
Oliepriserne steg efter planlagte samtaler mellem USA og Iran i Schweiz uventet faldt til jorden - Foto: THX
Efter at være styrtdykket til det laveste niveau i mere end tre måneder på grund af forventninger om en hurtig genoprettelse af den globale forsyning, steg oliepriserne igen i handlen i slutningen af ugen, da der viste sig tegn på, at implementeringen af aftalen stadig står over for betydelige hindringer.
Ved handelsafslutningen den 19. juni steg Nordsø-Brent-råolie med 66 cent eller 0,53 % til 80,38 dollars pr. tønde, mens West Texas Intermediate (WTI)-råolie steg med 94 cent eller 1,23 % til 77,54 dollars pr. tønde. Samlet set var priserne på Brent-råolie dog stadig nede med omkring 8 % for ugen.
Markedets fokus i slutningen af ugen var på signaler, der indikerede, at fredsprocessen mellem USA og Iran ikke skred frem så gnidningsløst som forventet. Tidligt den 19. juni (lokal tid) meddelte det schweiziske udenrigsministerium , at de tekniske samtaler mellem USA og Iran, der var planlagt til den dag på Bürgenstock-feriestedet, var blevet aflyst. Den oprindelige plan var, at embedsmænd og eksperter fra begge lande skulle diskutere de specifikke implementeringstrin i den nyligt indgåede fredsaftale.
Flere kilder tyder på, at fornyede kampe mellem Israel og Hizbollah-styrker i Libanon har øget risikoen for et sammenbrud i den diplomatiske proces. Det Hvide Hus meddelte, at vicepræsident J.D. Vance ikke ville rejse til Schweiz som planlagt på grund af uløste spørgsmål i forbindelse med den næste forhandlingsrunde. I mellemtiden menes Iran proaktivt at have udskudt deltagelse i forhandlingerne i protest mod nye israelske luftangreb i Libanon. Denne udvikling har fået investorer til at tro, at selvom Washington og Teheran har nået til enighed om en fredsramme, kan mange eksterne faktorer stadig forsinke eller endda afspore implementeringen af aftalen. Denne tvivl bidrog til en genopretning af oliepriserne i slutningen af ugen.

Trods en genopretning af oliepriserne i slutningen af ugen forblev den dominerende tendens for hele ugen et kraftigt fald på grund af forventninger om en tilbagevenden til øget globalt udbud - Foto: Getty Images
I mellemtiden fortsætter markedet med nøje at overvåge situationen i Hormuzstrædet, en strategisk vandvej, der transporterer cirka 20 % af verdens olie- og flydende naturgasforsyning. Efter våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah i Libanon har olieskibsfart gennem regionen vist tegn på genopblussen. Maritime sporingsdata indikerer, at mindst fire tankskibe med råolie, olieprodukter og flydende gas passerede gennem Hormuzstrædet den 19. juni med kurs mod irakiske havne. Iran har dog samtidig signaleret strammere kontrol med maritim aktivitet gennem denne rute. Iransk stats-tv rapporterede, at skibe, der ønsker at passere gennem Hormuzstrædet, skal koordinere med flådestyrkerne i Den Islamiske Revolutionsgarde. En meddelelse sendt til skibsfartsindustrien anførte også, at skibe skal have gyldige tilladelser til at sejle. Disse nye betingelser fra Iran rejser bekymring for, at normaliseringen af skibsfarten gennem Hormuz kan være langsommere end forventet. Dette modsiger tidligere markedsforventninger om, at olieforsyningerne fra Golfregionen hurtigt ville blive genoprettet efter aftalen mellem USA og Iran.
Trods en genopretning af oliepriserne i slutningen af ugen forblev den dominerende tendens for hele ugen et kraftigt fald på grund af forventninger om en tilbagevenden til det globale udbud. Fra den 15. juni oplevede markedet et kraftigt udsalg, efter at den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede, at USA og Iran havde indgået en foreløbig aftale om at afslutte konflikten og genåbne Hormuzstrædet. Faldet fortsatte ind i den 16. juni, da markedet reagerede på flere detaljer i våbenhvileaftalen, som tillod Iran at genoptage olieeksporten, og Hormuzstrædet forventedes snart at vende tilbage til normal drift.
Ud over geopolitiske faktorer lægger udsigten til svagere efterspørgsel også pres på oliepriserne. Data viser, at Kinas raffineringskapacitet i maj 2026 faldt til det laveste niveau i næsten fire år. Samtidig øger muligheden for, at den amerikanske centralbank (Fed) vil opretholde høje renter i længere tid end forventet, også bekymringerne om økonomisk vækst og global energiefterspørgsel.
Efter to på hinanden følgende sessioner med kraftige fald, steg oliepriserne den 17. juni, da præsident Trump understregede, at aftalen med Iran kun var et memorandum, ikke en endelig, bindende aftale. Han advarede også om, at USA kunne genoptage luftangreb, hvis Iran ikke fuldt ud opfyldte sine forpligtelser. Disse oplysninger fik investorer til at revurdere risikoniveauet i Mellemøsten. Den 18. juni opstod der yderligere tvivl om aftalens bæredygtighed, efter at den amerikanske vicepræsident JD Vance advarede Israel mod yderligere militære operationer mod Hizbollah i Libanon.
Derudover har udsigten til en betydelig stigning i udbuddet fået mange store finansielle institutioner til samtidig at sænke deres olieprisprognoser. Citi Group, en bank- og finanskoncern, mener, at hvis skibsfarten gennem Hormuzstrædet normaliseres på en bæredygtig måde, kan oliemarkedet skifte til en tilstand af overudbud, og oliepriserne kan falde til intervallet 60-65 dollars/tønde inden første kvartal af 2027. Commerzbank sænkede også sin prognose for Brent-råoliepriserne ved udgangen af dette år til 80 dollars/tønde i stedet for de tidligere 85 dollars/tønde.
Analytikere vurderer, at aftalen mellem USA og Iran kan bidrage til at frigøre mere end 85 millioner tønder olie, der i øjeblikket er strandet i Golfregionen, og ophævelsen af sanktionerne mod iransk olie vil øge markedets udbud betydeligt i den nærmeste fremtid. Eksperter mener dog, at en fuld genopretning af olieproduktion, eksport og transport i Mellemøsten ikke vil ske natten over. Udviklingen i weekendens handelssession viser, at der fortsat er geopolitiske risici, som kan have en stærk indflydelse på det globale oliemarked i den kommende periode.
Kilde: https://vtv.vn/gia-dau-phuc-hoi-100260620114340965.htm









