Lige fra "Awakening" – en digtsamling udgivet i 2012 – er læserne blevet dybt bevæget af digterens lidelse og lykke i hvert ord, hver side af poesien. Le Nhu Tams "litterære renhed" tillod "Awakening" at nære poesi-elskernes hjerter i lang tid. Så, i "Silent Shadows at the End of the Day's Threshold" – en samling essays og noter udgivet i 2015 – møder læserne Le Nhu Tam ikke længere vandrende formålsløst i poesiens felt, men snarere udtrykkende sine indre følelser, hans sætninger fyldt med refleksion, nogle gange melankolsk, nogle gange en følelse af at være fortabt midt i et kaotisk, selvcentreret liv, og alligevel ensom i en overfyldt verden.
Efter 10 års fravær vendte han tilbage med "Årstiden, der ikke venter på alderdom", som jeg kalder "Lykkens land". For selvom de endnu ikke er gamle nok, endnu ikke har nået slutningen af livets rejse, poesiens rejse, kan en digter, når de føler, at de har nået deres fulde potentiale, opsummere lykken i vers. Eller, for at sige det mere præcist, Le Nhu Tam ved, hvordan man absorberer lykken fra landet og folket i et fremmed land ind i sin poesi og derfra "spreder lykken" på tværs af den vietnamesiske poesis sprog.
"Du finder det ikke andre steder på denne jord."
Bhutan, lykkens skjulte hjem.
Et uberørt land, ren kærlighed.
et sted hvor naturen sameksisterer med menneskeheden
(Lykkens land)
Nogle gange er den lykke kærlighed: "At høre lyden af pi-fløjten; at kalde hinanden tilbage til varmen; sjælens dør åbner sig; at vende tilbage til rødderne i vores forfædres hjemland."
"Hvem sang i tankerne på templets søn langt hjemmefra?"
Regnen er ikke kommet endnu.
Hvem kalder på månen for at vække byen om natten?
tom by duftende af måneskin Pi, min hjemby
Nostalgi for bjergvinden
længes efter høsten
Længslen efter barfodet vandring hen over marker med vildt græs.
på festivalens vage pande
Jeg savner Bản Chùa, en landsby på landet.
I pi-fløjtesæsonen venter pigen på ham ved bækken.
Jeg ved, at han ikke kommer hjem.
Jeg kommer ikke tilbage i næste sæson.
Midt på bjergskråningerne griber hænderne fat i det tomme rum.
"Uanset om du vender den på hovedet eller med den forkerte side opad, vil du stadig mærke varmen fra fortiden."
(Templet under pi-fløjtesæsonen)
Lykken i Le Nhu Tams "Årstid, der ikke venter på alderdom" ligger i kærligheden til havet, øerne, hjemlandet og landet. Derfor skaber den, når den indarbejdes i poesi, en dybde af historie, samtidig med at den bevarer en vedvarende smag, som digteren har skabt i sit digt "En tid med vores forfædre":
"Når jeg hører stormen, føler jeg medlidenhed med mine forfædre."
Før i tiden forsvarede vi vores land midt ude på havet.
at bevogte øen midt i havet.
Dag og nat driver den lille båd formålsløst.
Regn og vind konkurrerer med de forgangne dage.
Bliv venner med bølgerne.
bruger natten som et forhæng
Paracel- og Spratlyøerne, en svunden tid.
...
Havmandeltræet blomstrer med havmandelblomster.
Vietnams vinde blæser mod Vietnam.
Vietnams hav og land flyder tilbage til Vietnam.
Min hjemø er dybt forankret i mit hjerte og sind.
De gamle dage vender tilbage for at fortælle historier om nutiden.
"Det, vi har i dag, vil blive bevaret for fremtidige generationer."
Lykke kommer også fra det øjeblik, min mor fødte mig, fra at se livets enkle ting, landet, nogle gange endda fattigdom, men disse ting er ikke barrierer, de er katalysatorer for en persons vækst og modenhed (Min juni). Nogle gange er det også en skrøbelig følelse, i poesiens verden , hvor digteren deler skyerne og vindene, og så forvandles kærligheden til udødelige blomster, der træder ind i poesien (Khe Sanhs fire årstider). Der er også tider med venten i smerte: "Samme år som han rejste, gav han et løfte."
Når tungblomsterne springer ud i marts, vender han tilbage.
Årene er lange, men duften falmer.
"Tungtræets hvide blomster blomstrer i skoven og hvidter den sti, du går."
(Marts, den hvide tung blomstrer)
god
"Så du kommer ikke tilbage mere, vel?"
Sæsonen for duftende ahornblade er kommet og gør dem gule.
Mange unge par har et romantisk øjeblik.
"Jeg gik op på bjerget alene for at se månen på himlen."
(Den sæson, hvor ahornbladene skifter farve)
"Søger solskin hele sæsonen"
Floden er blevet tynd og svag.
Du vil til sidst være væk.
Hvide skyer dækker hele marken.
(Årstiderne venter ikke på alder)
Pludselig føles mit hjerte tungt: "Samler drømme langvejs fra; I fremtiden vil jeg sidde og udrede min skæbnes op- og nedture... Samler grå hår, mindes min ungdom; Velstand og tilbagegang er blot menneskelivets skrøbelighed" (Gathering), en længsel efter mit hjemland: "Lad mig vende tilbage og sidde under det gamle træ; Lad den enorme tomhed fylde mig med sorg; Lad mig vende tilbage og sidde i mit hjemland; Så mange år er gået, men jeg dvæler stadig i dette hjørne af huset; Lad mig vende tilbage og finde mig selv igen; Den lange vej, mit hjerte tomt, så jeg kan være stille; Lad mig udholde op- og nedture; Så meget uro, men jeg søger stadig glemsel" (Letting Go)...
Med næsten 150 sider poesi og 79 digte tager "Seasons Don't Wait for Age" læseren med på en rejse gennem poetiske følelser. Den fremkalder refleksioner og bekymringer om kærlighed, hjemland og dets folk. Selv midt i smerte handler "Seasons Don't Wait for Age" ikke blot om isoleret lidelse. Le Nhu Tam er en lyssøger, der samler kærlighed, absorberer dens essens og derefter udtrykker den gennem ord - årstidernes lykke og menneskehedens raffinerede elegance. Derfor er det for en digter eller enhver i dette liv nok blot at leve og være fyldt med kærlighed til at finde fuldstændig lykke.
Hoang Hai Lam
Kilde: https://baoquangtri.vn/le-nhu-tam--dat-nuoc-cua-nhung-hanh-phuc-194663.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)