1. Få lande er som vores, idet de har brugt kinesiske tegn i tusinder af år, når de talte vietnamesisk. Hvorvidt de gamle vietnamesere havde deres eget skriftsystem, er et spørgsmål, som mange historikere har søgt efter, men uden held. Min bedstefars generation betragtede kinesiske tegn som "vores skrift", hvilket betyder vores egen, men efter nærmere overvejelse virker det stadig problematisk. Dette skrift blev brugt af intellektuelle (konfucianske lærde) og statsapparatet (monarkiet), men almindelige mennesker kunne ikke bruge det til kommunikation. Vietnamesere læser dog kinesiske tegn helt anderledes end folk i Kina eller andre kulturelt lignende lande. Vietnamesere læser kinesiske tegn i henhold til sino-vietnamesisk udtale. Derfor, når vietnamesere skriver kinesiske tegn, kan kinesere læse dem, men når vietnamesere læser kinesiske tegn, kan kinesere ikke forstå dem. Selv i Kina udtales det samme skriftsystem forskelligt i forskellige regioner, hvilket betyder, at folk i én region ikke kan forstå, hvad folk i en anden siger.
Den revolutionære presse i vores land bidrog til at formidle moderne, klart og præcist vietnamesisk sprog til folket. ( På billedet: En tematisk udstilling om præsident Ho Chi Minh - grundlæggeren af den revolutionære presse i Vietnam, på Ho Chi Minh Museums afdeling i Ho Chi Minh City.)
FOTO: LAC XUAN
Vietnameserne har selvfølgelig talt vietnamesisk i tusinder af år, selvom vi ikke har fundet beviser for et separat skriftsystem. Omkring det 10. århundrede brugte vietnameserne kinesiske tegn til at nedskrive det vietnamesiske sprog, som er Nôm-skriften. Vietnamesisk indeholder dog en betydelig andel af kinesisk-vietnamesiske ord (for eksempel "quốc gia" (nation), "Dân tộc" (etnisk gruppe), "độc lập" (uafhængighed), "giao thông" (transport)...), som er skrevet med Nôm-skrift ved hjælp af originale kinesiske tegn, og kinesere, der kender traditionelle tegn, kan læse dem alle. Hvad angår rent vietnamesiske ord (for eksempel "bách năm trong cõi người ta" - hundrede år i menneskenes verden...), brugte vietnameserne kinesiske tegn til at "tilpasse" skriften og den fonetiske transskription - disse ord er ulæselige for kineserne.
I omkring ti århundreder blev Nôm-skriften brugt sammen med kinesiske tegn. Hàn Thuyên (under Trần-dynastiet) betragtes som den første person til at skrive Nôm-litteratur med sin " Mindetale for krokodillen ", og betragtes derfor som "grundlæggeren af Nôm-litteraturen" (dette er ikke helt sikkert, da de fleste vietnamesiske litterære værker fra Hồ-dynastiet og fremefter er gået tabt på grund af Ming-invasionen). Selvom Nôm-skriften i disse ti århundreder grundlæggende ikke blev brugt i monarkiets officielle dokumenter, bortset fra en kort periode under Hồ- og Tây Sơn-dynastierne, hvor der blev gjort forsøg på at bruge den, er det forkert at sige, at Nôm kun var for almindelige mennesker. Den blev stadig brugt af intellektuelle, kejsere som Trần Nhân Tông og Lê Thánh Tông og berømte forskere som Nguyễn Trãi. Nguyễn Trãis Quốc âm thi tập ( Samling af nationalsproglige digte) og Lê Thánh Tôngs Hồng Đức quốc âm thi tập (Hồng Đức Samling af nationalsproglige digte) er skrevet med Nôm-skrift. Og Nguyễn Dus Truyện Kiều (Historien om Kiều) er måske toppen af Nôm-skriftskrivning. Min lærer i sino-vietnamesiske studier sagde, at han kun lærte Nôm-skrift gennem Fortællingen om Kieu , fordi det grundlæggende vietnamesiske sprog er fuldt ud indeholdt i dette værk; alt du skal gøre er at lære Fortællingen om Kieu udenad og derefter slå den op i Nôm-skriftversionen for at vide alt.
Dokumentarudstilling om dannelsen af den vietnamesiske nationale skrift i Binh Dinh i 2024
FOTO: HOANG TRONG
Som nævnt brugte oldtidens radikaler i kinesiske tegn til at skrive det vietnamesiske sprog i Nôm-skrift, også kendt som "national skrift". Senere brugte de det latinske alfabet til at skrive vietnamesisk, kaldet "nationalt sprog". Begge er vietnamesiske tegn. Derfor, hvis størstedelen af vores folk kendte Nôm-skrift, er det usandsynligt, at vores land officielt ville have indført det nationale skrift efter Augustrevolutionen. Før Augustrevolutionen var over 95% af befolkningen analfabeter, analfabeter i både kinesisk, Nôm-skrift og det nationale skrift. Det var meget lettere og hurtigere at udrydde analfabetisme ved hjælp af det nationale skrift end at bruge Nôm-skrift, fordi Nôm-skrift var ekstremt vanskelig at skrive, lige så vanskelig som traditionelle kinesiske tegn. Derfor måtte Kina efter 1949 reducere antallet af kinesiske tegn til forenklede tegn for hurtigt at udrydde analfabetisme.
