
NATO's generalsekretær Mark Rutte ankom til Washington i går, den 24. juni, og holdt det, der muligvis er det vigtigste møde med præsident Donald Trump, siden den amerikanske leder vendte tilbage til magten for en anden periode.
På baggrund af Washingtons voksende utilfredshed med Europas holdning til konflikten med Iran er NATO's fremtid og USA's rolle i den europæiske sikkerhedsstruktur fortsat et emne af stor interesse.
Uenighederne eskalerede.
I løbet af weekenden fremsatte præsident Donald Trump og flere højtstående embedsmænd i den amerikanske administration gentagne gange hårde udtalelser rettet mod europæiske allierede.
Et af de centrale kontroverser var Donald Trumps udtalelse vedrørende den italienske premierminister Giorgia Meloni. Den amerikanske præsident hævdede, at Meloni havde "tigget" om at blive fotograferet med ham på G7-topmødet. Som svar afviste den italienske leder fuldstændigt disse oplysninger og kaldte dem "en komplet opspind", hvilket udløste heftige debatter på sociale medieplatforme.
Trump vakte også opmærksomhed, da han afslørede oplysninger om den britiske premierminister Keir Starmers afgang, før den britiske leder selv annoncerede sin beslutning. Den britiske journalist Robert Peston kommenterede, at dette var "overdrevent, selv efter Trumps standarder".
I mellemtiden meddelte den amerikanske krigsminister Pete Hegseth til NATO's forsvarsministre, at Washington ville foretage en seks måneders evaluering for at identificere, hvilke europæiske nationer der ikke bidrog tilstrækkeligt til de fælles forsvarskapaciteter. Han udtalte, at USA kunne justere sin militære tilstedeværelse i disse lande.
Samtidig overøste præsident Trump i et interview med ros til ledere som den kinesiske præsident Xi Jinping, den indiske premierminister Narendra Modi og den russiske præsident Vladimir Putin. Kontrasten mellem hans kritik af allierede og hans positive vurderinger af ikke-vestlige ledere tiltrak international opmærksomhed.
Kontrovers omkring Iran-spørgsmålet.
Ifølge iagttagere var det, der især utilfredsstillede Trump-administrationen, at mange europæiske lande nægtede at deltage i eller støtte amerikanske militæroperationer relateret til Iran.
På den sociale medieplatform Truth Social kritiserede Trump Italien for ikke at tillade USA at bruge landets landingsbaner og militære infrastruktur, mens Washington fortsat afsætter betydelige ressourcer til at sikre sine NATO-allieredes sikkerhed.
Lignende kritik blev også rettet af krigsminister Pete Hegseth og udenrigsminister Marco Rubio mod flere andre europæiske lande såsom Spanien, Frankrig og Storbritannien.
"NATO skal være en tovejsgade," understregede Hegseth, da han henviste til forpligtelsen til at dele ansvaret mellem alliancemedlemmerne.
I mellemtiden satte udenrigsminister Rubio spørgsmålstegn ved nogle medlemsstaters engagement i ikke at fremme amerikanske militæroperationer. Han argumenterede for, at det at nægte Washington adgang til militærbaser rejser spørgsmål om delt ansvar inden for NATO.
Disse udtalelser afspejler Trumps vedvarende synspunkt siden hans første embedsperiode om, at europæiske allierede skal bidrage mere til den kollektive sikkerhed i stedet for at være afhængige af USA.
NATOs fremtid står over for en ny prøve.
I april, i et interview med The Telegraph , sagde Trump, at han havde overvejet at trække sig ud af NATO, efter at alliancen ikke havde støttet Washington i Iran-spørgsmålet. Han argumenterede også for, at NATO ikke havde levet op til de amerikanske forventninger til at dele sikkerhedsbyrden.
Disse udtalelser har skabt bekymring i Europa om muligheden for, at Washington kan fortsætte med at justere sine militære forpligtelser over for kontinentet under Trumps anden periode.
I denne sammenhæng blev mødet mellem præsident Trump og NATO's generalsekretær Mark Rutte i Det Hvide Hus af observatører anset for at være af særlig betydning.
Siden han tiltrådte den øverste stilling i NATO, menes Rutte at have bestræbt sig på at opretholde positive forbindelser med den amerikanske administration, samtidig med at han opfordrede de europæiske medlemmer til at øge forsvarsudgifterne som svar på Washingtons langvarige krav.
Uenigheder om Iran og debatter om graden af ansvarsdeling inden for NATO tyder dog på, at de amerikansk-europæiske relationer står over for en ny prøve. Resultatet af mødet mellem Trump og Rutte kan delvist afsløre retningen for verdens største militæralliance i den kommende periode, samt fremtiden for det transatlantiske forhold, der har været en hjørnesten i vestlig sikkerhed i årtier.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/song-gio-moi-trong-long-nato-10421508.html







