Denne beslutning åbner op for muligheder for at fremme innovation inden for planteavl og afspejler et bemærkelsesværdigt skift i tilgangen til håndtering af bioteknologi på et af verdens største landbrugsmarkeder .
Fra teknologiledelse til produktledelse
Europa-Parlamentet har netop godkendt forordningen om nye genomiske teknikker (NGT'er), hvilket markerer et vigtigt skridt i moderniseringen af Den Europæiske Unions (EU) landbrugspolitik.
Dette resultat er kulminationen af mange års videnskabelig forskning, politiske konsultationer og forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen. Efter næsten et årtis diskussioner har Europa udviklet en ny juridisk ramme til regulering af næste generations planteforædlingsteknologier, især genredigering.
Det mest bemærkelsesværdige aspekt ved de nye regler ligger i skiftet i ledelsestankegangen. I stedet for primært at fokusere på den teknologi, der bruges til at skabe plantesorterne, vil tilsynsmyndigheden overveje produktets endelige genetiske egenskaber for at bestemme den passende ledelsesmekanisme.
Derfor er NGT-afgrøder opdelt i to grupper.
NGT-1-gruppen omfatter afgrøder med begrænsede genetiske ændringer, svarende til dem, der kan forekomme naturligt eller gennem traditionelle avlsmetoder. Når disse sorter er certificeret som opfyldende NGT-1-kriterierne, forvaltes de på samme måde som dem, der er frembragt gennem konventionelle avlsmetoder, og de er ikke underlagt forvaltningsprocedurerne for genetisk modificerede organismer (GMO'er).
Som krævet af Europa-Parlamentet vil genetisk modificerede afgrøder, der er beregnet til at være resistente over for herbicider eller skadedyr, dog ikke blive inkluderet i denne gruppe.
I mellemtiden omfatter NGT-2-gruppen afgrøder med mere komplekse genetiske modifikationer. Disse produkter er fortsat underlagt eksisterende regler om GMO'er i Europa, herunder risikovurdering, godkendelse før kommercialisering, sporbarhed og obligatorisk mærkning.

Det er værd at bemærke, at disse regler ikke kun gælder for afgrøder, der dyrkes inden for blokken, men også for produkter, der importeres til det europæiske marked.
Som et af verdens største landbrugs- og fødevaremarkeder har EU's reguleringsbeslutninger ofte en indvirkning, der rækker ud over regionen. Vedtagelsen af nye regler om genetisk modificerede afgrøder ses af mange eksperter som et tegn på den voksende globale tendens til at etablere separate reguleringsmekanismer for genetisk modificerede afgrøder.
Denne beslutning bringer også Europa ind i gruppen af større økonomier, der har etableret eller implementeret deres egne reguleringsmekanismer for genetisk modificerede afgrøder, såsom USA, Storbritannien, Argentina, Brasilien og mange asiatiske lande.
Balancering af innovation og gennemsigtighed
En af de største udfordringer for politikere er, hvordan man kan fremme teknologisk innovation og samtidig sikre landmændenes sikkerhed, gennemsigtighed og rettigheder. De nye EU-forordninger er udformet til at finde en balance mellem disse mål.
For NGT-2-gruppen gælder der fortsat krav om sporbarhed og mærkning. Medlemsstaterne har stadig ret til at begrænse dyrkning på deres territorier, selvom produktet er godkendt på EU-plan.
I mellemtiden vil plantesorter for NGT-1-gruppen blive registreret i EU's offentlige database. Formeringsmaterialer og frø skal også mærkes korrekt for at sikre, at landmændene har fuld information, når de træffer valg.
Derudover kræver de nye regler overvågning af bæredygtighedspåvirkningen af NGT-afgrøder for at sikre, at teknologien er gearet til at tjene større mål såsom tilpasning til klimaforandringer, effektiv ressourceudnyttelse og bæredygtig landbrugsudvikling.
Et andet bemærkelsesværdigt punkt vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder. EU tillader patentbeskyttelse for NGT-teknologier, men dette gælder ikke for egenskaber eller gensekvenser, der eksisterer naturligt eller er skabt gennem naturlige biologiske processer. Denne tilgang har til formål at fremme forskning, samtidig med at risikoen for monopoler på naturlige genetiske ressourcer begrænses.
Ifølge den godkendte køreplan træder forordningen i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU's officielle tidende og anvendes to år senere.
Forventninger om at styrke landbrugets modstandsdygtighed.
De nye regler har fået bred støtte fra adskillige organisationer, der repræsenterer den internationale landbrugs-, fødevare- og frøindustrier.
Jessica Polfjärd, Europa-Parlamentets ordfører for NGT-sagen, udtalte:
Dette er en historisk sejr for europæiske landmænd og Europas fremtid. At tillade anvendelsen af nye genetiske teknikker vil give landmænd adgang til moderne avlsværktøjer til at udvikle afgrødesorter, der er mere modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, ekstreme vejrforhold og nye udfordringer i landbrugsproduktionen.
Mere end 30 organisationer, der repræsenterer den europæiske landbrugs- og fødevareværdikæde, udsendte også en fælles erklæring, hvori de udtrykte støtte til den nye lovgivningsramme. Disse organisationer argumenterede for, at forordningen skaber en balance mellem innovation, sikkerhed og gennemsigtighed, samtidig med at den fremmer udviklingen af afgrødesorter, der er bedre tilpasset klimaændringer, skadedyr og ressourcepres.
CropLife International anser dette for at være en vigtig milepæl for innovation inden for landbrug og fødevaresystemer. I sin officielle erklæring understregede CropLife International:
Denne beslutning repræsenterer et betydeligt skridt fremad for Europa i retning af at fremme avancerede avlsteknologiers rolle i bæredygtig landbrugsudvikling, samtidig med at den styrker målet om at opbygge en mere robust, konkurrencedygtig og tilpasningsdygtig fødevaresektor i lyset af fremtidige udfordringer.
CropLife International mener også, at færdiggørelsen af den juridiske ramme ikke er slutpunktet, men begyndelsen på den praktiske implementeringsfase. I den næste fase vil forbedret kommunikation, dialog og øget bevidsthed om teknologi spille en afgørende rolle i at bringe videnskabelige resultater i produktion.
Den Internationale Frøforbund (ISF) mener, at EU's beslutning sender et positivt signal til forskning og udvikling inden for planteavl. Michael Keller, generalsekretær for ISF, udtalte: "Det nye rammeværk vil hjælpe forædlere med at forkorte den tid, det tager at udvikle sorter med højere udbytte og højere modstandsdygtighed, der er bedre egnet til kravene i bæredygtigt landbrug."
I øjeblikket er mange produkter udviklet ved hjælp af genredigeringsteknologi blevet kommercialiseret eller er i udviklingsfasen i mange lande verden over. Disse omfatter hvede med lavt glutenindhold, sygdomsresistente kartofler og tørketolerant majs.
EU's formelle vedtagelse af NGT-forordningen skaber ikke blot en ny juridisk ramme for avancerede avlsteknologier, men afspejler også et skift i perspektivet for et af verdens mest indflydelsesrige landbrugsmarkeder. I lyset af klimaforandringer, stigende pres på fødevaresikkerhed og voksende krav om bæredygtig udvikling kan denne beslutning blive en vigtig milepæl, der former fremtiden for det globale landbrug i de kommende år.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/eu-mo-duong-cho-cay-trong-chinh-sua-gen-10421249.html








