Cao Van Lau og 'Da Co Hoai Lang'

Hvorfor er sangen "Dạ cổ hoài lang" så populær, bredt udbredt og i konstant udvikling? Professor Trần Văn Khê mener, at "takket være dens melodi, der er egnet til vuggeviser og sydvietnamesiske folkesange, dens tekst, der er passende til omstændighederne for mange kvinder, hvis ægtemænd drog i krig i Frankrig, og især etableringen af cải lương (vietnamesisk traditionel opera), den udbredte brug af pladeselskaber og radio, er sangen 'Dạ cổ hoài lang' svævet som en drage i vinden."

Báo Thanh niên•06/07/2025

En trist aften hvor jeg savnede min kone.

I slutningen af det 19. århundrede forlod mange grupper af mennesker fra My Tho og Tan An deres hjembyer for at søge et nyt liv i Bac Lieu, herunder familien til hr. Cao Van Gioi (Cai Cui landsby, Chi My landsby, Tan An provinsen). På det tidspunkt var Cao Van Lau (Sau Lau) kun 6 år gammel og måtte følge sin far på en båd for at vandre rundt i landet. I starten boede de på slægtninges jord i Gia Hoi. At arbejde som arbejdere var ikke nok til at få enderne til at mødes, så de flyttede videre til Gia Rai og bad om at bygge en hytte på Vinh Phuoc An-pagodens jord. Da pagodens abbed, den ærværdige Minh Bao, så hr. Giois families vanskelige omstændigheder, foreslog han, at Sau Lau skulle bo i pagoden og lære klassisk kinesisk. Et par år senere bad hr. Gioi sin søn om at vende hjem for at lære det vietnamesiske Quốc ngữ-skrift.

Cao Văn Lầu và 'Dạ cổ hoài lang'- Ảnh 1. — Professor Tran Van Khe ved seminaret om 95 års Cai Luong-kunst (januar 2014)

I samme kvarter som hr. Gioi's familie boede en blind musiker med exceptionelle musikalske evner ved navn Le Tai Khi, også kendt som Nhac Khi. Sau Lau var passioneret omkring musik og bad sin far om at tage ham med hen for at lære af hr. Gioi. Hr. Gioi, der tidligere havde arbejdet som landsbymusiker og var dygtig til forskellige musikinstrumenter og ceremoniel musik, underviste også sin søn. I en alder af 21 år giftede Sau Lau sig, men efter otte år fik hans kone ingen børn, så hans familie tvang ham til at gå fra hinanden. Bedrøvet over sin kones død komponerede han sangen "Hoai Lang ". Senere opstod mange variationer af teksten til " Da Co Hoai Lang" .

Ifølge komponisten Nguyen Phuong var den originale " Da Co Hoai Lang" i 2/4-takt. Komponisten Tu Choi tilføjede tekst og udvidede den til 4/4-takt. I 1942 sang kunstneren Nam Nghia og Ms. Tu Sang en 8-taktet Vong Co-sang i stykket "Hoa Roi Cua Phat" ( Lan og Diep ) af komponisten Tran Huu Trang. Da Vong Co-sangen øgedes til 16/4 og 32/4-takt, blev teksterne flere, de dvælende toner lød blidere, sangen blandede sig med musikken og rørte dybt lytterens sjæl, som i sangen "Ganh Nuoc Dem Trang" (At bære vand under måneskinnet ), sunget af kunstneren Huu Phuoc.

Den svage lyd af tempelklokker

Ifølge journalisten Ngành Mai blev sangen "Dạ cổ hoài lang" i 1918 skabt og blev meget populær i de seks sydlige provinser i Vietnam i midten af 1930'erne. På det tidspunkt blev firetaktsversionen af "Dạ cổ hoài lang " sunget af Năm Nghĩa. Năm Nghĩa, hvis rigtige navn var Lư Hòa Nghĩa, var fra Bạc Liêu og havde en unik stemme, der gjorde folkesangen endnu mere melodisk og sjælfuld. Firetaktsversionen af "Dạ cổ hoài lang " var dog for kort, hvilket fik Năm Nghĩas naturligt begavede stemme til at miste sin udtrykskraft.

Cao Văn Lầu và 'Dạ cổ hoài lang'- Ảnh 2. — Nogle musikinstrumenter brugt i traditionel vietnamesisk folkemusik.

Du vil måske også synes om

Jeg sveder voldsomt i den brændende varme og føler et stik af tristhed, da jeg ser saltmarkerne i Can Gio gradvist forsvinde, blottet for saltbønder.Under den brændende sol i den tørre sæson i det sydlige Vietnam glimter de store hvide saltmarker i Can Gio (Ho Chi Minh City) med betagende skønhed. Bag denne umålelige skønhed gemmer sig dog den slidsomme sved og bekymringer hos de sidste saltbønder, der klamrer sig til et årtier gammelt traditionelt erhverv.

