Men "AI-jordskælvet" har ændret tingene hurtigere end forventet. Da AI kan skrive finansielle nyhedsrapporter, opsummere krigsudviklinger eller opsummere pressekonferencer næsten i realtid, begynder værdien af "rene nyheder" at falde. Det, offentligheden leder efter nu, er ikke længere bare information, men en følelse af forbindelse, tillid og en "stemme", de ønsker at vende tilbage til hver dag.
Derfor transformerer flere og flere store nyhedsorganisationer verden over sig selv til "super KOL'er" - multiplatform-indholdsøkosystemer, hvor journalister bliver præsentanter, historiefortællere, indholdsskabere og endda centrale personer i læserkredsen.
Når redaktioner ikke længere udelukkende konkurrerer på breaking news.
Reuters Institutes rapport Digital News 2025 afslører, at globale nyhedstendenser ændrer sig i et hidtil uset tempo. En undersøgelse af over 97.000 mennesker i 48 lande viste, at et stigende antal unge læsere tilgår aktuelle begivenheder via TikTok, YouTube, podcasts og indholdsskabere i stedet for traditionelle nyhedswebsteder.
I USA siger cirka 37 % af personer under 30 år, at de regelmæssigt får deres nyheder fra influencere på sociale medier eller "nyhedsskabere". Dette er en stor nok procentdel til at få alle nyhedsorganisationer til at genoverveje, hvordan de opererer på internettet.
Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste af disse indholdsskabere ikke ejer store redaktioner eller har teams på hundredvis af journalister. Hvad de har, er evnen til at tale til deres publikum på en mere intim, personlig og "menneskelig" måde end traditionelle nyhedsudsendelser.
Dette skift har kastet journalistikken ud i et helt nyt konkurrencepræget landskab. I årtier var redaktionernes største fordele adgang til information og hurtig udgivelse. Men i AI'ens tidsalder eroderer disse to fordele hurtigt.
AI kan skrive hurtigere end mennesker. Sociale medier spreder information hurtigere end nyhedswebsteder. Chatbots besvarer spørgsmål hurtigere end traditionelle søgemaskiner. Derfor er det, der er tilbage for journalistikken at konkurrere med, dens "forhold" til sine læsere.
Washington Post og TikTok-vendepunktet
Et af de tydeligste eksempler på denne tendens er Washington Post. For år tilbage havde avisen næsten ingen tilstedeværelse på TikTok. Men i stedet for blot at overføre sin traditionelle tv-stil til kortvideoplatformen valgte Washington Post at "spille rollen" som en sand indholdsskaber.
Den centrale figur i den strategi er Dave Jorgenson, som onlinefællesskabet kalder Washington Posts "TikTok-fyr" .
Hans videoer følger ikke den velkendte seriøse nyhedsstil. De kan være en komisk sketch om amerikansk politik , en parodi på et møde eller en række nyhedsforklaringer ved hjælp af memes og et redigeringstempo i Gen Z-stil.

Det er værd at bemærke, at Washington Post accepterede at gå på kompromis med mange gamle normer for at overleve på den nye platform. De tillod en journalist at fremstå som indholdsskaber, tale om hverdagen, opbygge sit eget fællesskab af følgere og interagere direkte med millioner af unge brugere.
Ifølge Nieman Journalism Lab tillod Washington Post endda Dave Jorgenson at producere en række indhold til hans personlige konto i stedet for at have alt på redaktionens officielle konto.
Dette repræsenterer et massivt skift i nyhedsredaktionernes tankegang. I årevis har traditionel journalistik fokuseret på at holde nyhedsredaktionens brand i centrum. Men skaberøkonomimodellen fungerer ud fra den logik, at publikum først forbinder sig med mennesker, og derefter kommer brandet i anden række.
Washington Posts succes på TikTok viser, at unge læsere ikke har vendt ryggen til nyheder; de ønsker simpelthen ikke længere at modtage dem på den gamle måde.
New York Times sælger ikke længere "artikler", men "en livsstil".
Hvis Washington Post er et eksempel på en social medie-centreret nyhedsredaktionsmodel, repræsenterer New York Times en retning med fokus på at opbygge et indholdsøkosystem med flere platforme.
I årenes løb har New York Times stille og roligt udvidet sig ud over konceptet om en "avis". De har investeret kraftigt i podcasts, lyd, spil, madlavning, livsstil, sport og personlige e-mail-nyhedsbreve.

Podcasten "The Daily" er en af deres mest succesfulde produktioner. Showet genlæser ikke blot nyhederne; det fortæller historier i en filmisk stil med sit eget unikke soundtrack, tempo og følelser. For mange amerikanere er stemmen fra "The Daily" blevet en velkendt del af deres morgenrutine.
Samtidig hjælper produkter som Wordle og NYT Cooking New York Times med at fastholde læserne, selv når de ikke læser nyheder. Brugere åbner appen for at spille spil, finde opskrifter eller lytte til podcasts og blive i økosystemet i længere tid.
Ifølge New York Times' regnskab for 2025 oversteg det 12 millioner digitale abonnenter. Det er værd at bemærke, at væksten ikke længere udelukkende afhænger af "breaking news" , men stammer fra dens evne til at få brugerne til at vende tilbage dagligt af en række forskellige årsager.
Redaktioner konkurrerer nu ikke kun på kvaliteten af deres artikler. De konkurrerer om at fange læsernes tid.
Æraen med "kreativ indholdsjournalist"
Dette skift ændrer selve journalistikkens struktur. Mange internationale nyhedsorganisationer rekrutterer nu i høj grad til stillinger inden for videoproduktion på sociale medier, podcasthosting, læserudvikling og community management i stedet for udelukkende at fokusere på traditionelle skribenter. Nogle nyhedsorganisationer afholder regelmæssige livestreams, bygger Discord-servere til loyale læsere, afholder offline-begivenheder eller opretter betalte medlemsgrupper, der ligner den abonnentmodel, der bruges af indholdsskabere.

Grænsen mellem "journalist" og "journalistisk indholdsskaber" udviskes hurtigt. Men i modsætning til typiske influencere ligger journalistikkens største fordel stadig i dens evne til at verificere, undersøge og opbygge langsigtet troværdighed. Derfor mener mange eksperter, at journalistikkens fremtid ikke vil være et valg mellem "journalistik" eller "indholdsskaber", men en kombination af begge.
AI kan producere indhold med en utrolig hastighed, men den kan endnu ikke helt erstatte den tillid, som offentligheden har til et bestemt menneske.
I en tid, hvor internettet er oversvømmet med anonymt indhold, er "ansigtet bag informationen" blevet det mest værdifulde aktiv. Måske er det det, der afgør, om en redaktion vil forsvinde i det endeløse hav af indhold, eller blive en "super KOL", der er i stand til at få publikum til at vende tilbage hver dag.
Kilde: https://congluan.vn/khi-moi-toa-soan-tro-thanh-sieu-kol-post349988.html







