Der var en journalist ved navn Tan Da.

Et liv med op- og nedture, fuld af modgang, alt sammen på grund af pressen.

I deres bog *Vietnamese Poets* introducerede Hoai Thanh og Hoai Chan Tan Da som åbningsfiguren i bogens litterære kreds og kaldte hans poesi "unikt uhæmmet" og "efter at have spillet optakten til en ny og ekstraordinær koncert, der snart skulle begynde." Både Hoai Thanh og Hoai Chan roste stilen hos en person, der navigerede i det vietnamesiske samfunds kaos "med det rolige hjerte fra en svunden tid." Deres oprørskhed var ikke lånt fra fortiden, og deres melankoli var ikke sørgmodig, men snarere mandig.

Det er Tản Đàs litterære stil, men hvad med journalistik? Tản Đà var den yngste søn af denne talentfulde mand og smukke kvinde. Hans far var embedsmand, også en raffineret og talentfuld mand, som giftede sig med en smuk og talentfuld operasanger fra Nam Định. Det var denne kærlighedsaffære mellem "talentfuld mand og smuk kvinde", der gjorde det muligt for Tản Đà at arve sine forældres raffinerede og elegante natur.

Ifølge optegnelser døde hans ældste bror, Nguyen Tai Tich, som havde opfostret Tan Da, siden han var tre år gammel, i 1913. Tan Da vendte tilbage til Vinh Phu for at arbejde som journalist. Hans første avis var Indochina Magazine, redigeret af Nguyen Van Vinh, hvor han var ansvarlig for klummen "A Style of Nom Literature". I 1915 giftede han sig med Nguyen Thi Tung, datter af en distriktsdommer i Ha Dong. Samme år fik han et godt værk udgivet i Indochina Magazine, hvilket hurtigt opnåede anerkendelse i den litterære verden. I 1916 antog han pseudonymet Tan Da, en kombination af navnene Tan Mountain og Da River. Navnet Tan Da afspejlede perfekt hans stil og passion for "at leve et liv i frihed og eventyr": "Vandet bølger på Da River, fisk springer / Skyer dækker Tan Mountain, drager flyver!"

Fra da af blev hans karriere inden for journalistik, litteratur og fritid legendarisk i datidens litterære liv. Navnet Tan Da blev så berømt, at avisejere altid havde brug for hans artikler. Pham Quynh grundlagde Nam Phong-magasinet (1917), og Tan Das navn optrådte i dette magasin fra det allerførste nummer. I 1918 roste Pham Quynh bogen "Khoi Tinh Con I" og kritiserede "Giac Mong Con I" ved at bruge både ros og kritik med bidende ord, hvilket gjorde Tan Da til et fænomen i den litterære verden.

Arkivfoto.

Tản Đà blev venner med en velhavende forretningsmand, rejste meget med ham og fungerede i en periode som chefredaktør for magasinet Hữu Thanh. I 1922 etablerede Tản Đà Tản Đà Boghandel (senere omdøbt til Tản Đà Publishing House), hans første uafhængige forlag. Mange af hans bemærkelsesværdige værker blev udgivet hos Tản Đà Boghandel, herunder: Tản Đà Tùng Văn (en samling af både poesi og prosa, inklusive historien "Eden om bjerge og floder", 1922); "Verdens historier" bind I og II (1922), "Trần Ai Tri Kỷ" (1924), "Quốc Sử Huấn Nông" (1924) og samlingen "Thơ Tản Đà" (1925).

I 1926 ophørte Huu Thanh-magasinet med at udgives, og Tan Da lancerede det første nummer af An Nam-magasinet med redaktionskontor på Hang Long Street. Fødslen af An Nam-magasinet, avisen som Tan Da viede hele sit hjerte til, markerede begyndelsen på en vanskelig periode i hans liv.

