I denne sammenhæng fortsætter spørgsmålet om jord – især mekanismen til at betale for BT-projekter med jordmidler – med at fremstå som et centralt problem, der direkte påvirker markedets tillid og evnen til at mobilisere private ressourcer til infrastrukturudvikling.
Først og fremmest skal gennemsigtighed i oplysninger om jordfonde være i centrum. Udkastet kræver offentliggørelse af investeringspolitiske beslutninger, men "opfordrer" kun til offentliggørelse af placeringen og området for den jordfond, der anvendes til betaling. Ifølge Vietnams handels- og industrikammer (VCCI) garanterer denne tilgang ikke gennemsigtighed, fordi retten til at offentliggøre eller ej stadig afhænger af hver enkelt lokalitet. I praksis har manglen på gennemsigtighed i vurdering og anvendelse af jord været en direkte årsag til mange tvister og tab. Derfor er obligatorisk fuld offentliggørelse af oplysninger om jordfonde en betingelse for at styrke markedets tillid. Når oplysningerne offentliggøres klart, har markedet et grundlag for sammenligning, og forvaltningsorganerne har flere værktøjer til socialt tilsyn – dette er grundlaget for, at jordtransaktioner i OPP-projekter kan nærme sig markedsprincipper i stedet for at være afhængige af administrative beslutninger.
Et andet problem er, hvordan man bestemmer omkostningerne til infrastrukturbyggeri, når man beregner værdien af jord, der anvendes til betaling. Udkastet giver mulighed for omkostningsfradrag baseret på investeringsrater, men ifølge feedback fra virksomheder er dette værktøj primært til referenceformål. Hvert BT-projekt har meget forskellige karakteristika; uden en uafhængig vurderingsmekanisme og markedssammenligning er risikoen for omkostningsafvigelser uundgåelig. Konsekvenserne kan være tab af offentlige aktiver eller forvrængning af investorens økonomiske plan – begge uønskede resultater.
Hvad angår jordvurdering, kræver reguleringen, der anvender den højeste pris i jordpristabellen, når "ingen lignende områder kan identificeres", nøje overvejelse. I teorien er dette en måde at forhindre tab af statslige aktiver. I praksis kan den implementerende myndighed dog på grund af manglen på klare kriterier for "lignende områder" vælge den sikre løsning at anvende den højeste pris med det samme. I dette tilfælde adresseres risikoen ikke, men flyttes blot til investoren. En grund med ufuldstændig infrastruktur, der vurderes på samme niveau som det mest udviklede område, vil skabe en betydelig uoverensstemmelse i forhold til dens reelle værdi, hvilket direkte påvirker den finansielle plan og reducerer projektets attraktivitet. På lang sigt kan dette gøre investorer mere forsigtige med BT-projekter, hvilket fører til en omvending af målet om at mobilisere sociale ressourcer, som OPP-politikker sigter mod.
På den positive side har udkastet taget hensyn til princippet om risikodeling, hvilket fremgår af bestemmelsen om kompensation, når staten udsætter jordtildeling eller leasing til betaling af BT-kontrakter. Dette er et skridt i den rigtige retning, der afspejler en afbalanceret tilgang til fordele for begge parter. For at denne regulering kan implementeres effektivt, er det dog nødvendigt at præcisere, hvordan rentesatserne fastsættes, og tidspunktet for deres beregning, så man undgår forskellige fortolkninger under anvendelsen – en kilde til mange tvister i tidligere OPP-kontrakter.
Samlet set afspejler feedbacken fra virksomhederne et konsekvent krav: De juridiske rammer for OPP'er skal være transparente, stabile og afbalancere interesser. Jord er ikke kun et betalingsmiddel, men også en afgørende faktor for hele projektets gennemførlighed. Når denne flaskehals fjernes med klare og rimelige regler, kan OPP'er blive en effektiv kanal for kapitalstrømme i infrastrukturudvikling i stedet for fortsat at være en sektor, som investorer ønsker at deltage i, men er tøvende med at gå ind i.
Kilde: https://www.sggp.org.vn/minh-bach-de-thao-go-nut-that-dat-dai-post847437.html








Kommentar (0)