Undervurder ikke QR-koder.
I de seneste dage har adskillige sociale mediekonti spredt information om, at "scanning af en QR-kode vil få din konto til at miste alle sine penge", hvilket har skabt røre blandt mange mennesker. Efter at have vist videoen på Facebook i blot én dag, fik den over 1,6 millioner visninger, 3.500 likes og mere end 23.000 delinger. I kommentarfeltet udtrykte mange deres forvirring over disse oplysninger. Nogle bemærkede dog hurtigt uoverensstemmelser i videoens indhold og indså, at det, den delte, var usandt.
Hr. Vu Ngoc Son, leder af teknologiafdelingen (National Cybersecurity Association), udtalte, at påstanden om, at scanning af QR-koder eller kopiering af kontonumre kan få telefoner til at fryse eller konti til at tabe penge, er falske nyheder. Ifølge hr. Son er QR-koder en måde at "komprimere" et eller flere dataindhold til et billedformat, hvilket giver maskiner med billedsensorer (såsom scannere og telefonkameraer) mulighed for at omdanne billedet tilbage til det oprindelige indhold. "Selve QR-koden er ikke malware, men kriminelle har brugt den som en mellemmand til at lede brugere til svigagtigt indhold. Brugere bliver kun ofre, når de giver bankkontooplysninger, engangskoder eller gennemfører transaktioner efter at have scannet koden," understregede hr. Son.
Almindelige svindelnumre omfatter afsendelse af QR-koder via e-mail eller sms eller ved at påsætte falske koder ved betalingsskranker for at narre kunder til fejlagtigt at overføre penge til svindlernes konti. Derudover distribueres der også falske applikationer, der udgiver sig for at være offentlige myndigheder såsom VNeID, Skatteministeriet eller Ministeriet for Offentlig Sikkerhed, og disse applikationer indeholder malware, der er designet til at kontrollere brugernes enheder og bankkonti.
I mange butikker bliver QR-koder ofte trykt og indrammet og placeret ved kassen, eller der hænges fotokopier op rundt omkring i butikken. Svindlere udnytter dette smuthul ved at klistre over eller placere skilte med falske QR-koder til konti ved kassen for at snyde kunder og stjæle overførte penge.
"Svindlere laver også falske QR-koder på fakturaer og flyers, der udgiver sig for at være velrenommerede restauranter, spisesteder og velkendte onlinebutikker ... for at lokke og vinde brugernes tillid til at scanne koden til betaling. De sender endda falske beskeder eller fakturaer, der hævder, at overførsler er gennemført, og sender oplysninger til butiksejeren, svarende til rigtige beskeder fra banken. Fakturaerne ændres også for at få butiksejeren til fejl at tro, at transaktionen er gennemført, og levere varerne til svindleren," - en repræsentant fra LPBank forklarede yderligere taktikken.
Repræsentanter fra Betalingsafdelingen (Vietnams Statsbank) advarede om, at det er nødvendigt omhyggeligt at kontrollere bankkontonummeret og kontohaverens navn i forhold til butiksejerens oplysninger, før du scanner en QR-kode for at overføre penge. Vær forsigtig med QR-koder, der deles på offentlige steder eller via sociale medier, e-mail osv. Derudover bør du proaktivt spærre dit kort eller din betalingskonto med det samme, hvis du har mistanke om eller opdager tegn på svindel.
Pas på med "super billige" ture.
Den 20. januar udsendte Informationssikkerhedsministeriet (Ministeriet for Information og Kommunikation) en advarsel om nylige svindelforsøg på sociale medier. Ifølge advarslen opretter gerningsmændene adskillige grupper og fansider på sociale medieplatforme som Facebook, hvor de poster oplysninger om Tet-ferieture med "superrabaterede" eller "supertilbudde" priser. Disse opslag indeholder ofte iøjnefaldende billeder, attraktive rejseplaner og løfter om pålidelighed og kvalitet.
For at vinde tillid bruger svindlere falske kommentarer fra virtuelle konti, der roser tjenesten eller praler af deres tilfredshed med rejsen. Derudover bliver disse svindlere mere og mere sofistikerede, udgiver sig for at være velrenommerede rejsebureauer eller opretter fiktive virksomheder. De bruger sociale medier, sms'er eller uopfordrede opkald til at slå op og tilbyde Tet-ferierejser til usædvanligt lave priser. Disse taktikker involverer ofte at kræve fuld betaling eller et stort depositum, før tjenesten leveres, men uden en klar kontrakt eller gennemsigtig information om den organiserende enhed.
Informationssikkerhedsafdelingen råder folk til at være opmærksomme på reklamer fra anonyme konti, der tilbyder ekstremt billige ture sammenlignet med markedspriser; verificere oplysninger fra officielle kilder og ikke stole på uklare annonceringer eller informationskanaler. Man bør ikke give personlige oplysninger, bankkontooplysninger eller adgangskoder til nogen; ikke tilgå mærkelige links; ikke downloade applikationer fra ukendte kilder eller følge instruktioner fra fremmede. I tilfælde af mistanke om svindel skal det straks anmeldes til myndighederne eller forbrugerbeskyttelsesorganisationer for at få hjælp, løsning og rettidig forebyggelse.
På sociale medier reklamerer adskillige opslag og videoer for salg af falske penge i forskellige pålydende værdier, for eksempel ved at tilbyde 1 million VND for 10 millioner VND. Nogle konti reklamerer endda for at veksle 1 million VND til 14 millioner VND uden krav om depositum og uden mulighed for produktinspektion. For at forhindre dette råder cybersikkerhedsafdelingen folk til at vælge velrenommerede virksomheder til valutavekslingstransaktioner under kinesisk nytår og til at undgå at deltage i transaktioner, der involverer ubekræftet valuta på sociale medier eller uofficielle platforme.
[annonce_2]
Kilde: https://daidoanket.vn/canh-bao-cac-chieu-tro-lua-dao-cuoi-nam-10298693.html
