I en tale på konferencen, der opsummerede et år med implementeringen af den tredelte regeringsmodel, udtalte generalsekretær og præsident To Lam: "Den nye organisation skal skabe nye kapaciteter; de nye decentraliserings- og delegeringsmekanismer skal gå hånd i hånd med nye ansvarsområder; nye data skal skabe nye forvaltningsmetoder; og det nye apparat skal bringe ny servicekvalitet til befolkningen og virksomhederne."
Et kvalitativt skift i den nationale styringskapacitet.
Budskabet fra generalsekretæren og præsidenten var klart: Vi skal skifte fra en rent administrativ reformtankegang til en moderne national styringstankegang, fra at fokusere på organisationsstruktur til at prioritere operationel effektivitet, og fra en bureaukratisk-centreret tilgang til en, der sætter borgere og virksomheder i centrum for alle offentlige aktiviteter.
Når man ser tilbage på næsten 40 års reform, har hver fase af landets udvikling været knyttet til institutionel reform. Fra reform af den økonomiske forvaltningsmekanisme, perfektionering af den socialistisk orienterede markedsøkonomi, reform af administrative procedurer til opbygning af e-forvaltning og digital forvaltning, har det endelige mål altid været at frigøre udviklingsressourcer.
Men i takt med at landet går ind i en ny udviklingsfase, der kræver hurtig, bæredygtig vækst og konkurrenceevne i den digitale økonomi, er tekniske reformer ikke længere tilstrækkelige. Det, landet har brug for i dag, er en kvalitativ ændring i den nationale forvaltningskapacitet.
Derfor stoppede generalsekretærens budskab ikke ved at tale om organisationsstrukturen, men understregede den værdi, som strukturen skal skabe.
"Den nye organisation skal skabe nye kapaciteter" er det første krav og kernen i hele reformtankegangen. Et mere slankt apparat betyder ikke nødvendigvis et stærkere. En fusioneret myndighed betyder ikke nødvendigvis forbedret operationel kapacitet.
Hvis arbejdsprocesserne forbliver forældede, koordineringen mellem enhederne forbliver fragmenteret, embedsmændene fortsætter med at arbejde med en kortsigtet tankegang, frygt for ansvar og en bureaukratisk, centralt planlagt økonomi, så vil organisatoriske forandringer kun være overfladiske. Det, partiet sigter mod, er ikke et nyt organisationsdiagram, men en ny implementeringskapacitet.
Disse omfatter evnen til videnskabeligt baseret politisk planlægning, evnen til at reagere hurtigt på skiftende realiteter, evnen til tværfaglig koordinering og evnen til at tjene og fremme udvikling. Med andre ord ligger systemets værdi ikke i dets organisationsstruktur, men i dets evne til at løse problemer.
For at skabe nye kapaciteter skal også driftsmetoderne ændres. Generalsekretæren fulgte straks op med kravet: "Den nye mekanisme for decentralisering og delegation af magt skal gå hånd i hånd med nye ansvarsområder." Dette er ikke kun et krav til statsledelse, men også et kerneprincip i moderne regeringsførelse.
Ingen dynamisk administration eksisterer, hvis alle beslutninger er centraliseret i toppen; og effektiv regeringsførelse kan heller ikke eksistere, hvis magt delegeres uden klart definerede ansvarsområder. Årelang erfaring har vist, at der mange steder stadig er en tendens til at skyde ansvaret videre, undgå ansvar, "indhente meninger" og "vente på instruktioner", hvilket fører til tab af muligheder for udvikling og undergraver offentlighedens tillid.
Decentralisering handler derfor ikke om mekanisk at opdele magten, men om at give individer mulighed for at handle proaktivt, samtidig med at der etableres en streng ansvarlighedsmekanisme. Jo større autoritet, desto større ansvar; jo mere magt der udvides, desto strengere skal kontrollen over denne magt være. Først da kan vi skabe en administration, der tør tænke, tør handle og tør tage ansvar for det fælles bedste.
Hvis decentralisering er den anvendte metode, så er data fundamentet for den nye forvaltningsmodel. Generalsekretærens vægtning af, at "nye data skal skabe nye forvaltningsmetoder", viser, at reformen er gået ud over rammerne af traditionel administrativ reform og er nået ind i en fase med digital forvaltning.