I 1934, under en musikalsk optræden i en vens hus nær Vinh Phuoc An-pagoden, blev Nam Nghia fanget i et voldsomt regnskyl og måtte overnatte, ude af stand til at vende hjem. Midt om natten, midt i den stille stilhed, hørte han pludselig tempelklokkerne ringe gentagne gange. Nam Nghia satte sig op og, inspireret, skrev han straks 20 linjer, begyndende med den svage lyd af tempelklokkerne, i stil med "Da Co Hoai Lang", og gav den titlen " For Money, I Failed in Morality ". Næste morgen gik Nam Nghia til sin lærers, musikeren Cao Van Laus, hus, sang den for ham og foreslog, at læreren tilføjede ordet "đờn" (musikinstrument) til hver linje.

Musikeren Cao Văn Lầu fandt det rimeligt og inviterede to andre musikere, Ba Chột og Mười Khói, til at diskutere ideen. De udvidede melodien af Dạ cổ hoài lang, øgede tempoet til 8 slag, hvilket gav Năm Nghĩa nok tid til komfortabelt at synge den 20-linjers sang " Vì tiền lỗi đạo" (For Money, I Failed the Way) . Omkring et år senere blev denne sang populær i Saigon, kendt som "Văng vẳng tiếng chuông chùa" (The Faint Sound of Temple Bells ), og fra da af blev navnet Dạ cổ korrumperet af saigoneserne til " Vọng cổ" . Ifølge teaterjournalisten Thiện Mộc Lan blev " Văng vẳng tiếng chuông chùa" i 1934 optaget på en plade af Asia Records med Năm Nghĩas stemme lød melankolsk, især den lange, udstrakte "hơ, hơ"ơ i slutningen af hver linje, hơ, hơ ikke.

Oprindelsen af flere teorier

Ved seminaret i anledning af 90-årsdagen for sangen "Dạ cổ hoài lang", der blev afholdt på Ho Chi Minh City College of Theatre and Film den 29. juli 2009, udtalte professor Tran Van Khe: "Den dag i dag tror mange mennesker, at hr. Sau Cao Van Lau er forfatteren af sangen 'Dạ cổ hoài lang' . Der er dog mange forskelle med hensyn til forfatterens fødselsår og året, hvor sangen blev skabt. Derfor er sangens oprindelse stadig genstand for mange teorier."

Cao Văn Lầu và 'Dạ cổ hoài lang'- Ảnh 3. — Cao Van Lau Teater (Bac Lieu, nu en del af Ca Mau- provinsen)

Ikke alene er skabelsesårene og oprindelsen af Dạ cổ hoài lang- versionen forskellige, men rytmen er også ændret, fra en 2-takts meter til en 8-takts meter, derefter en 16-takts meter, og mange andre detaljer er forskellige.

I artiklen "Attemping to find the origin of the Vọng Cổ song", der blev offentliggjort i Bách Khoa- magasinet (15. august 1959), udtalte forfatteren Nguyễn Tử Quang: "Dette var oprindeligt et digt i form af et 20-linjers prosadigt med titlen ' Dạ cổ hoài lang ', skrevet i 1920 af munken Nguyệt Chiếu, en dybsindig lærd af konfucianismen, som på grund af ugunstige omstændigheder midlertidigt søgte tilflugt i buddhismen. Dybt knyttet til sit land betroede han dog sine følelser til digtet med titlen ' Dạ cổ hoài lang ', der betyder ' Om natten, hørende trommen og mindes min mand ', og dette digt blev sat i musik af Cao Văn Lầu."

Omvendt argumenterede hr. Tran Phuoc Thuan i sin artikel præsenteret på konferencen "Mester Nguyet Chieu og den traditionelle sydvietnamesiske ritualmusik", for at mester Nguyet Chieu var en mester inden for ceremoniel musik og havde trænet mange elever. Han var især interesseret i Cao Van Laus " Da Co" og arbejdede på at popularisere den, men han var ikke komponisten. Under Mid-Autumn Festival i året Mau Ngo (1918) besøgte Sau Lau mester Nhac Khi, og mens han var der, præsenterede han et unavngivet musikstykke. Efter at have lyttet roste mesteren det i høj grad. Den aften var mester Nguyet Chieu også til stede, og mester Nhac Khi bad munken om at navngive stykket. Mester Nguyet Chieu kaldte det derefter "Da Co Hoai Lang ".

Cao Văn Lầu và 'Dạ cổ hoài lang'- Ảnh 4. — Bac Lieu-pladsen

Ifølge professor Tran Van Khe komponerede hr. Huynh Thu Trung (Tu Choi) i 1925 teksten til en firetaktet Vong Co-sang med titlen "Lyden af svaler, der græder i tågen" .

"Svalerne skriger i tågen i det nordlige hav."

"Jeg græder bitterligt under den sydlige himmel."

I 1934 skiftede Năm Nghĩa fra en 4-taktsrytme til en 8-taktsrytme i sangen "The Faint Sound of Temple Bells ". I 1938 spillede musikeren Vĩnh Bảo 16-taktsrytmen til Cô Năm Cần Thơs Vọng Cổ-optræden. I 1948 sang kunstneren Út Trà Ôn 16- taktsrytmesangen "Tôn Tẩn Pretending to Be Mad", og fra 1955 og fremefter blev 32-takts Vọng Cổ-rytmen meget populær og er det stadig den dag i dag.

Kilde: https://thanhnien.vn/cao-van-lau-va-da-co-hoai-lang-185250706225655327.htm