Politikere argumenterer for, at "repatrieringsforordningen" (RR) er et centralt redskab til at fremskynde repatrieringen af migranter, der ikke er berettigede til at blive i Europa, og er en hjørnesten i EU's strategi for kontrol af ulovlig indvandring.
Aftalen blev færdiggjort på baggrund af et fald på 40 % i antallet af illegale indvandrere, der kommer ind i EU i første kvartal af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år. EU-embedsmænd hævder dog, at problemet ikke ligger i tallene, men i de vanskeligheder, regeringer står over for med at håndhæve udvisningsordrer under det nuværende system. I øjeblikket bliver kun 29 % af de migranter, der tvinges til at forlade EU, faktisk udvist. Det betyder, at for hver fjerde person i denne kategori bliver tre tilbage, ofte ved at flytte til en anden medlemsstat, ændre deres adresse eller blot "forsvinde sporløst". Den nye lov har til formål at lukke disse smuthuller.
Kernen i den nye lov er en bestemmelse, der giver medlemslandene mulighed for at oprette "repatrieringscentre" uden for EU's territorium. I overensstemmelse hermed kan medlemslandene indgå aftaler med tredjelande om at oprette disse centre som transitpunkt, før deporterede personer repatrieres, eller som enhver anden endelig destination.
En obligatorisk betingelse er, at de underskrivende lande skal respektere internationale menneskerettighedsstandarder og princippet om ikke at sende personer tilbage til steder, hvor de kan være i fare. Uledsagede mindreårige er udelukket fra denne mekanisme.
Dette betragtes som en betydelig ændring i forhold til de nuværende regler. I henhold til de nuværende regler kan de fleste migranter kun returneres til deres oprindelsesland eller sendes til et land, som de har en dokumenteret forbindelse til.
De nye regler indfører også et fælles dokument, som alle medlemsstater skal bruge, når de træffer afgørelser om udvisning, kendt som den europæiske repatrieringsordre (ERO). ERO'en vil danne grundlag for gensidig anerkendelse af afgørelser om repatriering mellem medlemsstater, selvom denne mekanisme er frivillig.
Den nye lov pålægger for første gang de deporterede personer selv juridiske forpligtelser og giver også EU-medlemmer mulighed for at foretage ransagninger af illegale migranters "bopæl eller andre relaterede steder". RR indeholder også bestemmelser om forlængelse af tilbageholdelsesperioder, stramme indrejseforbud og at give myndighederne flere beføjelser til at opspore udokumenterede migranter.
Mødte en reaktion
Denne lov skal godkendes af Europa-Parlamentet og regeringerne i de 27 EU-lande. Hvis ratificeringsprocessen forløber gnidningsløst, kan loven træde i kraft allerede næste måned.
Mens EU og højrefløjen hilste aftalen velkommen, kritiserede civilsamfundsgrupper og venstreorienterede MEP'er loven og argumenterede for, at den ville bringe migranters liv i fare og krænke grundlæggende menneskerettigheder.
Ikke-statslige organisationer er bekymrede for, at reglerne om ransagninger af boliger kan ligne de kontroversielle razziaer, der er udført af det amerikanske immigrations- og toldvæsen (ICE).
Ifølge et netværk af internationale traktater og konventioner har personer, der flygter fra krig, hungersnød eller andre alvorlige trusler mod deres liv, ret til at ansøge om asyl i det første sikre land, de ankommer til, og skal beskyttes, mens deres ansøgning behandles.
| Flere EU-lande er begyndt at søge efter potentielle partnerlande til at etablere fremtidige repatrieringscentre. Tyskland, Holland, Østrig, Danmark og Grækenland har arbejdet sammen siden marts 2025 for at implementere dette kontroversielle projekt. I mellemtiden anvender Italien en lignende model i Albanien. |
HANH NGUYEN (Ifølge DW, Euronews)
Kilde: https://baocantho.com.vn/chau-au-siet-chat-nhap-cu-a206175.html









Kommentar (0)