Den 21. juni 1925 grundlagde lederen Nguyen Ai Quoc avisen Thanh Nien (Ungdom) og lagde dermed grunden til den revolutionære presse i Vietnam. Fra hemmelige aviser, der spreder idealerne om national befrielse, til nutidens multiplatform-mediesystem, har den revolutionære presse altid ledsaget landets vendepunkter.

Journalister fra avisen Public Security dækker partiets 14. nationale kongres.
Efter 101 år har teknologien transformeret næsten alle kommunikationsmetoder. Ethvert individ kan blive en budbringer. Sociale medier kan levere en besked til millioner af mennesker på få minutter. Kunstig intelligens kan generere tekst, billeder og lyd med hidtil usete hastigheder.
Men det er netop i denne tidsalder med informationseksplosion, at et paradoks opstår: jo mere information et samfund har, jo sværere er det for folk at skelne sandheden. Og efterhånden som sandheden bliver sværere at identificere, bliver tillid et mere værdifuldt aktiv.
Måske er det også derfor, at revolutionær journalistik, efter mere end et århundredes eksistens og udvikling, stadig har sin betydning. Det handler ikke blot om at formidle information; journalistik bidrager til en større mission: at bevare social tillid.
Når information ikke længere er mangelvare.
I store dele af det 20. århundrede var information en knap ressource. Journalistikkens rolle var primært at formidle information til offentligheden. Den, der hurtigst fik information, havde generelt en større fordel.
I dag har den orden ændret sig. Det, samfundet mangler, er ikke længere information, men evnen til at verificere denne information.

Falske nyheder, manipulerede billeder, deepfake- videoer og onlinekampagner for manipulation af meninger dukker op med stigende hyppighed. COVID-19-pandemien er et tydeligt eksempel. Sideløbende med kampen mod pandemien er kampen mod falske nyheder. Megen misinformation om behandlinger, vacciner eller sygdomssituationen har forårsaget udbredt panik og øget presset på social styring og ledelse.
Denne realitet viser, at den største udfordring i den digitale tidsalder ikke er mangel på information, men mangel på tillid til denne information.
Hvis det forrige århundrede krævede, at folk havde adgang til sandheden, kræver dette århundrede, at folk skal være i stand til at identificere sandheden midt i en mængde af sammenflettet information.
Det er eksistensrummet og også kerneværdien i revolutionær journalistik.
Pressen konkurrerer ikke på hastighed, men på pålidelighed.
I det moderne mediemiljø kan journalistik næppe være hurtigere end sociale medier. Men journalistik har ikke råd til at være lige så lempelig som sociale medier.
Det, der giver journalistikken sin magt, er ikke at levere nyheder minutter i forvejen, men dens evne til at hjælpe offentligheden med at kende sandheden.
Bag alt journalistisk arbejde ligger en proces med at verificere kilder, krydsreferere data, bekræfte beviser og opfylde journalistens sociale ansvar. Det er denne proces, der skaber troværdighed – en kerneværdi, der ikke kan erstattes af nogen anden medieplatform.

For Vietnams revolutionære presse er dette ansvar endnu mere betydningsfuldt. Fra starten afspejlede den revolutionære presse ikke kun virkeligheden, men tjente også den nationale interesse, folket og støttede den revolutionære sag.
I de senere år har pressen, lige fra forebyggelse og kontrol af sygdomme og katastrofehjælp til kampen mod korruption og negative praksisser, spillet en afgørende rolle i at afklare sandheden, skabe social konsensus og styrke folkets tillid til partiets og statens vigtigste politikker og beslutninger.
Det er ikke tilfældigt, at offentligheden stadig henvender sig til mainstream-nyhedskanaler for at få bekræftet, når der dukker modstridende eller vildledende oplysninger op online.
Den overbevisning er målestokken for journalistikkens værdi.
At bevare sandheden handler om at bevare troen.
I den digitale tidsalder er det ofte ikke specifik information, som subversive kræfter sigter mod, men snarere samfundets overbevisninger.
Derfor handler forsvar af sandheden ikke blot om at gendrive falske nyheder eller korrigere misinformation. Mere dybtgående handler det om at beskytte nationens åndelige fundament.
Misinformation kan rettes. Men en beskadiget tillid tager ofte lang tid at genoprette.

Dette er også en fundamental forskel ved revolutionær journalistik. Journalistik afspejler ikke kun, hvad der sker, men bidrager også til at beskytte de værdier, der udgør nationens styrke: enhed, social konsensus, tro på retfærdighed, loven og nationens fremtid.
Fra de første revolutionære aviser, der opmuntrede kampen for uafhængighed, til nutidens journalistiske værker, der spreder stræben efter en stærk og velstående nation, er det endelige mål fortsat at dyrke tro og vække nationens åndelige styrke.
Fra det perspektiv er journalistik ikke blot en kommunikationsinstitution, men også en institution, der opbygger tillid.
Uerstattelig i AI'ens tidsalder
Kunstig intelligens indleder en ny æra inden for medieudvikling. AI kan skrive nyheder, syntetisere data, skabe billeder og producere indhold med en hastighed, der langt overstiger menneskers.
Men i takt med at teknologien udvikler sig, bliver én sandhed mere og mere tydelig: AI kan skabe indhold, men den kan ikke holdes ansvarlig for det indhold.
Det, der adskiller en journalist fra en algoritme, er ikke deres skrivefærdigheder, men deres ansvar over for sandheden, over for nationen og over for folket.

Et softwareprogram mangler idealerne til at tjene. En algoritme mangler samvittigheden til at overveje informationens sociale indvirkning. Disse værdier tilhører mennesker og journalister.
Derfor, jo mere teknologisk avanceret pressen bliver, desto mere standhaftige må dens principper være; jo mere information der er, desto mere stringent må dens verifikation være; jo mere innovativ den er, desto mere trofast må den være over for sandheden.
Det er fundamentet, hvorpå revolutionær journalistik fortsat spiller en ledende, vejledende og tillidsskabende rolle i samfundet.
Konkluder
Efter at have ledsaget nationen i 101 år har den revolutionære presse i Vietnam gentagne gange ændret sine journalistiske metoder, men har aldrig ændret sin mission om at tjene fædrelandet og folket.
I dagens verden, hvor information er stadig mere rigelig, men tillid bliver mere og mere værdifuld, ligger journalistikkens største værdi ikke i at levere nyheder hurtigst muligt, men i dens evne til at hjælpe samfundet med at identificere sandheden og styrke tilliden.
I sidste ende er en nations vedvarende styrke ikke kun bygget på økonomiske eller teknologiske ressourcer, men også på befolkningens tillid. At bevare denne tillid er den dybe og ædle mission for den vietnamesiske revolutionære presse i det andet århundrede, der ledsager nationen.
Kilde: https://cand.vn/giu-niem-tin-post814427.html







