv. Det er klart, at Phong Nha-Ke Bang Nationalparks forvaltningsråd og Quang Tri-provinsen vil fortsætte med at overvåge, udføre videnskabelig forskning, beskytte biodiversitet og karstekosystemer; opretholde forvaltningen af kerne-, buffer- og overgangszonerne; og koordinere med lokalsamfundene inden for bevaring og udvikling af økoturisme. Samtidig vil de åbne muligheder for internationalt samarbejde, lære af erfaringerne fra andre biosfærereservater, udveksle videnskabelige data og forbedre kapaciteten til at forvalte og beskytte biodiversitet, udvikle levebrød og fremme turisme internationalt.
Dette baner også vejen for, at Phong Nha-Ke Bang fortsat kan være et internationalt højdepunkt, et godt eksempel på harmonien mellem naturbevarelse, grøn økonomisk udvikling og bæredygtig turisme i Vietnam.
Kilde: https://baovanhoa.vn/van-hoa/danh-hieu-moi-du-dia-moi-236248.html