Nogle forskere hævder, at populariseringen af det vietnamesiske Quốc ngữ-skrift skabte en "kulturel kløft", da de fleste vietnamesere i dag ikke direkte kan læse de originale tekster fra deres forfædres skrifter og er nødt til at stole på oversættelser eller transskriptioner til Quốc ngữ. I den historiske kontekst var det dog klogest at popularisere Quốc ngữ-skriften.
2. Den klassiske litterære kultur i vores land under Ly-Tran-Ho-dynastierne og tidligere blev ødelagt af Ming-angriberne, og meget få værker er tilbage. Kun tre bøger betragtes som de tidligst overlevende: Viet Dien U Linh Tap , Thien Uyen Tap Anh og Linh Nam Chich Quai . Nogle værker, der er bevaret i Kina, og som vi senere opdagede, inkluderer Viet Su Luoc (anonym), An Nam Chi Luoc (Le Tac) og Nam Ong Mong Luc (Ho Nguyen Truong), sammen med nogle digte, prosa, kejserlige dekreter, breve og inskriptioner. Nogle andre digte, prosa, breve og diplomatiske dokumenter kan findes i Song-, Yuan- og Ming-historierne . Vi kender til Le Van Huus Dai Viet Su Ky fra at læse Ngo Si Liens Dai Viet Su Ky Toan Thu og andre, men den historie er for længst gået tabt. Alle blev skrevet med kinesiske tegn.
Du vil måske også synes om
Det var en klog beslutning fra partiets side at vælge den nationale skrift som et våben til at bekæmpe analfabetisme. (På billedet: En læse- og skriveklasse i 1945)
FOTO: TL
Fra Le-dynastiet og fremefter har vi på grund af fraværet af plyndringer og ødelæggelser haft flere litterære værker bevaret, men de fleste af dem var skrevet med kinesiske tegn. Værker skrevet med Nom-skrift var hovedsageligt poesi og prosa, hvoraf den mest berømte er Nguyen Dus *Truyen Kieu *. Værdifulde prosaværker – romaner – blev også skrevet med kinesiske tegn, fra * Hoan Chau Ky*, *O Chau Can Luc*, *Truyen Ky Man Luc*, *Tang Thuong Ngau Luc*, *Vu Trung Tuy But* til *Hoang Le Nhat Thong Chi* ... Prosa skrevet med Nom-skrift var både sparsom og rudimentær og manglede betydelig værdi.
Da det vietnamesiske Quốc ngữ-skriftsprog blev introduceret, manglede vi stadig værdifulde prosaværker på Quốc ngữ indtil første halvdel af det 20. århundrede, og fordi de manglede værdi, faldt de alle i glemsel. Det var først i 1925, at vi havde vores første roman – Tố Tâm af Hoàng Ngọc Phách. Som den første roman på vietnamesisk blev Tố Tâm hyldet som et frisk pust i litteraturen, men den anvendte stadig en rimende og romantisk stil, der grænsede til kliché.
Det var først med fremkomsten af Self-Reliance Literary Group (fra 1934) sammen med værker af mange forfattere uden for denne gruppe, såsom Nguyen Cong Hoan, Vu Trong Phung, Nam Cao, To Hoai, Nguyen Tuan..., at moderne vietnamesisk prosa begyndte at tage form.
En lærer, der underviste børn i det 19. århundrede.
FOTO: TL
3. Som nævnt var over 95 % af befolkningen før 1945 analfabeter, på trods af at mange generationer af vietnamesere deltog i formidlingen af det nationale skrift. Derfor havde langt størstedelen af befolkningen stadig ikke adgang til litteratur. Det er også grunden til, at værker skrevet i Nôm-skriften i århundreder primært brugte rimende vers (seks-otte eller syv-seks-otte) for at gøre dem lettere at formidle til analfabeter. Faktisk lærte mange analfabeter stadig Kieu's fortælling, Krigerhustruens klagesang, Konkubinens klagesang eller Luc Van Tiens fortælling udenad ved at lytte til læsekyndige læse dem højt og derefter recitere dem for andre.
