
Faktorer, der bestemmer systemets effektivitet.
Efterhånden som det administrative område udvides, arbejdsbyrden stiger, og kravene til moderne ledelse bliver strengere, bliver græsrodsfunktionærernes kapacitet en afgørende faktor for effektiviteten af systemets operationer.
I praksis har strømlining af organisationsstrukturen og reduktion af mellemniveauer skabt positive ændringer i ledelse og administration på græsrodsniveau. Arbejdsprocesserne er blevet forkortet, kommunernes og valgkredsenes proaktive rolle er blevet styrket, og mange administrative procedurer behandles hurtigere og mere bekvemt for borgere og virksomheder.
En af de største ændringer efter den administrative reorganisering er den betydelige stigning i den administrative skala i mange kommuner og valgkredse. Mange lokaliteter blev dannet ved at fusionere to eller tre tidligere administrative enheder, hvilket førte til en stigning i befolkning, naturområder, virksomheder og socioøkonomiske problemer, der skal løses. Det betyder, at græsrodsfunktionærer skal håndtere en større arbejdsbyrde, et bredere arbejdsomfang og kræver mere kompleks koordinering. Antallet af funktionærer er dog ikke steget proportionalt. For at nå målet om at strømline apparatet er mange stillinger desuden tildelt personer med flere ansvarsområder. Selvom dette bidrager til forbedret effektivitet af menneskelige ressourcer, skaber det også et betydeligt pres på græsrodsfunktionærer.
Det er bemærkelsesværdigt, at det nuværende personales kapaciteter er ujævne. Efter omstruktureringsprocessen arbejder medarbejdere fra forskellige lokationer sammen i en ny organisationsstruktur. Forskelle i faglige kvalifikationer, praktisk erfaring, ledelsesevner og arbejdsmetoder påvirker i nogen grad effektiviteten af koordineringen i opgaveudførelsen. Nogle medarbejdere er i stand til hurtigt at tilpasse sig det nye miljø, men der er også tilfælde, hvor de stadig tøver over for forandringernes krav.
Især digital transformation er ved at blive en stor udfordring for en del af græsrodsmyndighederne. I forbindelse med opbygningen af en digital regering, en digital økonomi og et digitalt samfund flyttes mange opgaver, der tidligere blev udført traditionelt, nu til et elektronisk miljø. Behandling af dokumenter, styring af data, udførelse af arbejde og interaktion med borgere er i stigende grad afhængig af digitale platforme. Nogle embedsmænds evne til at anvende teknologi er dog fortsat begrænset. Mange er dygtige i deres professionelle færdigheder, men kæmper med at bruge administrationssoftware, udnytte data eller betjene nye digitale platforme.
Problemet ligger ikke kun i manglen på teknologiske færdigheder, men mere fundamentalt i et skift i forvaltningstænkning. I mange år har den lokale forvaltning primært været baseret på praktisk erfaring og traditionelle administrative metoder. Samtidig kræver moderne forvaltningsmodeller datadrevet beslutningstagning, forudsigelser af udviklingstendenser og proaktiv problemløsning fra et tidligt stadie og på afstand. Dette er en kløft, der ikke let kan bygges bro over på kort sigt.
Derudover har nogle embedsmænd stadig en forsigtig tankegang, er tøvende med at omfavne innovation og uvillige til at foreslå nye tilgange. I en kontekst, hvor mekanismer og politikker konstant forfines, gør manglen på proaktiv ånd og tilpasningsevne det vanskeligt at imødekomme lokalområdets udviklingskrav i den nye æra. Derfor handler spørgsmålet om den nuværende arbejdsstyrke ikke blot om kvantitet eller faglige kvalifikationer, men om at opbygge en styrke med innovativ tænkning, kapacitet til at skabe udvikling og evnen til at tilpasse sig det moderne forvaltningsmiljø.
Pioner inden for udvikling og innovation.
Efter næsten et års drift af den todelte lokale forvaltningsmodel er det tydeligt, at opbygningen af et stærkt embedsmandsteam skal identificeres som en central og afgørende opgave for det politiske systems effektivitet på græsrodsniveau i de kommende år.
