
Hr. Le Minh Hoang (en motorcykeltaxachauffør i Ho Chi Minh City) læser det første nummer af avisen Tuoi Tre, trykt i 4 farver, søndag morgen den 1. november 2009 - Foto: Nguyen Cong Thanh
Nogle begivenheder er simpelthen organisatoriske ændringer. Nogle er simpelthen teknologiske ændringer. Men der er også begivenheder, der markerer afslutningen på en historisk periode. En dagsavis, der når sit sidste nummer, falder ind under den tredje kategori.
Det efterlader mange mennesker med vemod, ikke fordi et journalistisk produkt er ophørt med at udgives, men fordi Tuổi Trẻ i deres erindring aldrig bare har været en avis.
Afslutningen af en æra
Det er en del af livet. Der var engang, hvor hver morgen for millioner af vietnamesere begyndte med lyden af avisleveringsvogne, der kørte gennem gaderne, der stadig var fugtige af morgentåge. Aviserne duftede stadig af frisk blæk.
Faderen åbner forsiden for at følge med i nyhederne. Moderen leder efter historier om livet. Barnet læser ivrigt siderne om uddannelse , kultur eller sport.
I de helt almindelige minder er der Tuổi Trẻ (Ungdom). Ikke som et nyhedsbureau, men som en ledsager. Til stede i morgensamtaler. Til stede på arbejdsborde. Til stede i universitetets forelæsningssale. Til stede på unge menneskers rejse ind i livet.
I løbet af de seneste årtier har Tuoi Tre Daily ledsaget nationen gennem turbulente og stolte perioder. Fra de tidlige reformår, hvor hele nationen begav sig ud på en rejse for at finde en ny udviklingsvej, til årene med åbning og integration, til markedsøkonomiens boom og til internettets og den digitale transformations tidsalder.
I alle vendepunkter har avisen Tuoi Tre ikke stået passivt til. Avisen afspejler forandringerne i samfundet, men bidrager samtidig til at fremme disse forandringer. Mange reformidéer er blevet udløst af dens sider. Mange liv er blevet beskyttet af pressens stemme. Mange sociale spørgsmål er blevet bragt frem i lyset takket være dens skribenters engagement.
Ligesom alle større nyhedsorganisationer i verden ligger den største værdi, som Tuoi Tre skaber, ikke i antallet af trykte eksemplarer eller antallet af besøgende, men i den tillid, avisen har opbygget i sine læseres hjerter.
Den tillid blev ikke bygget på én dag; den blev akkumuleret gennem årtiers flittigt professionelt arbejde, utallige artikler, omhyggelige undersøgelser, socialt ansvar og en serviceorienteret ånd over for læserne.
Derfor, når vi står foran det sidste nummer af en avis, er det ikke slutningen på et journalistisk produkt, der bevæger os. Det, der bevæger os, er følelsen af at være vidne til afslutningen på en æra.

Forsiden af avisen Tuoi Tre den 14. februar 2019 mindes 40-årsdagen for grænsekrigen i Nord i 1979.
Tro er ikke kun på papiret.
Men hvis vi ser nærmere efter, er det, der lukker sig i dag, faktisk ikke Ungdommen. Det, der lukker sig, er en form for eksistens, en kommunikationsteknologi, en vane med at modtage information, der har været indgroet i mange generationer.
Verdensjournalistikkens historie demonstrerer dette. Da radioen dukkede op, troede mange, at de trykte aviser ville forsvinde. Da fjernsynet dukkede op, troede mange, at radioen ville ophøre. Da internettet opstod, forudsagde folk den traditionelle journalistiks forsvinden.
Men sådan er virkeligheden ikke. Teknologi ændrer sig, formater ændrer sig, formidlingsmetoder ændrer sig, men behovet for pålidelig information, sandhed og fælles samfundsværdier er aldrig forsvundet. Derfor er journalistikkens fremtid aldrig blevet afgjort af papir eller skærm. Det, der bestemmer journalistikkens fremtid, er dens evne til at opbygge tillid.
I en verden, hvor information er mere rigelig end nogensinde, er tillid den knappeste vare. I et stadig mere fragmenteret medielandskab mindskes den professionelle journalistiks rolle ikke, men bliver endnu mere afgørende.
Hvis pressen tidligere havde missionen at formidle information, skal den i dag også have missionen at opbygge tillid. Hvis pressen tidligere hjalp samfundet med at vide, hvad der skete, skal den i dag også hjælpe samfundet med at forstå, hvad der virkelig betyder noget.
Og det er netop den nye mission for avisen Tuoi Tre i den digitale tidsalder. Der er måske ikke længere tid om morgenens avisleveringsture, ikke flere pænt stablede aviser foran husene, ikke længere følelsen af at bladre sider, mens de stadig dufter af frisk blæk.
Men de værdier, der definerede Ungdommen, forbliver intakte. Innovationsånden. Engagementets ånd. Ønsket om at tjene samfundet. Troen på sandhedens kraft. Troen på landets fremtid.
Disse værdier findes ikke på papiret. De bor i folks hjerter. I journalisternes rækker. Hos læserne. I generationers minder. Og i selve denne nations udviklingsrejse.
Derfor er det sidste nummer af en avis ikke slutningen. Det er blot et punktum i slutningen af en linje. Efter dette punktum vil en ny historie blive skrevet. Et nyt kapitel vil udfolde sig. En ny form for eksistens vil opstå.
Og selvom dette er avisens sidste nummer, vil Tuổi Trẻs mission ikke slutte. Tuổi Trẻ vil leve videre for evigt.
Ungdommens ånd vil forblive.
Den 30. juni 2026 udkommer det sidste nummer af avisen Tuoi Tre. De sidste sider vil blive foldet. Men nogle ting kan ikke lukkes. Det er den tro, som Tuoi Tre har sået i samfundets hjerter.
Det er den hengivenhed, som generationer af læsere har vist avisen. Det er stræben efter at tjene sine læsere, der har formet Tuổi Trẻs identitet i mere end et halvt århundrede.
Fordi nogle aviser eksisterer på papir, men andre eksisterer gennem minder, overbevisninger og de værdier, de efterlader til samfundet. Tuoi Tre er en sådan avis, og derfor vil Tuoi Tres ånd forblive.
Kilde: https://tuoitre.vn/su-menh-khong-bao-gio-khep-lai-100260630054705921.htm










