
Dette understreger behovet for øget samarbejde mellem de to kontinenter inden for digital forvaltning .
En deepfake- video af Namibias præsident, der indeholdt en tale, der fordømte udenlandsk udnyttelse af ressourcer, gik viralt på sociale medier i starten af juni i adskillige afrikanske og caribiske lande, hvor kendskabet til cybersikkerhed og bevidstheden om virkningen af AI-genereret indhold fortsat er lav. Hændelsen vakte bekymring om evnen til at identificere AI-genereret indhold i en kontekst, hvor offentlighedens forståelse af denne teknologi er begrænset.
I mellemtiden er online manipulation ikke immun i Europa, hvor teknologien boomer. Falske påstande, der spredtes online i 2025 om, at supermarkedgiganten Lidl ville indstille driften på grund af økonomisk pres, undergravede forbrugertilliden og påvirkede virksomhedens overskud negativt det år. Sådanne hændelser kan forårsage alvorlig skade på en virksomheds omdømme, undergrave offentlighedens tillid og endda resultere i økonomiske tab.
Bekæmpelse af falske nyheder er et presserende globalt problem. Ifølge en rapport fra World Economic Forum (WEF) er den globale produktion af deepfake-indhold steget med over 550 % i løbet af de sidste seks år. Disse falske nyhedskampagner forårsager tab på cirka 39 milliarder dollars årligt ved at reducere virksomheders markedsværdi og føre til, at investorer træffer forkerte beslutninger, foruden tab på omkring 17 milliarder dollars fra økonomiske beslutninger baseret på unøjagtige oplysninger.
Ifølge Brookings Institute kan AI-markedet i Afrika nå næsten 20 milliarder dollars i 2030, næsten dobbelt så stort som dets nuværende størrelse. For at udnytte denne mulighed har Den Afrikanske Union udsendt sin kontinentale AI-strategi for 2024, mens mange lande som Nigeria, Kenya, Ghana og Rwanda også udvikler deres egne AI-strategier. Flere lande, herunder Kenya, Nigeria og Sydafrika, har vedtaget regler for at forhindre spredning af misinformation gennem AI og cyberkriminalitet. Eksperter mener dog, at de nuværende regler primært fokuserer på regeringstilsyn, mens der mangler robuste mekanismer til at håndtere desinformationskampagner udført af private organisationer eller virksomheder. Dette er også en udfordring, som mange europæiske lande står over for.
Øget bevidsthed om AI i Afrika hjælper ikke blot med at frigøre landets økonomiske potentiale, men styrker også institutioner, forbedrer forvaltningskapaciteten og opbygger mekanismer til overvågning af misinformation. Udvikling af digital infrastruktur vil gøre det muligt for afrikanske nationer at øge værdien af deres tilgængelige ressourcer og tiltrække investeringer. Øget bevidsthed om AI i Afrika skaber også grobund for et dybere økonomisk samarbejde med Europa.
På denne baggrund forventes initiativet "Afrika-Europa Digital Innovationsbro 2.0" sammen med drøftelser om Den Europæiske Unions langsigtede budgetramme for 2028-2034 at generere yderligere ressourcer til at fremme teknologisk samarbejde, støtte digital transformation og forbedre evnen til at reagere på AI-trusler på begge kontinenter.
Med et forventet samlet budget på cirka 1,763 billioner euro har Europa mulighed for at videreudvikle en konkret plan til støtte for anvendelsen af kunstig intelligens i Afrika. De politiske beslutningstageres i Europa og Afrika overvejelse af, hvordan man kan uddybe det teknologiske samarbejde, sammen med bekæmpelsen af den fælles trussel om desinformation, vil bidrage væsentligt til den fælles velstand på begge kontinenter.
Kilde: https://nhandan.vn/doi-pho-thach-thuc-tin-gia-post973749.html









