
Den tætpakkede dagsorden for Den Europæiske Unions (EU) topmøde afspejler en række udfordringer, som landet står over for, lige fra geopolitiske , økonomiske og sikkerhedsmæssige kriser til pres for at forbedre forsvarskapaciteten. EU's ledere påtager sig ansvaret for at styrke Unionen og genoprette dens position i en ustabil og uforudsigelig verden.
De to konflikter, der fandt sted samtidig i Ukraine og Mellemøsten, har for nylig afsløret en vanskelig situation for EU – hvor interne modsætninger, diplomatiske dilemmaer i lyset af eksternt pres og Unionens vaklende position i internationale anliggender alle var tydeligt tydelige. Disse to konflikter var også genstand for diskussion på EU-topmødet, der blev afholdt den 18. og 19. juni i Bruxelles, Belgien. Derudover diskuterede EU-lederne en række andre spørgsmål såsom budgettet, styrkelse af konkurrenceevnen, udvidelse af blokken, migrationspres og narkotikarelateret kriminalitet.
I betragtning af den seneste turbulente udvikling i forholdet mellem USA og EU bliver et tæt sammentømret "gammelt Vesten" under ledelse af USA gradvist erstattet af en ny orden – en orden, hvor Europa skal styrke sin autonomi og reducere sin afhængighed af traditionelle allierede.
EU-topmødet finder sted på baggrund af afgørende udviklinger i konflikten i Mellemøsten. USA og Iran er stadig tættere på en historisk fredsaftale, men det internationale samfund er bekymret over dokumentets skrøbelighed og de potentielle risici for strategiske sejlruter og energisikkerhed.
Ifølge internationale observatører afspejlede krisen i Mellemøsten forskelle i "strategisk kultur" mellem USA og Europa. Mens Europa foretrækker diplomati, mægling og sanktioner, prioriterer USA afskrækkelse, militær intervention og evnen til at indsætte styrker.
I konflikten i Ukraine, som direkte påvirker EU's sikkerhed, er blokkens rolle blevet noget overskygget, da Rusland og USA har forfulgt adskillige uafhængige diplomatiske initiativer og omgået EU. Unionen brugte også lang tid på at godkende et nødhjælpslån på 90 milliarder euro til Ukraine. De forskellige interesser blandt medlemslandene har ført til forsinkelser i beslutningstagningen og undergravet Bruxelles' image og status som en pålidelig partner.
Derfor er det en afgørende opgave at repositionere EU i dagens ustabile verden. "Strategisk autonomi" er blevet drøftet på adskillige EU-konferencer, og udviklingen i løbet af det seneste år har gjort dette spørgsmål endnu mere presserende. EU godkendte for nylig en omfattende reformpakke om styrkelse af forsvarskapaciteter, der har til formål at reducere bureaukratiet og øge produktionen, indkøbet og distributionen af forsvarsprodukter. På EU-topmødet vil lederne fokusere på at drøfte foranstaltninger til at forbedre konkurrenceevnen inden for den økonomiske, energi-, forsvars- og teknologisektor.
Udvidelse af EU er også en strategi, der sigter mod at styrke blokkens magt og indflydelse. EU har netop ført tiltrædelsesprocessen for Ukraine og Moldova ind i en ny fase. Optagelse af nye medlemmer, især et land med et stort behov for økonomisk genopbygning som Ukraine, vil dog lægge et betydeligt økonomisk pres på unionen.
I en periode med dybtgående omstruktureringer i de transatlantiske forbindelser mellem USA og Europa er EU's fokus på at konsolidere sin position og magt og styrke sin autonomi afgørende for blokkens fremtidige udvikling. Med 27 medlemsstater, der adskiller sig geografisk, politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk, er det dog afgørende for EU at have fælles strategier, en samlet vilje og en samlet handling i stedet for at træffe beslutninger, der er stærkt påvirket af synspunkterne fra større økonomier med større indflydelse og magt inden for blokken.
Kilde: https://nhandan.vn/khoi-phuc-vi-the-giua-bien-dong-post969799.html








