Nationalforsamlingen gik ind i sin 16. valgperiode i en særlig kontekst: kravet om høj vækst kombineret med bæredygtig udvikling; verdenssituationen fortsatte med at udvikle sig hurtigt og komplekst med hård strategisk konkurrence, digital transformation, grøn transformation og den stærke udvikling af vidensøkonomien . En stor arbejdsbyrde var forudsigelig, men den største udfordring, som formanden for Nationalforsamlingen påpegede, "er ikke kun arbejdsbyrden, men kravet om stærk innovation i tænkning og arbejdsmetoder." Nationalforsamlingen "skal ikke kun gøre tingene korrekt, men skal gøre dem hurtigere, bedre, mere effektivt, mere overbevisende og skabe større konsensus og tillid."

I de førnævnte kriterier spiller "konstruktiv lovgivning" en banebrydende rolle. Formanden for Nationalforsamlingen bekræftede: "Nationalforsamlingen skal føre an i institutionelle gennembrud. Uden at reformere den lovgivningsmæssige tænkning vil der ikke være plads til udvikling." Kernepunktet er at fortsætte med at reformere tænkning og forståelse af jura kraftigt: fra et styringsværktøj til et udviklingsværktøj. Love kan ikke blot sigte mod kontrol, men skal skabe et gunstigt miljø for at frigøre ressourcer, fremme innovation og forbedre den nationale konkurrenceevne. Kravet om, at "lovene skal være et skridt foran", skal derfor konkretiseres gennem hele lovgivningsprocessen. Hvert lovudkast skal placeres i en udviklingskontekst: hvilke flaskehalse vil det adressere, hvilke muligheder vil det skabe, og hvordan vil det påvirke virksomheder og borgere?
Med hensyn til det andet kriterium anmodede Nationalforsamlingens formand om "substansielt tilsyn", hvor implementeringen forfølges til ende og forbindes med klar ansvarlighed. Dette er et fundamentalt skift i metoderne og effektiviteten af tilsynet. Fokus for tilsynet bør være på spørgsmål af interesse for vælgerne, flaskehalse i økonomien og områder, hvor politikker er blevet vedtaget, men deres implementering har været begrænset; styrkelse af mekanismer efter tilsynet for at undgå situationen, hvor "tilsynet afsluttes, men derefter glemmes". Når tilsynet medfører konkrete ændringer i forvaltningen og sikrer, at politikker implementeres retfærdigt og gennemsigtigt, vil Nationalforsamlingens rolle blive fuldt ud bekræftet.
I det tredje kriterium afspejler "banebrydende beslutninger" behovet for at hæve kvaliteten af de beslutninger, der træffes af Nationalforsamlingen om vigtige nationale spørgsmål i forbindelse med landets behov for nye vækstfaktorer. Gennembrud handler primært om kvalitet og timing. En korrekt, men forsinket beslutning vil gå glip af muligheder; en beslutning, der mangler et videnskabeligt grundlag, vil udgøre en risiko for den langsigtede udvikling. Derfor skal enhver vigtig beslutning være baseret på komplette data, analyseret for flerdimensionelle konsekvenser, sikre gennemførlighed og "være praktisk, rettidig og producere håndgribelige resultater." Dette kræver en højere grad af gennemgangsproces, der er tættere knyttet til praktiske realiteter og udviklingskrav.
For at realisere ovenstående kriterier er det afgørende at reformere Nationalforsamlingens arbejdsmetoder. Opbygning af en digital Nationalforsamling og digitalisering af lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og politiske beslutningstagningsaktiviteter er en væsentlig retning for at forbedre kvaliteten af analyser, forkorte politiske forsinkelser og øge gennemsigtigheden. Samtidig skal princippet om "klare ansvarsområder, klare opgaver, klar ansvarlighed" forstås grundigt; disciplin og orden skal strammes, samtidig med at der skabes plads til innovation og embedsmænd opfordres til at tænke modigt, handle modigt og tage ansvar for det fælles bedste.
De handlingskriterier, der er fastsat af lederen af den lovgivende forsamling, har ikke kun til formål at forbedre effektiviteten af Nationalforsamlingens arbejde, men også at skabe et institutionelt fundament for banebrydende udvikling, forbedre livskvaliteten og styrke vælgernes og befolkningens tillid. I lyset af stadig højere forventninger skal kvaliteten af Nationalforsamlingens arbejde måles ud fra effektiviteten af politikimplementeringen og dens evne til at håndtere strategiske og praktiske problemstillinger, som landet står over for. Folkets tillid er det mest objektive mål for den 16. Nationalforsamlings kompetence og integritet.
Fra Nationalforsamlingens formands budskab er kravet til Nationalforsamlingens agenturer og hver Nationalforsamlingsdelegeret at organisere og implementere synkront med den højeste politiske beslutsomhed og ansvarsfølelse, således at Nationalforsamlingen ikke blot opfylder sine forfatningsmæssige funktioner, men også virkelig bliver centrum for institutionsopbygning og støt fører landet ind i en ny æra.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/lap-phap-kien-tao-giam-sat-thuc-chat-quyet-sach-but-pha-10415858.html








Kommentar (0)