
En gruppe unge mennesker rejser til Phu Quy-øen (Lam Dong-provinsen) - Foto: Q.D.
I de senere år er udtrykket "healing" ofte dukket op på sociale medier. Det optræder i alle sammenhænge: fra "healing rejser", "healing drikker", "healing karaoke", "healing hovedbundsmassage" til "healing arbejdsplads" i stedet for høj løn.
Denne tendens er endda blevet en del af mange unges livsstil, hvilket afspejler behovet for mental sundhedspleje i forbindelse med det moderne livs pres.
I mange ordbøger betyder dette ord korrekt behandlingsprocessen for at genoprette helbredet, primært relateret til fysisk sygdom. I skriftlige dokumenter eller i daglig brug er "helbredelse" blevet brugt i betydningen at være i stand til at helbrede en sygdom: "en helbredelig sygdom", "et helet sår" osv.
"Healing" bruges ofte i forbindelse med sund psykologi: processen med at komme sig over fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt traume, at hjælpe folk med at finde balance og fred igen. Det kan omfatte mindfulness-meditation, rejser, at skrive dagbog, at tale med venner, at søge mental sundhedsstøtte eller blot at få ordentlig hvile.
Med tiden har begrebet "helbredelse" skiftet fra en specifik medicinsk betydning til en abstrakt psykologisk betydning og udvidet dets udtryksområde. Oprindeligt et specialiseret udtryk, spredte det sig via sociale medier og blev et udbredt ord (en hot trend).
Der har været et fænomen af misbrug og semantisk nedbrydning, hvor ord med dyb betydning (en vedvarende indre rejse) er blevet reduceret til overfladiske "trends": "at drikke for at hele", "at hele karaoke", "at hele gennem shopping"... Med andre ord kan alt betegnes som "helbredende", selvom det hverken "helbreder" eller "helbreder"!
Efter COVID-19-pandemien har arbejdspres, stigende leveomkostninger, sociale medier, der overdriver negative følelser, og forskellige livsrisici efterladt mange med en følelse af udmattelse, ensomhed og angst. Unge mennesker indrømmer åbent "mental træthed" og søger måder at tage vare på sig selv – noget, som tidligere generationer ofte holdt hemmeligt eller betragtede som en svaghed.
Dette er et positivt aspekt: Det vietnamesiske samfund bliver gradvist mere åbent over for mental sundhed og ser ikke længere depression eller angst som "vanvid" eller "svaghed". Mange mennesker drager faktisk fordel af simple aktiviteter som at lytte til podcasts, leve i et langsommere tempo, komme i kontakt med naturen eller prioritere et sundt arbejdsmiljø.
Misbrugen og kommercialiseringen af ordet "helbredelse" forvrænger dog konceptet. Mange mennesker bruger dette ord til at "kurere" alt: at føle sig lidt trist betragtes som "traume", at føle sig træt ses som "behov for øjeblikkelig helbredelse", og selv arbejdsløshed får folk til at "lukke handlen" på dyre ferier i stedet for at se virkeligheden i øjnene.
Nogle psykologer advarer om, at misbrug kan føre til "giftig positivitet", hvilket overforenkler alvorlige psykologiske problemer eller skaber illusionen om, at alle traumer hurtigt kan heles med en tur eller et kursus.
Denne tendens er blevet udnyttet til kommercielle formål: kurser og workshops om "healing" koster millioner af dong, selvudråbte "healere", spirituelle turismetjenester ... der forvandler smerte til muligheder for at tjene penge. En del af unge misbruger "healing" til at undgå ansvar, blive dovne og undgå at møde vanskeligheder – dette hjælper ikke med helbredelsen, men kan skubbe dem ud i dybere kriser.
Man kan sige, at "helbredelse" er et legitimt og nødvendigt behov i det moderne samfund, hvor mental sundhed har været forsømt alt for længe. Det fremmer selvbevidsthed, egenomsorg og reducerer psykologisk stigma.
Men når det bliver en mainstream-trend, bliver den let forvrænget: fra en dyb indre rejse til en overfladisk dille, fra selvhelbredelse til afhængighed af kommercielle tjenester.
Kilde: https://tuoitre.vn/chua-lanh-dang-bi-lam-dung-den-meo-mo-20260526083032915.htm








Kommentar (0)