Tredive år efter udgivelsen af tidsskriftet "The Cultural Friend" (drevet af Thanh Hoa Department of Culture) i 1964, takket være indsatsen fra den stående komité for 4. periode, ledet af hr. Le Xuan Giang, modtog Thanh Hoa Literature and Arts-magasinet en licens fra Ministeriet for Kultur og Information til officiel udgivelse i 1994. Fra da af havde Thanh Hoa Literature and Arts Association sit officielle talerør.
Efter den 5. Thanh Hoa Kunst- og Litteraturkongres (januar 1997), sammen med foreningens reorganisering, blev Thanh Hoa Kunst- og Litteraturmagasinet bemyndiget af den provinsielle folkekomité til at oprette et redaktionskontor (marts 1997). Fra dette tidspunkt havde Thanh Hoa Kunst- og Litteraturmagasinet sin egen organisationsstruktur, redaktionskontor, stempel, bankkonto, uafhængig regnskabsføring og fungerede som et journalistisk bureau. Redaktionskontoret blev adskilt fra foreningens kontor.
Da vi begyndte at "bo selvstændigt" (som vi ofte spøgefuldt kaldte det), var bladet meget fattigt. Da foreningen var fattig, havde bladet bestemt ingen overskydende midler (bladet overtog et par etplanshuse, som foreningen havde tildelt, sammen med nogle gamle borde og stole...). Chefredaktøren, forfatteren Tu Nguyen Tinh, begyndte sammen med bladets personale for alvor at "kæmpe en kamp med bare hænder". Det var da, vi begyndte at smøge ærmerne op og komme i gang... Fra at installere en fastnettelefon, købe en båndoptager og et kamera... til at anmode den provinsielle folkekomité om at stille en computer, en bil og en fond til royalties til rådighed... Den provinsielle partikomités propagandaafdeling og den provinsielle folkekomité var meget støttende over for bladet.
Forbedring af kvaliteten af Thanh Hoa Literature and Arts-magasinet var en stor bekymring for chefredaktøren og redaktionen. Chefredaktør Tu Nguyen Tinh og redaktionssekretær Thanh Son rejste til de sydlige provinser for at lære af andre magasiners erfaringer og udvide deres netværk af bidragydere og distribution. Vicechefredaktør Manh Le tog sammen med Lam Bang og Phuong Thuy et tog til Vinh og Hue for at søge viden. "At rejse en dags rejse lærer meget," men det viste sig at være vanskeligt at anvende andres visdom på Thanh Hoa. Song Huong-magasinet (Thua Thien - Hue) havde et stærkt ry siden 1983 med et landsdækkende distributionsnetværk, der endda nåede det fjerne Frankrig, sin egen redaktion og hundredvis af millioner dong årligt tildelt af provinsen (i 1998-priser). Song Lam-magasinet (Nghe An) krævede, at alle partiafdelinger, udover partiavisen, abonnerede på Song Lam-magasinet. Derfor har hvert nummer af Song Lam-magasinet et oplag på op til 4.600 eksemplarer (Efter trykning sender trykkeriet dem til posthuset , som derefter leverer dem til læserne. Redaktionen skal kun underskrive kvitteringen for at bekræfte modtagelsen. Redaktionen distribuerer ikke direkte noget magasin).
Den første "lektie" var at finde et trykkeri med rimelige priser for at reducere omkostningerne ved hvert magasinnummer. På det tidspunkt sikrede magasinet sig en årslang trykkekontrakt til en pris på under to tredjedele af, hvad det tidligere trykkeri havde tilbudt. Redaktionen stod dog også over for yderligere vanskeligheder på grund af de lange afstande og den vanskelige transport. Jeg husker første gang, vi skulle underskrive en trykkekontrakt på Nghe An -trykkeriet. Da foreningens gamle, forfaldne køretøj nåede Cau Bung (Nghe An), brød det pludselig sammen og nægtede at køre. Solen brændte, den intense varme i det centrale Vietnam kombineredes med de varme, tørre vinde, og alle var udmattede. Thanh Son og Lam Bang måtte tage en bus til Vinh for at overholde deadline for at levere manuskriptet. Chefredaktør Tu Nguyen Tinh blev tilbage og ventede på, at bussen blev repareret, og til sidst måtte han tage en motorcykeltaxa til trykkeriet. I fem år (fra 1997 til 2002) kørte Lam Bang hver måned manuskriptet til trykkeriet med bus og tog derefter en anden bus for at hente bladet. Det er lidt hårdt arbejde, men det er givende, givende, fordi vi hver måned får et smukt designet og elegant litterært blad leveret til vores læsere regelmæssigt.
Distributionen var utrolig vanskelig. Fra chefredaktøren til hver eneste medarbejder arbejdede alle hårdt på at finde løsninger. De rejste problemet med Undervisningsministeriet, med distrikterne og byerne og med forskellige sektorer. De kontaktede alle myndigheder, fabrikker og virksomheder... Så kørte motorcykler fra redaktionen afsted til distrikterne og regeringskontorerne... alle bar en enorm mappe med snesevis af magasiner. Det var virkelig udmattende. Med det litterære magasin i hænderne roste hver direktør og afdelingsleder dets skønhed og kvalitet. Men når det kom til at købe det, klagede alle: "Budgettet er for stramt." Folk kunne bruge millioner af dong på en enkelt "underholdning", men når det kom til seks tusinde dong om måneden (prisen i 1997-2005) for at købe et litterært magasin, sagde de stadig: "Budgettet er for stramt." Det var en bitter pille at sluge.
Når man ser lidt tilbage på de "tidligere dage...", er det sandt, at Thanh Hoa Literature and Arts Magazines, nu Thanh Hoa Literature and Arts, tidlige dage, da det først begyndte at operere uafhængigt, var virkelig vanskelige og anstrengende. Senere fik magasinet stillet en bil til rådighed af provinsen (den er blevet opgraderet to gange), og det anskaffede journalistisk udstyr såsom kameraer, lydoptagere, tre computere, en kopimaskine, og det begyndte at lave eget sidelayout.
En afgørende præstation var støtten fra Thanh Hoa Provincial Post Office, som gjorde det muligt at distribuere bladet til over 600 lokale postkontorer i hele provinsen.
I disse år blev Thanh Hoa-provinsens litteratur- og kunstmagasin evalueret af Centralkomiteen for Ideologi og Kultur (på det tidspunkt) og Nationalkomiteen for Unionen af Vietnamesiske Litteratur- og Kunstforeninger som et lokalt litteratur- og kunstmagasin med indhold og kunstnerisk udfoldelse af høj kvalitet på landsplan.
"I begyndelsen..." var rejsen fuld af modgang og udfordringer, med succeser og fiaskoer, præstationer og også megen glæde, sorg og bekymring. Vi tror på, at Thanh Hoa Literature and Arts i denne nye fase, med fornyet entusiasme og momentum, løbende vil forny og forbedre sig i både indhold og form og fortsat være et litterært og kunstnerisk forum og en nær ven for en bred læserskare både i og uden for provinsen.
Lam Bang (Bidragyder)
[annonce_2]
Kilde: https://baothanhhoa.vn/cai-thuo-ban-dau-217130.htm
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)