Først og fremmest er der behov for at tænke nyt i forhold til at opbygge en arbejdsstyrke, der opfylder kravene i en moderne forvaltningsmodel. Mens græsrodsfunktionærer tidligere primært udførte administrative funktioner, skal de nu gradvist overgå til en udviklingsorienteret rolle. Det betyder, at funktionærer ikke blot skal implementere gældende regler, men også proaktivt identificere problemer, foreslå løsninger, mobilisere ressourcer og organisere implementeringen af lokale udviklingsopgaver. Evnen til at rådgive, koordinere og organisere implementeringen bør betragtes som et afgørende kriterium ved evaluering af funktionærer.
For det andet er vi nødt til at udvikle kompetencestandarder, der er passende til kravene i den nye fase. Ud over professionelle kvalifikationer skal græsrodsfunktionærer være udstyret med viden om offentlig forvaltning, lederevner, digitale færdigheder, dataanalysekapaciteter og evnen til at interagere med borgere i det digitale miljø. I forbindelse med hurtig digital transformation er teknologiske færdigheder ikke længere et yderligere krav, men er blevet en grundlæggende kompetence for enhver embedsmand.
For det tredje bør uddannelse og faglig udvikling reformeres, så de bliver mere praktiske. I stedet for primært at fokusere på teori, bør uddannelsesprogrammer styrkes, så de adresserer virkelige situationer og problemer, som lokale embedsmænd har direkte at gøre med. Uddannelsesindholdet bør lægge vægt på lokale styringsfærdigheder, digitale færdigheder, politiske kommunikationsfærdigheder, konfliktløsningsfærdigheder og evnen til at håndtere problemer, der opstår på græsrodsniveau. Det endelige mål er at hjælpe embedsmænd med at forbedre deres evne til at udføre deres opgaver, ikke blot med at opfylde kravene til uddannelse eller certificering.
For det fjerde, opbyg et arbejdsmiljø, der fremmer innovation og kreativitet. I lyset af konstant nye udfordringer skal embedsmænd have mulighed for at eksperimentere med metoder, der passer til den lokale virkelighed. Dette bør kombineres med mekanismer, der beskytter dem, der tør tænke, tør handle og tør tage ansvar for det fælles bedste. Når embedsmænd er motiverede til at innovere og garanteres institutionel støtte, vil systemets effektivitet blive betydeligt forbedret.
For det femte, betragt digital transformation som en central opgave i opbygningen af den nuværende arbejdsstyrke. Udover at investere i teknisk infrastruktur er det endnu vigtigere at forbedre de digitale kapaciteter hos den implementerende arbejdsstyrke. Hver embedsmand skal være dygtig til at bruge digitale platforme i det daglige arbejde og være i stand til at udnytte data til at understøtte beslutningstagning. Digital transformation vil kun lykkes, når arbejdsstyrken bliver de aktive deltagere i transformationsprocessen og ikke blot brugere af teknologi.
For det sjette, fortsæt med at forbedre mekanismerne til rekruttering, ansættelse og evaluering af kadrer, med fokus på arbejdsresultater som det primære mål. Effektiv service til folket, kvaliteten af arbejdsløsningen, niveauet af opgaveudførelse og innovationsevner bør blive vigtige kriterier i kaderstyring. Dette tjener også som grundlag for at udvælge og tildele dygtige personer til passende stillinger, samtidig med at græsrodskadrer motiveres til at stræbe efter ekspertise.
Den todelte lokale forvaltningsmodel åbner op for muligheder for at opbygge en mere moderne, strømlinet og effektiv administration. Uanset hvor veludformet systemet er, er den afgørende faktor dog stadig menneskerne. I en stadig mere krævende national udvikling skal græsrodsmyndighederne virkelig blive den banebrydende kraft i at skabe udvikling, fremme innovation og lede den digitale transformation. Dette er ikke kun et øjeblikkeligt krav for driften af den todelte lokale forvaltningsmodel, men også en grundlæggende betingelse for at opbygge et moderne forvaltningssystem, der bedre tjener borgere og virksomheder i denne nye udviklingsfase.
Kilde: https://hanoimoi.vn/nang-cao-chat-luong-doi-ngu-can-bo-co-so-1160303.html







