Når romantisk kærlighed blandes med kærlighed til ens land.

Oberstløjtnant og digter Nguyen Van A er et sent, men passioneret litterært fænomen, der fokuserer på de væbnede styrker og revolutionskrigen. Han blev født i landsbyen Van Giang, Son Thinh-kommunen, Huong Son-distriktet (nu Dai Thinh-landsbyen, Son Tien-kommunen), Ha Tinh-provinsen, og voksede op midt i krigstid. Hans rejse strakte sig fra soldat på Quang Tri-slagmarken (1971-1973), deltagelse i Ho Chi Minh-kampagnen i 1975, til international tjeneste i Cambodja i 1977 og forsvar af den nordlige grænse fra 1978-1980. Gennem sine 27 år i militæret steg han fra menig til oberstløjtnant og blev derefter overført til chef for den finansielle kommunikationsafdeling i Vietnam Financial Times ( Finansministeriet ) indtil sin pensionering. Hans krigsminder og livserfaringer er indkapslet i siderne i hans erindringer "Syd for Ben Hai-floden" og hans digtsamling "Dewdrop by the Window". I 2026 fortsatte han med at udgive digtsamlingen "Mountain Shadows" sammen med erindringssamlingen "In the Border Trenches".

Med sin digtsamling "Mountain Shadows", der omfatter 96 digte opdelt i tre dele: Nostalgi, Venter på foråret og Mountain Shadows, udforsker Nguyen Van As poetiske stemme konsekvent tre kernetemaer: patriotisme, kærlighed til sit hjemland og romantisk kærlighed. Digtene i samlingen transcenderer personlige følelser og tanker og deler en fælles bevidsthed om at udtrykke det individuelle jeg, der er sammenflettet med nationen, personlige minder, der bliver til kollektive minder, og romantisk kærlighed, der oplyses af krigens flammer såvel som varmen fra hans hjemland. Et let genkendeligt kendetegn ved Nguyen Van As poesi er dens enkle, usminkede sprog kombineret med den musikalske struktur af frie vers, lục bát (seks-otte stavelser) vers og tứ tuyệt (firelinjers kvartad). Dette skaber en harmonisk, raffineret og tydelig vietnamesisk stil, fuld af vitalitet, men med en klar fremsynethed og forudsigelig indsigt i samfundet og tiden. Dette er især tydeligt i hans digte om hjemlandet, soldater og kærlighed, som er harmoniske og tæt forbundet med det virkelige liv. Dette er den kerneværdi, der gør hans poesi let tilgængelig for midaldrende og ældre læsere, der værdsætter traditionel poesi.

1. Den patriotiske ånd og ønsket om dedikation og engagement hos unge mennesker udtrykkes tydeligt i Nguyen Van As poesi, måske endda som det centrale tema, den litterære tråd, der løber gennem værket og skaber dets overordnede ånd. Disse er ikke tomme slogans, men snarere blod og knogler, sår "uden kuglefragmenter" og et uophørligt ansvar over for kammerater og nationen. Han deltog i den 81 dage og nætter lange Quang Tri Citadel -kampagne: "Bomber og kugler fyldte himlen / Drikkevand fra bombekratere / Begrave kammerater, hvis lig ikke var intakte / Tre gange begravet af bomber / Blod flød fra mine ører" (Selvportræt). Disse detaljer fortælles ikke for at prale, men for dybt at indgravere smerten ved tabet: "Mine kammerater efter krigen / Nogle vendte tilbage med trækrykker / Andre vendte tilbage med arrede lig / Napalmararrene kunne ikke slettes."

Fordi de havde delt så mange modgange og voldsomme kampe sammen, havde Nguyen Van A altid stor omsorg for sine kammerater, uanset om de var levende eller døde. Han kæmpede for opførelsen af mange mindesmærker for faldne soldater i Quang Tri og støttede og besøgte beredvilligt kammerater, der var i vanskelige kår eller led af skader. Hans poesi blev således et historisk vidnesbyrd, der mindede fremtidige generationer om værdien af fred, som blev købt med ofre fra millioner af mennesker. Hans digte, skrevet på "slagmarken" i Quang Tri, hvor han kæmpede bravt sammen med sine kammerater og landsmænd, hjemsøger ofte læserne, såsom "Nat ved Thach Han", "Nat ved Phuong Ngan" og "Den gamle citadel i eftermiddag" ... Foran Thach Han-floden reflekterede digteren med følelser: "Hvor ligger du i flodens dyb? / Engang regnede bomber og kugler ned over Thach Han." Stående foran Martyrernes Mindesmærke, reflekterede han: "Dette land har set så meget blodsudgydelse og faldne hoveder/Martyrernes Mindesmærke er endnu mere øde om natten/Gadelygterne forbliver lydløst vågne hele natten/Sammen med soldaterne tænder de en følelse af stolthed."