Du vil måske også synes om

Journalist Hong Vinh: Et par skitser fra nogle refleksioner over journalistik og livet.VHO - I de sidste dage af maj var det litterære arbejde hektisk, men skrivningen flød glat. Som en blomst i fuldt flor, et træ der bærer moden frugt, med en fredfyldt sindstilstand, indså jeg, at ethvert menneskes liv kræver en stor indsats for at følge den naturlige orden. Når jeg kigger gennem siderne i selvbiografien af lektor Dr. Nguyen Hong Vinh (journalist Hong Vinh), bliver jeg stadig mere imponeret og beundrer viljen og ambitionen om at bidrage hos en forfatter, der har brugt mere end seks årtier på at efterlade sig snesevis af bøger i forskellige genrer…

I de tidlige dage, hvor han ejede An Nam-magasinet, levede Tan Da et sorgløst liv og rejste ofte rundt i landet. Han balancerede sit arbejde med sine rejser, hvilket resulterede i uregelmæssige udgivelsesplaner. Gradvist kom han i økonomiske vanskeligheder, og hans rejser blev en måde at undslippe gæld, lindre stress eller finde sponsorer til magasinet. I denne periode skrev han udførligt, hvor samlingerne "Leisure Thoughts" (filosofiske essays, 1929), "The Great Dream" (selvbiografi, 1929), "The Little Love III" (genoptryk af gamle digte), "Swearing by the Mountains and Rivers" (historie) og "The Little Dream II" (historie) blev udgivet successivt.

I 1933, da den nye poesibevægelse var i fremgang, ophørte Tan Das An Nam-magasin officielt med at udgives efter tre suspensioner og tre genoptryk. Tan Das liv forværredes drastisk, og han måtte kæmpe for at tjene til livets ophold. Magasinet eksisterede kun i 48 numre.

Mens han underviste i klassisk kinesisk i Bach Mai-området, var han også i Ha Dong, hvor han så annoncer i aviserne: "Tilbyder tjenester til at skrive humoristiske og triste tekster, der er almindeligt anvendte i samfundet - Tan Da Nguyen Khac Hieu." I 1938 åbnede han endda en numerologiklinik i Ha Lac for at spå spåmænd.

"I hundrede år er navnet Tan Da forblevet/Så længe floderne og bjergene består, vil der også være festivitas/Uanset om det er godt eller ondt, alt i livet/Skyer driver og vand flyder, lad verden bestemme." Disse vers, han skrev om livets glæder, afspejler virkelig hans egen karakter: "Han havde et hjemland, men intet hjem." Et liv med vandring!

Pressen bruges til at "diagnosticere" sociale onder.

I sin bog "40 Years of Lying" understregede Vu Bang de vanskeligheder, som "sande journalister, der kæmper uden at have brug for ros eller frygte kritik, står over for": "Sande journalister kæmper for nationen, for fremtiden; når de har fritid, sidder de kun og ser tilbage på fortiden og spørger sig selv, om de er værdige til at blive kaldt soldater, og i hvilken grad... Jeg forestiller mig at se mine venner, der har brugt deres liv på at skrive for aviser, som har lidt hele deres liv ligesom Tan Da, Van Sen, Vu Trong Phung, Lan Khai, Le Van Truong, Dinh Hung, nu døde, men stadig klamrer sig til deres penne for at skrive artikler i efterlivet."

Jeg synes, Vu Bangs ros af Tan Da er præcis. Det er en virkelig levende "skitse" af Tan Das portræt. Tan Das journalistik og litteratur er altid tankevækkende, som en torn i vores fod, der ikke kan fjernes og sommetider forårsager skarp smerte. For at fjerne den er kirurgi nødvendig for heling og bedring. Det betyder at behandle enkeltpersoners og samfundets laster og fejl.

