Hr. Nguyen Ngoc Hai blev født i 1979 i Yen Binh-distriktet, Yen Bai-provinsen, ind i en landmandsfamilie. Efter at have afsluttet 12. klasse tog han til Bac Ha for at studere 12+1-uddannelsen på Bac Ha-distriktets efteruddannelsescenter fra 1996 til 1998. I denne klasse mødte han fru Tran Thi Thuy, født i 1980, fra Thai Thuy, Thai Binh-provinsen, som var kommet til Bac Ha for at studere på den samme skole. De to forelskede sig, mens de stadig var studerende. Efter sin eksamen i 1998 meldte hr. Hai sig frivilligt til at undervise i højlandet og blev tildelt opgaven med at "bosætte sig" i landsbyen Song Lam – den mest afsidesliggende landsby i Ta Cu Ty.
Lærer Hai fortalte om sine minder fra de tidlige dage som lærer i Ta Cu Ty-højlandet. "Først var jeg bekymret, fordi dette område dengang var fuldstændig ukendt, vejene var vanskelige og farlige. Det tog en motorcykeltaxa fra distriktscentret til Lung Phinh klokken 6 om morgenen, derefter måtte vi gå, krydse bakker og bjerge og ankomme klokken 17. Landsbyerne var afsidesliggende, fattige, uden elektricitet, og levevilkårene var ekstremt vanskelige..." Han huskede: "Da jeg ankom, var det første, der fangede mit øje, skolens afdeling - en midlertidig hytte med stråtag og forfaldne bambusvægge. Eleverne så så ynkelige ud, dårligt klædt i vinterkulden, med rodet hår og beskidte ansigter. Jeg klippede personligt deres hår, vaskede og rensede dem og gik til hvert hus i landsbyen for at lære dem at kende. Da jeg så de venlige og ærlige Nung-folk i landsbyen, kom jeg til at elske dette land endnu mere." På høstdage, lørdage og søndage, når jeg ikke har fridage til undervisning, tager jeg til landsbyen Song Lam for at hjælpe landsbyboerne med at høste majs og ris og plante afgrøder. Da jeg ved, at jeg kommer fra en landbrugsfamilie, og at jeg holder af eleverne, elsker alle familier i landsbyen mig og sender deres børn regelmæssigt i skole. Om aftenen, i den lille, midlertidige hytte, hvad enten det er vinter eller sommer, kommer landsbyboerne stadig aktivt for at lære at læse og skrive. Det gør mig gladere og mere entusiastisk omkring at undervise i Ta Cu Ty.
 |
| Lærerparret Hai og Thuy |
I 1999 blev fru Thuy, hr. Hais kæreste, færdig med skolen. Trods modgang meldte fru Thuy sig frivilligt til at undervise i Ta Cu Ty, efter at have modtaget kærlighedens kald, og de to blev gift samme år. De første år som lærer i den afsidesliggende landsby var fulde af vanskeligheder for det unge par. I begyndelsen af 2000 tog hr. Hai fru Thuy med tilbage til hendes hjemby i Thai Binh for at føde deres første barn. Den dag barnet blev født, underviste hr. Hai stadig i Ta Cu Ty og vidste ikke, om hans barn var en dreng eller en pige, eller hvad fødselsdatoen var... To måneder senere tog han orlov for at vende tilbage til sin kones hjemby for at bringe sin kone og barn til Ta Cu Ty. Livet for parret i den afsidesliggende landsby blev endnu vanskeligere, men de holdt ud og dedikerede deres ungdom til at uddanne folk i højlandet i Ta Cu Ty. Hr. Lu Xuan Quang, en etnisk minoritet fra Nung fra landsbyen Song Lam, den mest respekterede landsbyældste i Ta Cu Ty og tidligere partisekretær for Ta Cu Ty kommune - som har været tæt forbundet med hr. Hai og hans kone i mere end et årti - blev mindet.
"På det tidspunkt lejede hr. og fru Hai en hytte af en lokal familie i nærheden af skolen, også tæt på mit hus. Da babyen var 4 måneder gammel og alvorligt syg, måtte hr. Hai bære barnet og løbe over bakkerne og bjergene i flere timer til Lung Phinh, og derefter leje en motorcykeltaxa for at køre barnet til distriktshospitalet for behandling, hvilket tog en uge. Et par måneder senere blev barnet alvorligt sygt igen og måtte bæres og løbes for at få behandling. I Ta Cu Ty er klimaet barskt, der er ingen elektricitet, og alle levevilkår er vanskelige, især for folk fra lavlandet. Alligevel har hr. og fru Hai i mere end et årti holdt ud, holdt sig tæt på landsbyboerne, entusiastisk undervist folk i læsefærdigheder og uddannet børnene her. Derfor har jeg og landsbyboerne tillid til, elsker og er taknemmelige for hr. og fru Hai."
I år 2000 blev Ta Cu Ty-kommunen også anerkendt som havende fuldført udryddelsen af analfabetisme med sine præstationer i arbejdet med at universalisere læsefærdigheder. Hai blev optaget i partiet. Bevidst om sit ansvar som medlem af Vietnams Kommunistiske Parti opfordrede Hai sin kone, børn og kolleger til at holde ud, deltage aktivt i lærerkonkurrencer og helhjertet dedikere sig til at uddanne fremtidige generationer.
