Et glimt af den traditionelle vietnamesiske klædedragt i Truong Sa.

BAC NINH - Truong Sa - et sted, der ikke kun er værd at besøge, men også at huske. Og blandt de mange minder om det hellige hav og øerne er der en vedvarende længsel efter den flagrende ao dai-kjole midt i det store hav; blød, yndefuld, men alligevel utrolig stolt, som om den bekræfter: Det sted er vores hjemland, vores elskede Vietnam.

Mit hjemland er der.

Den første ø på vores Vietnam Journalistforenings delegations rejse til Truong Sa var Sinh Ton Island. Alle var begejstrede, efter at have tilbragt flere dage til søs uden at røre land, og længtes efter følelsen af ​​at være på fastlandet.

Forfatteren (anden fra højre) med søstrene fra Sinh Ton Island.

Vores gruppe, der hed Sinh Ton Island, fik prioritet til at gå først. På afstand fremstod Sinh Ton Island frodig og fredelig midt i hav og himmel. På havnen stod soldater i pæne uniformer i kø for at byde gruppen velkommen, deres flagrende ao dai-kjoler synlige i det fjerne. Uden at nogen sagde et ord, udbrød vi alle: "Wow, ao dai, ao dai!"

Som kvinder bærer vi ofte ao dai (traditionel vietnamesisk dragt), og vi har set mange andre kvinder i den, inklusive unge, smukke skønhedsdronninger. Men da jeg satte min fod på øen, havde jeg virkelig aldrig set ao dai så smuk! Det er ikke blot traditionelt tøj, men snarere en bekræftelse og legemliggørelse af "hjemlandet der".

Survival Island har syv familier, hvilket betyder, at der er syv kvinder i alt. Fru Ho My Hung delte sammen med sin mand, hr. Pham Thuc, og deres to børn, som har været på øen i over et år: "Da vi pakkede vores ejendele for at tage til øen, var ao dai (traditionel vietnamesisk kjole) det første, jeg medbragte. Folk sagde, at på øen, omgivet af hav og himmel, ville der være få muligheder for at bære den. Jeg sagde, at den repræsenterer varmen fra fastlandet, en kilde til national stolthed. Jo mere udsatte vi er for bølger og vind, jo mere skal ao dai flyve for at bekræfte vores lands suverænitet ."

På øen, langt fra fastlandet, gik livet langsommere for kvinderne. Der var ingen biler eller bysmog, intet Wi-Fi eller Facebook; i stedet havde de en stor familie af soldater og beboere, der behandlede hinanden som familie. Når der var arbejde at udføre på øen, var kvinderne der uden tøven. Omvendt, hvis beboerne havde brug for hjælp med espalier til græskar eller omarrangering af potteplanter, hjalp soldaterne helhjertet til; båndet mellem militæret og civilbefolkningen var stærkt og varigt.

Øen oplever barskt vejr året rundt. I den tørre sæson bager solen, og havbrisen er tør og brændende; i regntiden er der storme og stærke vinde. Men mere end blot en regel er det, at kvinderne hver mandag morgen, klædt i deres traditionelle ao dai, slutter sig til officerer og soldater i flaghejsningsceremonien på øen. Fru Hung sagde: "Med undtagelse af storme, selv i kraftig regn, afholder hele øen stadig flaghejsningsceremonien; den afholdes i forsamlingshuset. Ellers står vi alle hver mandag morgen, uden at nogen siger til os, i pæn og højtidelig formation for at hilse flaget."

Ao Dai (traditionel vietnamesisk kjole) på Truong Sa Island.

Fru Tran Thi Thu Huyen, en nabo, tilføjede: "På øen, på en smuk dag, siger vi kvinder til hinanden, at de skal tage traditionelle vietnamesiske kjoler på for at køre vores børn i skole, gå til templet for at tænde røgelse, stå i skyggen af ​​havmandeltræerne, foran koralrevene, lade havbrisen blæse ind, for at føle sig tættere på fastlandet, for at se billedet af vores hjemland."

