EU-MERCOSUR-aftalen er ikke blot en handelsaftale, men også et symbol på samarbejdet mellem den nordlige og sydlige halvkugle.
Hjemmesiden Gisreportsonline offentliggjorde for nylig en artikel om, hvordan Den Europæiske Union (EU) og det sydlige fællesmarked (MERCOSUR) har forhandlet om en frihandelsaftale (FTA) i over to årtier, og muligheden for, at begge sider snart kan blive enige om frihandelsaftalen på trods af de resterende hindringer.
Åbner dørene for samarbejde.
Derfor har frihandelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur været i gang siden 1999, og udkastet til aftalen blev underskrevet i 2019, men de er stadig gået i stå den dag i dag.
Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay etablerede MERCOSUR i 1991 gennem Asunción-traktaten med det formål at fremme frihandel og fri bevægelighed for varer, personer og kapital mellem medlemslandene. Dette initiativ fulgte demokratiseringsprocesserne i Sydamerika og blev set som en måde at styrke de økonomiske og politiske bånd i regionen.
I 2024 stemte det bolivianske senat for at godkende protokollen for landets medlemskab (Venezuela var også fuldgyldigt medlem, men dets medlemskab har været suspenderet siden december 2016).
I løbet af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne gjorde MERCOSUR betydelige fremskridt med at reducere toldsatser og fremme økonomisk integration mellem sine medlemsstater.
| MERCOSUR er en historisk præstation i regionen og en af de vigtigste milepæle for den økonomiske integration i Latinamerika. Foto: Rio Times |
Selvom MERCOSUR har underskrevet adskillige handelsaftaler med lande som Egypten, Indien og Israel, har de endnu ikke indgået frihandelsaftaler med verdens største økonomier: USA, Kina og EU.
Forhandlingerne om en handelsaftale mellem MERCOSUR og EU begyndte i 1999 og var blandt de længste i nyere historie. Målet var at skabe en omfattende frihandelsaftale, der ikke kun omfattede varer og tjenesteydelser, men også investeringer, offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder. Begge sider så potentielle fordele.
For Mercosur betyder det øget adgang til EU's store forbrugermarked og avancerede teknologi, mens det for EU betyder udvidede muligheder i udviklingsøkonomier i Sydamerika. I Mercosur-landene kan en frihandelsaftale med EU medføre konkrete økonomiske fordele og fremme yderligere økonomisk og politisk integration, hvilket styrker Latinamerikas position i globale anliggender.
Forhandlingerne mødte dog vanskeligheder på grund af modstand fra europæiske landmænd, der var bekymrede over billig import fra Latinamerika, samt miljøhensyn. I Sydamerika var der samtidig bekymring over aftalens indvirkning på lokale industrier, og det var usandsynligt, at frihandelsaftalen ville vinde støtte fra frihandelsskeptikere.
EU er tvunget til at søge andre regioner for at forfølge frihandelsaftaler og har derfor underskrevet formelle aftaler med to latinamerikanske grupper, Cariforum og Den Centralamerikanske Sammenslutning, en multilateral handelsaftale med tre medlemmer af Andesfællesskabet (Colombia, Ecuador og Peru) samt bilaterale aftaler med Chile og Mexico.
Hvis EU-MERCOSUR-aftalen ratificeres, vil den skabe et marked med over 750 millioner forbrugere – næsten 10 % af verdens befolkning – og næsten 20 % af det globale BNP. Målt i befolkningstal vil det også være den største handelsaftale, der nogensinde er indgået mellem både EU og MERCOSUR.
Helt konkret fjerner denne frihandelsaftale told på mere end 90 % af MERCOSURs eksport til EU, hvilket giver øget adgang til det europæiske marked for MERCOSURs landbrugsprodukter såsom oksekød, fjerkræ, sukker og ethanol, samtidig med at den gavner EU-producenter, der ønsker at øge eksporten med toldnedsættelser på biler, bildele, kemikalier, maskiner og tekstiler. Ifølge Europa-Kommissionen kan denne frihandelsaftale spare 4,5 milliarder euro i skatter årligt.
En potentielt lukrativ aftale.
Brasiliens præsident Lula og EU-præsident Ursula von der Leyen mødtes i FN i september og indikerede, at de havde løst nogle uenigheder i forhandlingerne mellem de to blokke. Derfor syntes en ratificering af aftalen at være det mest sandsynlige resultat.
Aftalen kunne delvist vedtages takket være et kvalificeret flertal fra mindst 15 EU-lande – som derefter skulle ratificeres af Europa-Parlamentet – hvilket betyder, at manglen på støtte fra Frankrig og Østrig (hvis nogen) ikke ville udgøre en trussel. I mellemtiden kunne Paraguays præsident Peña og endda Argentinas præsident Milei overtales til at underskrive aftalen baseret på de handelsmuligheder, som denne frihandelsaftale kunne åbne op for.
Eksperter mener, at handelsaftalen mellem EU og Mercosur har betydelige konsekvenser for den globale geopolitik. Denne aftale kan styrke handelsstrømmene, den økonomiske integration og de politiske forbindelser mellem Europa og Sydamerika, hvilket potentielt kan føre til øget samarbejde om andre globale spørgsmål.
Analytikere mener dog, at der stadig er en mulighed for, at aftalen forbliver uafklaret.
I betragtning af de to årtiers forhandlinger efterfulgt af fem års manglende ratificering, kan denne status quo fortsætte. Det er også muligt, at formændene for MERCOSUR-medlemslandene ikke nåede til en intern beslutning om aftalen, hvilket forsinker sagen, indtil der er større ideologisk konsensus i gruppen.
[annonce_2]
Kilde: https://congthuong.vn/thoa-thuan-thuong-mai-eu-mercosur-gieo-mam-hop-tac-toan-cau-363991.html