Vietnams Kommunistiske Parti blev grundlagt ikke blot for at lede den nationale befrielseskamp, men også for at forberede opbygningen af et nyt Vietnam. Blandt disse opgaver var det et centralt mål at hæve folkets intellektuelle niveau. Efter Truong Chinhs initiativ blev Selskabet til Fremme af den Nationale Skrift oprettet i 1938 for at "bringe kulturens lys til selv de mest afsidesliggende hytter." Denne bevægelse bidrog ikke blot betydeligt til at udrydde analfabetisme, men havde også en dybtgående indflydelse på udviklingen af vietnamesisk litteratur og det vietnamesiske sprog. Generalsekretær Truong Chinh, forfatter til den berømte "Oversigt over vietnamesisk kultur", var forfatter af politiske essays på klart, præcist og indsigtsfuldt vietnamesisk, der tjente som model for moderne vietnamesisk politisk skrivning. Fra dette tidspunkt fortsatte vores litteratur med at blomstre under modstanden mod franskmændene og amerikanerne og i opbygningen af socialismen i Nord, og producerede mange varige værker. Siden landets reform og åbning for kunsten har vores litteratur fortsat med at udvikle sig til nye højder og har nu en form, der er hidtil uset i historien.
Premierminister Pham Van Dong var dybt optaget af at bevare det vietnamesiske sprogs renhed. Vores forfattere har ydet betydelige bidrag til denne opgave.
I århundreder tjente kinesisk-vietnamesiske tegn som det officielle skriftsystem for det vietnamesiske folk. (På billedet: Turister besøger Litteraturtemplet i Hanoi)
Du vil måske også synes om
At udstyre studerende og atleter med juridisk viden og færdigheder inden for trafiksikkerhed.(DONG THAP-PROVINSEN) Den 4. juni organiserede gymnasiet for begavede elever i idræt og sport (under departementet for kultur, sport og turisme i Dong Thap-provinsen) en tematisk aktivitet i My Tra-distriktet om "Udbredelse og formidling af love om sikkerhed, orden, trafiksikkerhed og vejledning i sikre motorcykelfærdigheder for elever og atleter", hvilket tiltrak næsten 400 elever og atleter. FOTO: NGOC THANG
Da den nationale skrift blev populariseret, fremmede den revolutionære presse i vores land ikke blot patriotisme og vores hærs og folks ukuelige vilje ved at formidle viden og færdigheder i produktion og kamp, men spredte også et moderne, klart og præcist vietnamesisk sprog til folket. Et fremtrædende eksempel fra krigen var den daglige udsendelse af "This is the Voice of Vietnam", sendt fra Hanoi, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Vietnam", af radiostationen Voice of Vietnam med to stemmer fra Hanoi og Saigon, der brugte et majestætisk og raffineret vietnamesisk sprog, der dybt rørte folks hjerter.
Før augustrevolutionen blev vietnamesisk kun brugt til undervisning på folkeskoleniveau; på højere niveauer skulle undervisningen foregå på fransk, fordi vietnamesisk manglede videnskabelig terminologi. Efter revolutionen udstedte præsident Ho Chi Minh og fungerende præsident Huynh Thuc Khang dekreter, der fastsatte, at vietnamesisk skulle bruges på alle niveauer, fra folkeskole til universitet.
På det tidspunkt var undervisning på vietnamesisk på universitetsniveau kontroversiel. Mange argumenterede for, at vietnamesisk ikke var tilstrækkeligt til at formidle videnskabeligt og teknisk indhold, og nogle mente endda, at det var hensynsløst at bruge vietnamesisk til undervisning på universitetsniveau. Præsident Ho Chi Minh havde dog et solidt grundlag for sin beslutning.
Siden 1942 havde professor Hoang Xuan Han samlet og udgivet en berømt bog, * Scientific Terminology *, hvor han brugte vietnamesiske ækvivalenter til at henvise til videnskabelige begreber på fransk. Præsident Ho Chi Minh forstod betydningen af dette arbejde udmærket og brugte denne vigtige præstation som grundlag for at beslutte at undervise i vietnamesisk på universitetsniveau.
I dag har det vietnamesiske sprog et ordforråd, der er tilstrækkeligt til at formidle alt indhold, fra filosofi til samfundsvidenskab, naturvidenskab og moderne teknologi, bortset fra et par nye begreber, der kræver udenlandske navne, men som hurtigt bliver vietnamesiskgjort. Vietnamesisk har nok ord og nuancer til at udtrykke hele spektret af følelser i mennesker, de cykliske forandringer i naturen, samfundet og universet. Efterhånden som landet opnår uafhængighed og frihed, får folk flere oplevelser, kommunikation og udforskning, og det vietnamesiske sprog bliver endnu rigere. Lingvister skal "holde trit" med livet for at opsummere sprogets finesser, ikke omvendt. Dette repræsenterer den bemærkelsesværdige udvikling af det vietnamesiske sprog i løbet af de sidste 80 år.
Kilde: https://thanhnien.vn/80-nam-phat-trien-tieng-viet-185250828113612961.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)