Du vil måske også synes om

Bac Ninh tilføjer 10 områder med jordnivellering for at betjene vigtige projekter og arbejder.BAC NINH - Næstformand for Bac Ninh-provinsens folkekomité, Dao Quang Khai, har underskrevet beslutning nr. 1433/QD-UBND, der godkender tilføjelsen af ​​områder, hvor retten til at udnytte gruppe IV-mineraler (lossepladsjord) ikke vil blive bortauktioneret i provinsen, for at sikre forsyning af materialer til centrale socioøkonomiske udviklingsprojekter.

På Truong Sa-øen fremkalder flaghejsningsceremonien og troppeevalueringen altid stærke følelser og skaber uforglemmelige minder for delegationer fra fastlandet. Det livlige røde nationalflag og nationalsangen, dybt indgroet i hjerterne hos enhver vietnamesisk borger, gør flaghejsningsceremonien midt i Truong Sas bølger utrolig speciel. Foran suverænitetsmærket, spredt mellem soldaternes uniformer og højtidelige rækker, ligger de flagrende ao dai-kjoler fra øens beboere og delegationsmedlemmer. Det er en følelse, der er svær at beskrive med ord – hellig og virkelig stolt!

Journalisten Phong Diep fra Nhan Dan Newspaper delte følgende på sit andet besøg i Truong Sa: "Selvom min tid på øen er kort, bærer jeg altid en ao dai (traditionel vietnamesisk kjole) for at slentre rundt i Truong Sa, besøge templer og føle hjemlandet i mit hjerte. For mig er dette en sjælens rejse, at føle hellige ting på en enkel måde."

"I denne Tet-højtid vil vi have den ao dai (traditionel vietnamesisk dragt) på, som du sendte os."

Da Tay A-øen har en større befolkning med 16 husstande, så landsbystemningen på øen var ret imponerende for os. Beboernes huse er bygget tæt sammen med espalier af græskar og luffaer foran portene, potteplanter og stenborde og -stole; alt er meget fredeligt.

Kvinder iført traditionelle vietnamesiske kjoler tager deres børn i skole på Da Tay A-øen.

Efter en svedig rejse tværs over øen, fik det tilsyneladende varmen til at aftage, da man modtog et forfriskende glas urtete fra fru Vo Thi Anh Chau, overhovedet for husstand nummer 10. Chau, en ret ung mand på omkring 30 år, fortalte: "At komme til øen får én til at savne hjemmet, fastlandet og sine kære. Men efter at have boet her et stykke tid, vænner man sig til det. Når man er på orlov og vender tilbage til fastlandet, savner man øen, lyden af ​​tempelklokkerne, der giver genlyd i bølgerne, den uskyldige latter fra legende børn; man savner soldaterne, der delte glæder og sorger med én..."

Vi komplimenterede Chau for hendes smukke, kølige og forfriskende blå ao dai (traditionel vietnamesisk dragt) i sommersolen, fredfyldt midt i de brusende bølger. Hun sagde, at havbrisen her tørrer tøjet hurtigt, men også får det til at falme og slides hurtigt. Hun og hendes søstre bruger det sparsomt og tager det kun frem for at have på, når der er ærede gæster, og de vover kun at bruge det på den 15. dag i månemåneden til tempelbesøg, kulturelle forestillinger eller fællesskabsaktiviteter.

Noget der imponerede os på de øer, vi besøgte, var synet af de unge borgere ved havet. På Truong Sa-øen er der Pham Le Khanh Ngan, det yngste barn af hr. og fru San og Tram, kun 7 måneder gammel. På Sinh Ton-øen er der Le Thanh Tu, barnet af hr. og fru Tuan og Ngoc, som lige har lært at kravle. På Da Tay A-øen lærer den yngste borger at gå, smuk, yndig og ret behagelig i solen, vinden og fremmede. Mødrene fortalte, at da deres børn var tre måneder gamle og stærkere, krydsede de bølgerne fra fastlandet til øerne. Og det særlige er, at mødrene alle forberedte traditionelle ao dai-kjoler til deres børn i forskellige størrelser og farver i deres bagage, som de kunne bruge ved mange lejligheder, indtil de vendte tilbage til fastlandet.

