Jeg tænkte pludselig på journalistik – et erhverv, der ikke kun handler om at tjene til livets ophold, men en rejse præget af engagement, et livsvalg. I dette erhverv bærer journalister ikke kun en pen, men bærer også et ansvar over for tiden, over for mennesker og over for deres egen samvittighed.
 |
| Vicedirektør for Thai Nguyen Newspaper and Radio, journalisten Nguyen Ngoc Son, og hans kolleger besøger udstillingsområdet på Huynh Thuc Khang School of Journalism. Foto: QK |
Skriv ikke, hvis du har mistet din inspiration.
Journalistik har aldrig været en glat vej. Det begynder med stille skridt, hvor man fordyber sig i livet, berører skjulte hjørner og lytter til usagte historier. Derefter, fra disse tilsyneladende forskellige dele, sorterer og reflekterer journalisterne for at afspejle sandheden – en sandhed, der kan være tornefuld, til tider smertefuld, men altid skal siges højt.
Jeg mødte engang en ældre journalist, hans hår næsten helt gråt, men hans stemme stadig varm og livlig. Han betroede mig, som om han delte det med en yngre kollega, at det, han gennem hele sin karriere som journalist frygtede mest, ikke var mangel på information, men at miste sin følelsesmæssige forbindelse. Han sagde: "Hvis du en dag skriver uden at føle for menneskers skæbne, for livets strabadser, så bør du stoppe." Disse ord blev hos mig i lang tid, som en stille, men vedvarende påmindelse.
Fordi journalistik ikke er en tør gentagelse af begivenheder. Journalistik er livet. Og journalister uden passion kan ikke nå langt på den udfordrende rejse. En journalists passion er ikke højlydt. Den ligger ikke i titler eller priser, men i de stille dage, man bruger på at skrive. Det handler om lange forretningsrejser, hurtige måltider undervejs, søvnløse nætter, hvor man redigerer hvert ord. Det handler om, når man står over for en vanskelig historie, en uretfærdig skæbne, en journalist, der ikke vender sig væk, men vælger at blive, indsamle information og skrive.
Nogle artikler er skrevet under vanskelige omstændigheder. Nogle gange midt i storme, nogle gange i farlige områder, nogle gange under usynligt pres. Men det er under disse omstændigheder, at en journalists karakter tydeligst bliver sat på prøve.
 |
| Tredjeårsstuderende på Thai Nguyen University of Science øver deres interviewfærdigheder i praksis. |
Engagement – det er ikke et slogan, det er et valg. Sande journalister står ikke på sidelinjen. De træder ind i livets flow, konfronterer virkeligheden, selvom den virkelighed er ubehagelig. De engagerer sig for at afspejle sandheden, for at forsvare det rigtige og for at tale de sårbares sag.
Hold passionen for faget levende, og lad den aldrig dø ud.
Men i dagens digitale tidsalder, hvor information spredes hurtigere end nogensinde før, står journalistikken også over for vanskeligheder og udfordringer. Konkurrencen fra sociale medier, presset om hastighed og trafik får nogle gange journalister til at blive fanget i hvirvelvinden af nyheder og sensationelle historier og glemme den nødvendige dybde.
Der er tidspunkter, hvor grænsen mellem information og sensationspræg bliver sløret. Nogle artikler bliver udgivet i hast og fjernet lige så hurtigt. Nogle oplysninger er ubekræftede og udgives udelukkende for at fange opmærksomhed. Og uden tilstrækkelig årvågenhed kan journalister miste kernen i deres profession af syne: ærlighed.
En sand journalist skal ikke kun være hurtig, men også præcis. De skal ikke kun skrive godt, men også ansvarligt. Hvert ord, der udgives, er ikke kun et personligt produkt, men også en del af samfundets tillid. Det er ikke let at opretholde den tillid.
Det kræver, at journalister konstant reflekterer over sig selv. De skal vide, hvornår de skal stoppe. De skal have styrken til at modstå hverdagens fristelser og ubekræftede oplysninger, selv vel vidende at de måske er langsommere end andre. De skal være modige nok til at forsvare det rigtige synspunkt, selv når det ikke er let.
Der er noget, der sjældent siges: journalistik er også et ensomt erhverv. Ensom på lange rejser, om natten hvor man skriver alene, og i tider med pres fra mange sider. Men det er netop i denne ensomhed, at journalister har mulighed for at indgå i selvdialog, for bedre at forstå, hvorfor de valgte dette erhverv, og hvordan de vil fortsætte.
Jeg husker en aften, efter at have afsluttet en lang artikel om livet for mennesker i et dårligt stillet område, sad min kollega tavs et godt stykke tid. Da jeg spurgte ham hvorfor, smilede han bare blidt og sagde: "Jeg ved ikke, om denne artikel vil hjælpe dem, men i det mindste har jeg ikke vendt dem ryggen." Måske er det ånden, samvittigheden, hos en sand journalist.
Artikler medfører ikke altid store forandringer. Men hver ærlig artikel, hvert ansvarligt ord, kan være en lille mursten, der bidrager til at opbygge tillid og gennemsigtighed i samfundet. Selv hvis det ikke bliver godt modtaget, som musikeren Trinh Cong Son skrev, "lad vinden bære det væk", er det stadig en prisværdig gerning af venlighed fra en journalist.
Passion er det, der får journalister i gang, men passion alene er ikke nok. Engagement er det, der holder dem i professionen. Engagement handler ikke kun om at komme til vanskelige steder, men også om engagement i tænkning og i, hvordan man opfatter problemer. Det handler om at turde stille spørgsmål, turde tvivle, turde søge sandheden til bunds. Det handler om ikke at acceptere selvtilfredshed, ikke at være tilfreds med overfladiske ting. Og frem for alt handler engagement om at forhindre, at dit hjerte forhærdes.
I dagens stadigt foranderlige informationslandskab, hvor alt kan siges med blot et tryk, bliver journalisternes rolle endnu mere afgørende. De rapporterer ikke kun nyheder, men vejleder, analyserer og bidrager også til at skabe et sundt informationsmiljø.
Et samfund har brug for engagerede journalister. Ikke for at skabe røre, men for at sikre, at sandheden ikke bliver glemt. Ikke for at dømme, men for at oplyse og inspirere. Journalistikken kan fortsætte med at ændre sig. Teknologi vil ændre den måde, vi skriver nyheder på og når vores læsere. Men én ting forbliver uændret: kerneværdierne for en sand journalist.
Journalistik er i sidste ende en rejse uden ende. Hver artikel er et skridt, hver historie en pause. Og jeg tror altid, at journalistik altid vil have mennesker, der går stille og roligt, skriver stille og roligt dedikerer sig – for at forhindre, at professionens flamme nogensinde dør ud.
Kilde: https://baothainguyen.vn/xa-hoi/202606/nha-bao-dam-me-va-dan-than-0901a5b/