Højdepunktet i hele samlingen er den poetiske suite "Vi synger igen hjemlandets sang", et digt på 146 linjer og 1.054 ord med en episk tone og en stramt struktureret poetisk stil. Selvom det poetiske sprog bevarer Nguyen Van As karakteristiske direktehed, realisme og enkle sprog, fortæller digteren en præcis og gribende historie om landet fra krigens flammer til fredens og integrationens periode. Han troede altid på nationens humane ånd og udtrykte: "Landet er stadig fattigt / Så mange børn har ikke nok mad at spise, nok tøj at have på / Så mange fattige børn sulter efter uddannelse," men ifølge Nguyen Van A er vietnameserne stadig: "Klar / Til at dele et riskorn / Til at dele en skål ris i to / Til at dække spejlrammen med rød silke." Og så synes digteren at udbryde for sig selv, som for at bekræfte en overbevisning: "Hvor herlige er de to ord 'Vietnam' / Vi er stolte af at være borgere i landet!"

Du vil måske også synes om

Den 20. "Nationale Flaggade" blev indviet i Can Tho City.(NLĐO) - Udover at forskønne vejen spreder det 20. "National Flag Road"-projekt i Can Tho også enhed og vækker national stolthed.

2. Hvis patriotisme er en stor aspiration, så er kærlighed til ens hjemland den vigtigste følelsesmæssige tråd i "Bjergskyggen" med mange imponerende poetiske billeder og temaer. De fire årstider i hans hjemland fremstår smukt og fredeligt i hans poesi, med de røde kapokblomster i marts, de duftende hvide pomeloblomster i den tidlige morgentåge, de gule sennepsblomster på markerne og langs flodbredderne... sammen med karakteristiske vejrfænomener fra den nordlige centrale region, såsom den varme, tørre laotiske vind, støvregn og kølige briser... alt sammen forankret i Nguyen Van As hukommelse og omdannet til poetiske ord, der bekræfter, at hans hjemland er den "bjergskygge", der beskytter ham, det sted, der bevarer den nationale identitet.

Som han indrømmede: "Jeg blev født bag bambushækkene i min landsby / Jeg trådte ind i livet uden en mor / En enlig far, der opdrog sine børn / Jeg blev en ådselæder / Filtrerede livet for at finde et levebrød." Nguyen Van As hjemby Ha Tinh er skildret gennem billeder af "cikadernes brændende middagssol", "guldsmede, der flygter fra stormen" og hans mors "kragenæbformede hovedtørklæde og brune kåbe". Billedet af den hårdtarbejdende mor er: "Mor sidder ved vinduet og venter på sine børn / I så mange år længes og venter hun stadig / Hendes øjne ser mod syd, nord, vest, øst / Men hvorfor er vi fire ikke vendt tilbage?" eller "Med et kragenæbformet hovedtørklæde og en brun kåbe / Mors fødder er rodfæstet i det kolde mudder" (Min Mor). I hans poesi fremstår det lyriske billede af moderen enkelt, men konkret: "Min mor er lige så ensom som en ensom måne!"

Hans hjemby Quang Tri rummer minder fyldt med stolthed, men også med smerte og en uophørlig længsel efter hans faldne kammerater: "I årtier var jeg væk for aldrig at vende tilbage / Jeg forblev i bjergene og floderne i Quang Tri / Phuong Ngan-landsbyen og martyrernes helligdom / For for evigt at forblive en kilde til sorg for kommende generationer" (Nat ved Phuong Ngan). Nguyen Van A elskede sit hjemland, sine rødder og alle de værdier, som landet og dets folk havde næret i ham og formet ham til en soldat i krigstid og en kulturel og ideologisk kriger i fredstid. Gennem taknemmelighedshandlinger over for fortiden, "gengældelse af venlighed" og gennem sine skrifter er hans kærlighed til sit hjemland i poesi altid overflod og bekræfter forfatterens tro på, at kærlighed til ens hjemland fremmer patriotisme og skaber en afgørende drivkraft til at overvinde alle vanskeligheder med at beskytte og opbygge landet.