Som jeg nævnte, har jeg set ao dai (vietnamesisk traditionel dragt) blafre i havnen på Sinh Ton-øen, midt i øens enorme, grønne vidder. Jeg har set ao dai blafre foran suverænitetsmærket på Truong Sa-øen, midt i det grænseløse hav og himmel, med flokke af duer, der svæver. Jeg har set ao dai flyde yndefuldt på Da Tay-øen, midt i den rolige lyd af tempelklokker. Hvad kunne være smukkere, mere helligt, mere rørende og mere inspirerende end det!

Og én ting mere, da jeg besøgte husene på øen, så jeg smukke små ao dai-kjoler, der stolt blev vist frem af kvinderne og mødrene, mens de ventede på, at deres små borgere skulle vokse op, bære dem, når de kunne gå og tale, og fortsætte og sætte deres præg på ao dai i Truong Sa.

"I Tet vil vi have den ao dai (traditionel vietnamesisk dragt) på, I sendte!" Det var beskeden fra Dang Thi Bau, en beboer på Da Tay A-øen, da vi sendte 16 sæt ao dai til børnene på øen. Som ved skæbnen regnede det kraftigt på vej tilbage til fastlandet, og båden kunne ikke sejle længere. Bau kom for at se os afsted, hendes ao dai var båret i kraven og med flossede sømme på ærmerne. Jeg spurgte, om der var nogen måde at sende ao dai'en til hende på, og Bau skrev hurtigt hendes adresse ned på et stykke papir. Jeg pakkede det ind i en regnfrakke og skyndte mig tilbage til båden. Da vi vendte tilbage til fastlandet, opfyldte vi børnenes ønsker. De ønskede et ensartet sæt ao dai til alle 16 piger, skræddersyet til hver persons mål, i lyserødt, lavet af et køligt, krølfrit materiale, med en 3 cm høj krave og lange ærmer; fordi, som Bau skrev: "Det er meget varmt på øen, så vi har brug for en kjole med krave for at undgå at blive solbrune."

Du vil måske også synes om

"Kinh Bac Market" promoverer Bac Ninh-specialiteter i Hanoi.Fra den 4. til den 7. juni finder "Kinh Bac Market Fair" sted på Trang Tien Street, hvor forbrugerne i Hanoi kan opleve mange specialiteter fra Bac Ninh og kombinere direkte oplevelser med live streaming-salg på digitale platforme.

Det er hjerteskærende, men den store afstand og de enorme vanskeligheder gjorde det så svært for os at sende tøjet til børnene i tide til kinesisk nytår. Det er som at sende kærlighed, deling og varme fra fastlandet til øen.

På denne tid af øen blæser havbrisen stadig støt, salt og mild. Skibe, der fragtede smagene af Tet (vietnamesisk nytår) hjemmefra, lægger til kaj ved øerne. Jeg forestiller mig Bau, Chau og de andre piger og kvinder på øerne Da Tay A, Truong Sa, Sinh Ton ... iført deres traditionelle ao dai-kjoler for at besøge templet om morgenen på den første dag af Tet, midt i det milde forårsvejr, sammen med soldaterne, der står vagt i det store hav og den store himmel.

De er havets kilde. De er der, deres hjemland, deres land, deres elskede fædreland, så foråret på land for evigt må være fredfyldt og glædeligt.

Thu Huong

Kilde: https://baobacninhtv.vn/thoang-thay-ao-dai-o-truong-sa-postid439073.bbg