Et af hovedpunkterne i direktiv nr. 57-CT/TW er kravet om at implementere et nationalt cyberspace-identifikations- og autentificeringssystem; at forene identifikationen af borgere med brugere af sociale medier, telekommunikationsabonnenter og internetressourcer såsom domænenavne og IP-adresser. Samtidig med dette pålægger det en resolut håndtering af "uønskede" SIM-kort, "falske" konti og anonymitet samt anvendelsen af obligatorisk identitetsverifikation for brugere af sociale medier samt en alderskontrolmekanisme for at beskytte børn.
Dette er et fundamentalt skridt, fordi cyberspacet i vores land gennem årene har udviklet sig hurtigt, men regeringsførelsen har ikke holdt trit. Sociale medier er blevet et sted, hvor man forbinder lokalsamfund, deler viden, starter virksomheder og innoverer, men det er også et miljø, hvor falske nyheder, svindel, ærekrænkelse, opfordring til had og børnemishandling kan infiltrere. Spredningen af "useriøse" SIM-kort, "falske" konti og anonymitet er "porte" til uansvarlig adfærd. Når en person kan gemme sig bag flere lag af falske identiteter, kan de nemt sprede misinformation, fornærme andre og begå bedrageri, hvilket gør det meget vanskeligt at spore dem. Dette undergraver den sociale tillid, forstyrrer informationsrummet og skader sårbare mennesker.
Derfor handler kravet om, at enhver handling i cyberspace skal være knyttet til et verificeret individ, ikke om at begrænse frihed, men om at etablere et princip: frihed kommer altid med ansvar. Cyberspace er trods alt også en del af det sociale rum. Rigtige mennesker, virkelige liv og ægte ære eksisterer der. Derfor kan det ikke være et "udelukke for loven" eller et "område med immunitet fra ansvar".
Fra et kulturelt perspektiv er dette et vigtigt skridt i at opbygge en kultur med passende adfærd i cyberspace. Når hver person ved, at hver eneste udtalelse og handling er knyttet til deres virkelige identitet, vil de være mere eftertænksomme og ansvarlige. Cyberspace har derfor mulighed for at blive et miljø for at sprede viden, medfølelse og positive værdier i stedet for et sted, der fremmer ekstremisme, verbal vold og had.
Et særligt bemærkelsesværdigt punkt i direktiv 57 er kravet om at anvende alderskontrolmekanismer for at beskytte børn i cyberspace. Denne tilgang afspejler tydeligt den menneskecentrerede filosofi – et ledende princip i landets nye udviklingsretningslinjer.
Dagens børn vokser op med smartphones, sociale medier og onlinespil. Onlinerummet åbner døren til viden, men rummer også utallige farer: skadeligt indhold, vold, pornografi osv. Uden aldersbegrænsninger og identitetsbekræftelsesmekanismer kan børn nemt få adgang til indhold, der går ud over deres fatteevne, og endda blive ofre for misbrug. Endnu vigtigere er det, at dette bidrager til at danne ansvarlige internetbrugsvaner fra en ung alder. Når børn lærer , at hver konto er knyttet til en rigtig person, og at hvert ord, der siges online, har konsekvenser ligesom i det virkelige liv, vil de snart udvikle en følelse af respekt for andre og respekt for loven. Dette er fundamentet for en generation af civiliserede digitale borgere.
Efter den 14. nationale kongres gik landet ind i en ny udviklingsfase med en stærk stræben efter fremskridt. Denne stræben er uadskillelig fra opbygningen af et disciplineret og humant socialt miljø, hvor cyberspace – hvor et stigende antal økonomiske , kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter finder sted – skal defineres af klare standarder.
Cyberidentitet og autentificering er derfor en del af processen med at opbygge en retsstat i den digitale tidsalder. I denne stat respekteres borgernes ytringsfrihed, men dette ledsages af ansvarlighed over for loven og samfundet. I denne stat bruges teknologi til at beskytte mennesker, ikke til at skjule skadelige handlinger.
Man kan sige, at direktiv 57 har lagt et vigtigt fundament for digital disciplin i Vietnam. Når cyberspace "oplyses" af reelle identiteter og reelt ansvar, vil den sociale tillid blive styrket, kreativiteten vil have et sundt miljø at trives i, og digital transformation vil virkelig blive en drivkraft for bæredygtig udvikling af landet i den nye æra.
Fra et strategisk perspektiv adresserer direktiv 57 ikke kun umiddelbare problemer i cyberspace, men former også en ny udviklingsfilosofi: digital udvikling skal gå hånd i hånd med disciplin, teknologi skal forbindes med ansvar, og frihed skal placeres inden for rammerne af lov og social etik. Når hver borger træder ind i cyberspace med sin reelle identitet, reelle bevidsthed og reelle ansvar, rydder vi ikke kun op i det digitale miljø, men bidrager også til at fremme en sund og human digital kultur. Dette er fundamentet for, at Vietnam trygt kan træde ind i en ny æra af udvikling – hvor digital transformation ikke kun skaber materiel velstand, men også forbedrer kvaliteten af menneskelige ressourcer og nationens bløde magt.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/buoc-di-ky-cuong-cho-ky-nguyen-so-10405637.html








Kommentar (0)