Hændelsen var ikke ny, men sangeren N.Đ.C. (kunstnernavn Đ.V.) – som havde været tæt involveret i mange af projektets aktiviteter – optrådte hurtigt i forgrunden. Han delte ofte information om programmet og bekræftede også, at hans ture til højlandet med "Nuôi Em" (Opdragelse af Børn) inspirerede ham til at komponere en sang, der blev brugt som temasang for projektet. Ifølge sangeren blev overskuddet fra sangen også doneret tilbage til velgørende aktiviteter.
Musikken, de visuelle elementer og indflydelsen fra en berømt kunstner hjalp "Nuoi Em" (Raise Her) med at opnå bredere anerkendelse og tiltrak støtte fra lokalsamfundet. Som et resultat betragtede mange automatisk sangeren C. som en "ambassadør" for projektet. Men da der opstod spørgsmål om økonomisk gennemsigtighed, udtalte sangeren sig på sin personlige side og sagde, at han blot var en person, der deltog med et velgørende hjerte, og ikke repræsenterede eller tilhørte projektets bestyrelse.
Om det er rigtigt eller forkert, er endnu uvist, idet vi afventer officielle svar fra de relevante parter, og muligvis endda konklusioner fra myndighederne, hvis det er nødvendigt. Denne historie minder dog endnu engang om den gamle tristhed, hvor kunstnere utilsigtet eller bevidst sætter deres egen berømmelse i en vanskelig position. "Nuoi Em" (Raising Her) kan stadig fungere, og der kan stadig være bidrag, men dens rækkevidde vil bestemt ikke være den samme, som når en berømt kunstner er involveret og inspirerer andre gennem musik og visuals.
Derfor er en kunstners ansvar ikke kun over for sig selv, men også over for deres fanfællesskab og samfundet. Desværre bliver tingene i mange tilfælde først "afklaret", efter at en krise er opstået. Når tillid allerede er på spil, er det usandsynligt, at forsinkede forklaringer bevarer deres oprindelige værdi. Hvis blot rollerne havde været klart defineret fra begyndelsen: hvilken rolle kunstneren var involveret i, og om de var involveret i økonomisk forvaltning, ville offentligheden måske ikke være havnet i en tilstand af "misforståelse".
Sagen om "Raising Children" vil i sidste ende konkludere med specifikke og gennemsigtige resultater. Men lærdommene er ikke kun for kunstnere. Enhver person med et hjerte for samfundet fortjener respekt. Et godt hjerte er dog ikke ensbetydende med mangel på en klar juridisk ramme. Velgørenhed er et hjertesager, men at forvalte og drive ressourcer er et spørgsmål om ansvar og lovgivning. Og når der opstår risici, er den største skade offentlighedens tillid til ægte velgørende aktiviteter.
Kilde: https://www.sggp.org.vn/de-long-tot-khong-bi-ton-thuong-post828017.html








Kommentar (0)