I 2004 blev hr. Hai udnævnt til viceskoleleder og fungerende skoleleder for kommunens folkeskole. Samme år stræbte skolen efter at nå målet om universel grundskoleuddannelse for børn i den rette alder inden 2005. Hr. Hai betroede: "Jeg var meget bekymret, fordi jeg lige havde ansat den nye nhiệm vụ, mens hver afdeling kun havde 1-2 folkeskolelærere stationeret i fjerntliggende landsbyer. I nogle landsbyer var folks liv stadig vanskeligt, uddannelsesniveauet var lavt, og i høstsæsonen droppede eleverne stadig ud af skolen for at arbejde hjemmefra... Opgaven var vanskelig, men skolens lærerstab var samlet, fordi alle kom fra lavlandet for at undervise her, levede sammen som brødre og søstre, delte glæder, vanskeligheder og modgang. Så da jeg implementerede denne opgave, reagerede alle lærerne positivt." På dette tidspunkt var hr. Hais ældste søn 5 år gammel, og han og hans kone sendte deres søn til hans mormor i Na Hoi kommune, så de kunne have tid til at opmuntre eleverne til at deltage regelmæssigt i undervisningen.
Hr. Hai igangsatte et opsøgende program for lokalsamfundet: I høstsæsonen organiserede 100 % af lærerne, hvis de ikke var optaget af personlige anliggender, grupper om lørdagen og søndagen for at gå ned til landsbyerne for at hjælpe folket ... Hr. Hai fortalte: "Skolen organiserede ture til alle 6 landsbyer i kommunen for at hjælpe folket. Jeg husker tydeligst turen til landsbyen Nam Som - 8 km fra kommunens centrum - den fjerneste landsby i kommunen på det tidspunkt, nu en separat landsby, der tilhørte Ban Gia kommune. Dengang, i det sene efterår, gik alle ned til landsbyen, spiste, overnattede og arbejdede sammen, høstede ris og majs til landmandsfamilierne og opmuntrede deres børn til at gå regelmæssigt i skole ... efter den tur sendte landsbyboerne deres børn regelmæssigt i skole."
Derudover lagde regeringen i denne periode også stor vægt på at koordinere indsatsen for at mobilisere ressourcer og opbygge skolefaciliteter ... så ved udgangen af 2005 havde skolen opnået standarden for universel grundskoleuddannelse for børn i den passende alder.
I 2007 fødte hr. Hais kone deres andet barn. Efter et par måneder sendte de barnet tilbage til mormorens hus for at opdrage det, så de kunne bruge tid på deres arbejde. Hr. Hai betroede: "Min kone og jeg savner vores børn så meget! Nogle gange får det os til at få tårer i øjnene, når vi savner dem så meget, men vi siger til hinanden, at vi skal forsøge at overvinde det. Når vi ikke har travlt, besøger vi dem i weekenderne, og så tager vi tilbage til Ta Cu Ty om søndagen for at undervise. Når vi har travlt eller i den kolde vinter, får vi nogle gange kun besøgt vores børn én gang om måneden. Vi savner dem så meget! Men vi er nødt til at prøve. Der er mange par i denne kommune, der er i lignende situationer."
Med udgangspunkt i sine resultater stræbte Ta Cu Ty kommunes folkeskole, under hr. Hais ledelse, efter at blive en national standardskole på niveau 1 i 2010. Takket være hr. Hais præstationer og bidrag blev han på Ta Cu Ty kommunes partikongress for perioden 2010-2015 i maj 2010 valgt som vicesekretær for Ta Cu Ty kommunes partikomité.
I sin nye stilling har hr. Hai altid været proaktiv i sin læring og bidraget til partiopbygning, økonomisk , kulturel og social udvikling, sikring af lokalt forsvar og sikkerhed og især rådgivning af regeringen om gode idéer og foranstaltninger til udvikling af lokal uddannelse.
Hr. Vang Van Tuyen, sekretær for partikomitéen i Ta Cu Ty kommune, sagde, at hr. Hai i løbet af sine 12 år som lærer spillede en ledende rolle i udviklingen af uddannelse i Ta Cu Ty-højlandsregionen. I 2010 kom hr. Hai til at arbejde i kommunen som vicesekretær for partikomitéen. Han lærte altid aktivt af erfaring og stræbte efter at udføre sine pligter på en fremragende måde, så han var betroet og elsket af kommunens embedsmænd og befolkning og betragtet som en søn af Ta Cu Ty.
Tretten år er gået, siden hr. Hai og hans unge kone blev knyttet til Ta Cu Ty-højlandet. Måske er det hr. Hais og hans kones eksempel, der har ført til den nuværende situation, hvor der ud af i alt 46 administratorer og lærere på tværs af tre uddannelsesniveauer - ungdomsuddannelse, grundskole og børnehave - i kommunen nu er 13 ægtepar og ét par, der forbereder sig til deres bryllup. Senest, den 19. februar 2011, afholdt hr. Nguyen Tri Dung og fru Sung Thi Van, lærere i Ta Cu Ty kommune, deres bryllupsceremoni.
Disse beundringsværdige unge mennesker har overvundet vanskeligheder og strabadser, levet og arbejdet flittigt i det afsidesliggende Ta Cu Ty-højland og bidraget til udviklingen af uddannelse i Bac Ha-højlandet.
Kilde: http://laocai.edu.vn/tin-noi-bo/387d74d42d92d81b48f686267c6d3503-142685
