 |
| Generalsekretær og præsident To Lam mødtes med 101 fremragende journalister, der har vundet den nationale journalistikpris gennem årene, i anledning af 101-årsdagen for Vietnams revolutionære journalistikdag (21. juni 1925 - 21. juni 2026). (Foto: Dang Khoa) |
Visse erhverv er uløseligt forbundet med nationens forandringer. Journalistik er et af dem. Når man ser tilbage på den 101 år lange rejse for vietnamesisk revolutionær journalistik, er det, der står tilbage, ikke kun de historiske milepæle og varige værker, men også billedet af en presse, der altid har stået ved nationens side i dens mest afgørende øjeblikke. Fra årene med kamp for uafhængighed til opbygningen, beskyttelsen og udviklingen af landet har journalistikken aldrig været uafbrudt.
I virkeligheden har den revolutionære journalistiks rolle aldrig været begrænset til blot at føre journal. Fra starten har journalistikken haft som mission at "opretholde retfærdighed og eliminere ondskab", beskytte retfærdighed, fremme progressive værdier og bekæmpe hindringer for social udvikling. På denne rejse er journalistikken ikke kun en kraft på den ideologiske front, men bidrager også til at opbygge nationens kulturelle fundament. Artikler om historie, historier om det vietnamesiske folk og klummer, der bevarer kulturel identitet, har i stilhed næret kærlighed til hjemlandet, national stolthed og en følelse af samfundsansvar på tværs af generationer.
Måske er det derfor, at journalistikkens styrke ikke kun ligger i information. En god artikel informerer ikke blot læserne om en begivenhed; den kan også få dem til at tænke, føle empati og handle. Nogle gange er en historie om almindelige mennesker, der stille og roligt bidrager til samfundet, langt mere rørende end tør statistik eller rapporter.
I løbet af reformperioden blev denne rolle endnu mere fremtrædende. Pressen afspejlede ikke kun forandringerne i landet, men blev også en del af selve processen. Ud fra erfaringer fra det virkelige liv blev mange problemstillinger opdaget, reflekteret over og fremsat anbefalinger, hvilket bidrog til at gøre politikker tættere på folket og mere praktiske. Fra dette perspektiv fungerede pressen som både en bro og en kanal for dialog mellem staten og folket.
Især pressen har bidraget til at fremme tillid og udviklingsforventninger. Historier om innovation, om lokaliteter i stærk vækst og om unge mennesker, der tør tænke og handle, har skabt en positiv energi i samfundet.
I forbindelse med en stadig dybere international integration påtager pressen sig også en særlig mission på udenrigsfronten. Mens pressen tidligere primært fungerede som en bro mellem partiet, staten og folket, fungerer den i dag også som en bro, der forbinder Vietnam med verden . Gennem objektiv, alsidig og ansvarlig information bidrager pressen til at præsentere et billede af et fredeligt, stabilt, dynamisk og ambitiøst Vietnam for det internationale samfund; samtidig hjælper den den indenlandske offentlighed med bedre at forstå forandringerne i verden midt i en ustabil kontekst.
I den digitale tidsalder er hver eneste udenrigsjournalistik ikke blot et informationsprodukt, men også en "blød ambassadør" for nationen. Historier om Vietnams udviklingsresultater, kulturelle identitet, befolkning eller ansvarlige bidrag til regionale og globale spørgsmål er med til at uddybe forståelsen, styrke tilliden og forbedre landets position på den internationale scene.
I takt med at informationskonkurrencen intensiveres, og det nationale image bliver en stadig vigtigere ressource for udvikling, er journalister ikke kun historiefortællere om Vietnam, men bidrager også til at opbygge landets omdømme, tillid og tiltrækningskraft i det internationale samfunds øjne.
Men med den digitale tidsalders fremkomst står journalistikken også over for hidtil usete udfordringer. Aldrig før har offentligheden haft så mange informationsvalg som i dag. Med blot en smartphone kan hver person få adgang til tusindvis af forskellige nyhedskilder på få minutter. Sociale medier skaber et enormt kommunikationsrum, men medfører også negative konsekvenser såsom falske nyheder, misinformation og ubekræftet indhold.
I denne sammenhæng er mainstream-journalistikken nødt til at hævde sin rolle endnu mere. Midt i et hav af information, en blanding af sandhed og løgn, positiv og negativ, har offentligheden brug for verificerede, ansvarlige kilder, der prioriterer sociale interesser. Hastighed er et krav i moderne journalistik, men præcision og ærlighed forbliver kerneværdier, der ikke kan gå på kompromis.
Midt i de stærke strømninger af teknologi og digitale medier forbliver denne mission intakt, selvom implementeringsmetoderne står over for mange krav om innovation. En anden udfordring for nyhedsorganisationer er, hvordan de kommer tættere på den yngre generation. Generation Z er ikke længere fremtidens publikum, men nutidens publikum. De voksede op i et digitalt miljø, vant til præcist, visuelt og konstant interaktivt indhold. Dette tvinger journalistikken til at innovere i historiefortælling, levering og endda indholdsskabelsestænkning.
Men innovation betyder ikke at jagte trends. Vigtigere er det, at det handler om at finde måder at fortælle vores lands historier på i et sprog, som unge mennesker kan relatere til. For i virkeligheden vender unge mennesker ikke ryggen til historien eller aktuelle begivenheder. De har bare brug for tilgange, der er mere relaterbare, autentiske og følelsesmæssigt resonante.
Nogle siger, at når historie fortælles gennem individers skæbner, når politikker og strategier forklares af ændringer i dagligdagen, og når stræben efter national udvikling er forbundet med den enkeltes meget personlige drømme, så vil journalistikken finde den korteste vej til at nå de unge læseres hjerter.
Over et århundrede senere har journalistisk teknologi ændret sig dramatisk. Konvergente redaktioner, kunstig intelligens, big data og multimedieplatforme forandrer journalistikkens ansigt hver dag. Men uanset hvor meget udtryksmetoderne ændrer sig, forbliver kerneværdierne i revolutionær journalistik uændrede: sandhed, ansvarlighed og en tjenesteånd.
101-årsdagen for Vietnams revolutionære pressedag er en mulighed for at se tilbage på den glorværdige rejse, som generationer af journalister har gennemført, når de har dedikeret sig til landet. Samtidig tjener det som en påmindelse om pressens ansvar i den nye æra.
Midt i de konstante forandringer i samfundet er pressen stadig nødt til at bevare sin rolle som et ledestjerne for sande, gode og smukke værdier; den bidrager til at styrke troen, spreder en følelse af ansvar og inspirerer til forhåbninger for national udvikling. Fordi journalistikkens mest vedvarende betydning trods alt stadig er at ledsage nationen, stå på sandhedens side og bidrage til at gøre samfundet bedre.
Kilde: https://baoquocte.vn/ngon-duoc-soi-duong-trong-thoi-dai-moi-406617.html