I den digitale tidsalder er data ikke længere et biprodukt af ledelse, men er blevet en strategisk national ressource. Det vigtige er ikke, hvor mange databaser der bygges, men om disse data ændrer den måde, beslutninger træffes på, og hvordan mennesker betjenes.
Når data forbindes og deles synkront, vil politikker blive bygget på evidens snarere end følelser; forvaltning vil være baseret på information i realtid i stedet for forsinkede rapporter; borgere behøver kun at give information én gang i stedet for gentagne gange til flere myndigheder; virksomheder vil reducere compliance-omkostninger betydeligt; og regeringen kan forudsige, forebygge og håndtere nye problemer mere proaktivt. Dette er transformationen fra e-forvaltning til digital forvaltning, fra forvaltning via registreringer til forvaltning via data.
Men hvis reformer stopper med at forbedre organisationens kapacitet, perfektionere decentraliseringsmekanismer eller anvende data, vil de ikke have nået deres mål. Fordi alle disse innovationer i sidste ende skal verificeres ud fra et enkelt kriterium: om borgere og virksomheder er bedre tjent.
"Det nye system skal skabe en ny servicekvalitet for borgerne og virksomhederne" er det endelige mål for hele reformprocessen. Dette er et meget vigtigt fokus i forvaltningstænkningen: Staten udfører ikke kun en ledelsesfunktion, men udfører også en servicefunktion og fremmer udvikling.
Folk bedømmer ikke reformernes succes ud fra antallet af fusionerede agenturer eller antallet af reducerede medarbejdere. Det, de oplever, er, om behandlingstiden for procedurer er kortere, omkostningerne reduceres, embedsmændene er mere professionelle, og deres legitime rettigheder og interesser er bedre beskyttet.
Virksomheder har ikke kun brug for et strømlinet bureaukratisk system på papiret; de har brug for et gennemsigtigt, stabilt og forudsigeligt institutionelt miljø, der understøtter produktion og erhvervsliv. Når borgerne er mere tilfredse, virksomheder trives, de sociale omkostninger er lavere, og tilliden til regeringen styrkes, er det reformens sande succes.
De fire ord "ny" eksisterer ikke uafhængigt af hinanden.
Generalsekretærens dybsindige budskab er, at de fire ord "nye" ikke eksisterer uafhængigt af hinanden, men danner en samlet helhed inden for national styringstænkning. Nye organisationer skaber nye kapaciteter; disse nye kapaciteter fremmes gennem en decentraliseringsmekanisme knyttet til ansvar; effektiv decentralisering skal være baseret på data og digital styring; og i sidste ende har alt dette til formål at forbedre kvaliteten af servicen til befolkningen.
Det er en kontinuerlig værdikæde, hvor hvert led er en betingelse for, at det næste led fungerer effektivt. Uden et led ville målet om at opbygge et moderne administrativt system være vanskeligt at nå.
Dette budskab afspejler også tydeligt behovet for at opbygge en strømlinet, effektiv og virkningsfuld socialistisk retsstat i Vietnam i den nye udviklingsfase. Effektivitet skabes af rationel organisering og dygtige mennesker; effektivitet sikres af klar decentralisering, gennemsigtigt ansvar og streng kontrol med magten; og effektivitet måles ud fra kvaliteten af service og udviklingsresultater.
Dette er en konkret manifestation af behovet for at innovere ledelsesmetoder og national styring for at realisere ambitionen om national udvikling inden 2045.
Generalsekretærens bemærkninger har rejst mange spørgsmål vedrørende reformtankegang. Systemet bedømmes ikke længere ud fra, hvad det besidder, men ud fra den værdi, det skaber. Reform måles ikke længere ud fra ændringer i organisationsstrukturen, men ud fra nye kapaciteter, nye ledelsesmetoder og ny servicekvalitet.
Det er målestokken for en udviklingsstat, for et moderne forvaltningssystem, og også vejen til at omsætte udviklingsambitioner til konkrete resultater, så alle borgere og virksomheder kan føle, at statsapparatets innovation er til stede i deres dagligdag.
Kilde: https://vietnamnet.vn/chinh-quyen-dia-phuong-2-cap-bo-may-moi-phai-tao-ra-gia-tri-moi-2531592.html