3. Som nævnt ovenfor optager temaet romantisk kærlighed også mange sider af poesien i afsnittene om Nostalgi og Venter på foråret. Kærlighed i Nguyen Van As poesi er uadskillelig fra krig og hjemland. Det er krigstidskærlighed: "Den tid jeg elskede dig / Jorden var fuld af skudsalver / Den tid vi elskede hinanden / Lampen blafrede" (Den tid vi elskede hinanden). Den kærlighed er ren, ufuldstændig, afbrudt af bomber og pligt, men det er netop derfor, at den bliver hellig: "Jeg kastede en bold / Ind i den lille cirkel / Hvor dit hjerte var åbent / For at byde kærligheden velkommen dag efter dag / Men min kære, i eftermiddag / banker foråret på / Mit hjerte er fyldt med tårer / Jeg kaster bolden ud i intetheden" (At kaste bolden).

Digteren skriver om den pige, han elsker, og portrætterer hende som "de sidste sollysstråler", "en mærkelig vind", "grapefrugtblomster", "sennepsblomster" - velkendte, enkle billeder, men alligevel hjemsøgende kraftfulde. Kærlighed er ikke bare personlig, men også sammenflettet med kærlighed til landet, da hun var en ung frivillig, der byggede Truong Son-vejen, ofrede sin ungdom for nationen og derefter vendte tilbage "forvirret i aftentågen" midt i tusindvis af årvågne øjne. Deres kærlighed bliver mystisk, fordi den er forbundet med pligt: "Hvor mange piger / Vækkede hvor mange poetiske sjæle / Hvor mange unge mænd / Fortabt i længsel / Langt væk brøler kanoner / Ivrigt 'Venter på, at du vender tilbage'."

Man kan sige, at digteren Nguyen Van A dygtigt forvandlede romantisk kærlighed til et "lyrisk hængsel", der forbinder fortiden med nutiden. Et kys under månen, duften af grapefrugtblomster, den flimrende olielampe ... alt sammen bliver til "blomsterdrømme" for digteren for at "samle fortiden i natten", "sukke med den ensomme måne". Denne kærlighed er smuk, fordi den er menneskelig, fordi den ikke bare er personlig, men et symbol på en hel generation, der ofrede personlige følelser for en større sag. Linjen "et sår uden kuglefragmenter" fremkalder i læseren de efterkrigssmerter, som soldaterne stod over for. Det er ikke bare fysisk skade, men også mental hjemsøgelse, en vedvarende anger over faldne kammerater: "Jeg samler fortiden i natten / Sukker med den ensomme måne / Luller dig i søvn om eftermiddagen i den nedgående sol / Bader mig selv i den lilla tusmørke" (Fortiden).

Du vil måske også synes om

Uforglemmelige minder fra 'breve uden frimærker'(PLVN) - I anledning af 51-årsdagen for befrielsen af Sydvietnam og landets genforening (30. april 1975 - 30. april 2026) blev der afholdt et seminar med titlen "Hjemmefronten og frontlinjerne - Breve uden frimærker" på Hanoi Museum den 24. april. Seminaret tog publikum med gennem en række rørende følelser med deltagelse af eksemplariske historiske vidner: den tidligere soldat Nguyen Xuan Thuan, fru Vu Thi Lui og forfatteren og journalisten oberst Dang Vuong Hung.

Men sammen med styrkerne ved et enkelt sprog kombineret med den musikalske struktur i frie vers, lục bát (seks-otte stavelser) vers og tứ tuyệt (firelinjers kvart) vers som nævnt ovenfor, mangler nogle digte stadig indsatsen for at få sproget til at "stråle" for den poetiske betydning; nogle er endda grove og mangler strukturen til at formidle den litterære tanke og billedsprog, som forfatteren sigter mod. Hvis mere omhyggelig investering og dristig anvendelse af nye poetiske teknikker var mulig, ville "Mountain Shadow" måske være mere komplet for læserne. Inden for rammerne af denne artikel ønsker jeg dog ikke at specificere. Forfatteren er altid den, der bedst kender styrkerne og svaghederne ved deres skabelse, så at påpege dem er måske den mest unødvendige og overflødige opgave for en kritiker.

Og vigtigst af alt er litteratur ment til at blive værdsat, som forskeren Le Quy Don sagde, ikke til at blive bedømt eller kritiseret. Jeg mener, at digtsamlingen "Mountain Shadows" har formået at fremkalde varme og stolte følelser og tydeligt udtrykke digterens karakter. Det filosofiske argument er: Krigstidens fortid er fundamentet; hjemlandet er det åndelige anker; og romantisk kærlighed er flammen, der varmer minder. Det er mere end nok!

Kilde: https://congluan.vn/khi-tinh-yeu-doi-lua-hoa-tinh-yeu-dat-nuoc-10339710.html