Jeg læste en meget indsigtsfuld artikel af Tan Da, der fremhæver den usunde udbredelse af denne last i samfundet, især i storbyer. Artiklen har titlen "En proklamation til at drive tiggere væk". Tiggerne her refererer til gadetiggere, men nu er der også "tiggere på sociale medier", såsom dem, der beder om donationer og derefter profiterer, eller som foregiver fattigdom for at få sympati. Proklamationen tilbyder et unikt perspektiv; forfatteren argumenterer for, at tiggere simpelthen er dovne og uvillige til at arbejde. Tan Da citerer Mencius: "At give til andre kan nogle gange skade venlighedens gerning."

Forsker Vuong Tri Nhan kommenterede: "Når vi ved, at de ting, vi diskuterer i dag, allerede blev behandlet af digteren fra Tan Mountain og Da River for mere end et halvt århundrede siden, er vi endnu mere overbeviste om, at vi ikke er hjerteløse, men tænker korrekt. Især når vanen med at bruge fattigdom som påskud stadig manifesterer sig i utallige forskellige handlinger, selv dem, der udadtil ikke har noget at gøre med tiggeri."

Du vil måske også synes om

Alarm slået ud over lipsynkronisering, falsk instrumentspil og "AI-musikere".I sin levetid sagde forfatteren Nam Cao engang noget i retning af, at kunst ikke burde være et bedragerisk måneskin, og at der ikke er behov for, at det skal være et bedragerisk måneskin. Desværre tillader mange kunstnere i dag stadig løgn og bedrag at sejre, hvilket i høj grad skader et sundt kulturmiljø og offentlighedens ægte kærlighed til kunst.

Vu Bang sagde om Tan Das journalistiske stil: "...han var kun optaget af omhyggeligt at formulere et enkelt ord i sin poesi, beruset hele dagen, fuldstændig uvidende om indenlandske og internationale anliggender ... Jeg beundrer Tan Da for at bringe en så sublim skønhed til poesiens verden i den journalistiske verden." Desuden kritiserede Vu Bang Tan Das "dårlige vane" som "arrogance, at behandle alle andre som snavs!"

Tan Da var også yderst bevidst om vigtigheden af at kombinere litteratur og journalistik. Han demonstrerede, at en god journalist ikke kun behøver viden om aktuelle begivenheder, men også en litterær sjæl, patriotisme og modet til kritisk analyse. Han roste også den litterære kvalitet, der forskønner og uddyber journalistisk sprog. Tan Das skrifter bar en dyb samfundskritisk stemme. Han kritiserede gentagne gange de koloniale og feudale regimer, afslørede sociale uretfærdigheder og fordømte embedsmændenes tilbageståenhed, overtro og konservatisme. Han brugte journalistik som et redskab til at vække offentlighedens bevidsthed og opildne patriotisme... Han understregede også ærlighed og integritet i sine skriverier. Tan Da var ikke bange for at støde sammen med fremtrædende samtidige forfattere, hvis han fandt det nødvendigt at forsvare sandhed og retfærdighed. Dette er en stor lektie i professionel etik.

Apropos Tan Da, så tør jeg som en senere generation ikke prale for meget, fordi han simpelthen var for god: talentfuld, lidenskabelig og lidenskabeligt hengiven til sin skrivestil i en "ekstrem" grad, men alligevel var denne "ekstremitet" så charmerende. Uden denne "excentricitet", denne urokkelige ro, ville vi ikke have Tan Das pen i den litterære og journalistiske verden. Alene mellem 1916 og 1939 efterlod Tan Da tusindvis af artikler, over 30 bind poesi og prosa og talrige oversættelser.

For at afslutte denne artikel vil jeg gerne låne et citat fra bogen "Vietnamesiske digtere": "Med Dem, hr., vil folk tydeligt se, at vi ikke er vores tids afvigelser, de fortabte sjæle uden forbindelse til vores races fortid. Med Dem, hr., på den litterære scene hænger der stadig et glimt af fred i vores tro, et glimt af glæde, som vi for længst har mistet."

Tuan Ngoc

Kilde: https://baophapluat.vn/co-mot-tan-da-nha-bao-post552486.html