Med sin tykke, saftige stilk og små, tornede kanter står den som et vidnesbyrd om den vedvarende vitalitet i landet og befolkningen i Nẫu-regionen. Få ville forestille sig, at folket i min hjemby ville kunne lave en forfriskende suppe fra denne udtørrede plante, der nærer utallige minder fra hjemmet.
![]() |
| Dragetungeplanter vokser på de sandede sletter i Nẫu-regionen – frodige grønne blade, der lydløst akkumulerer køligheden fra solen og vinden i deres hjemland. |
Dragetungesuppe er en rustik og velkendt ret i de sandede områder. Den er nem at finde, kræver ikke kompliceret tilberedning, men har alligevel en unik smag – en smag destilleret fra solen, vinden og den salte smag af havet. Især om sommeren , når den centralvietnamesiske sol brænder ned, og dragetungeplanten trives, optræder denne suppe oftere i de lokales måltider.
Jeg voksede op med den slags somre. Med et par dages mellemrum lavede min mor en gryde dragetungesuppe med saltvandsfisk: ansjoser, nogle gange makrel, nogle gange scad... Min mor sagde, at det kun er i den tørre sæson, når dragetungen høstes og koges i suppe, at den smager godt. På det tidspunkt er dragetungen "fast", mindre slimet, har en forfriskende smag og er ikke sur. Min mor talte om denne plante med en blid stemme: "Den har torne, men det er bare for at minde os om, at vi er i familie med kaktus..."
Det er også en fornøjelse at vælge de rigtige stykker af dragetunge. De skal være møre, lige i den rigtige størrelse for at suppen bliver sprød og sød. Folk på landet har endda for vane at plukke dem på bestemte tidspunkter: om morgenen for en let syrlig smag og om eftermiddagen for en mildere, køligere smag. Da jeg var lille, spurgte jeg hvorfor, og min mor smilede bare: "Når aftenen falder på, bliver dragens tunge mildere." Det enkle ordsprog har været med mig hele mit liv.
Det, jeg husker bedst, er de sommereftermiddage, hvor min mor sad ved en kurv med søagurker og omhyggeligt rensede hver eneste lille torn. Efter vask blev søagurkerne skåret i strimler og lufttørret, indtil de var let faste. Ansjoser købt fra morgenmarkedet blev marineret i lidt fiskesauce. Når vandet kogte, og fisken var kogt, tilsatte min mor søagurkerne. Suppen kogte kraftigt, fik en mælkehvid farve og blev en smule tyk – det betød, at den var perfekt kogt. Hun øsede suppen i en skål, tilsatte lidt vandspinat, og det var det.
Dragetungesuppe har en smag, der er svær at beskrive. Dragetungestrengene er sprøde med en let slimet konsistens, blandet med sødmen fra havfisken, hvilket skaber en fornemmelse, der er både mærkelig og velkendt. Den forfriskende kølighed spreder sig gradvist på tungen, som om den lindrer tørheden fra vinden og sandet. Med den suppe behøver et måltid ikke andre lækre retter; blot en skål fiskesauce med grønne chilipeber er nok til at fuldende det.
![]() |
| En forfriskende skål dragetungesuppe. |
Måske er det derfor, at dragetungesuppe har ledsaget folket i den sandede region i generationer. Selvom livet har ændret sig, og måltiderne nu inkluderer mange nye retter, har den enkle suppe stadig en særlig plads i deres erindring. For dem, der er langt hjemmefra, er det nok at nævne den til at vække en følelse af nostalgi, som om man rører ved et land med kære minder.
Nu om dage er dragetungesuppe ikke længere begrænset til hjemmekøkkener. I min hjemby er denne ret blevet en specialitet, som mange turister efterspørger. Fra små spisesteder til restauranter fremstår dragetungesuppe som en rustik introduktion til den lokale kulinariske kultur. Folk spiser den ikke kun for at smage den, men også for at føle sig som en del af landets sjæl.
Hoang Ha The
Kilde: https://baodaklak.vn/van-hoa-xa-hoi/202606/thanh-mat-canh-luoi-rong-8d61078/









