Fælden fra skoven
Den brændende sol syntes stadig at knække alt. Et sted undervejs, i den karakteristiske vind, dansede og hvirvlede støv af og til op i vindstød, ligesom det gamle navn på dette sted, som havde ændret sig gennem årene fra Truy Phong til Tuy Phong. Hvis man ignorerede de væltede buske og mudderpletterne på træerne, ville ingen have troet, at kommunerne i det tidligere Tuy Phong-distrikt netop havde oplevet en usædvanlig kraftig nedbør på 461 mm natten til den 3. december, hvilket skabte en pludselig oversvømmelse, der skyllede fra de høje bjerge i Phan Dung ned til Lien Huong-flodmundingen på bare en time.
Fordi Lien Huong-markedet stadig har masser af grøntsager og frugter, er der ingen mangel eller prisstigninger på 5-6 gange så høje som på andre oversvømmelsesramte markeder i provinsen. Nogen sagde: "For at vide, hvordan et landdistrikt er efter en oversvømmelse, bør du besøge dets marked," hvilket er helt sandt. Sælgerne på Lien Huong-markedet sagde alle det samme: kun områderne langs floden, der fører til havet, blev beskadiget, mens andre områder ikke blev væsentligt påvirket, så der er stadig grøntsager og frugter fra regionen at sælge på markedet.
Vi fulgte oversvømmelsesstien mod Phan Dung, hvor Phan Dung-reservoiret ligger. Siden dets oprettelse er det blevet brugt til at omdirigere vand til reservoirer i den gamle Tuy Phong-deltaregion, hvilket har skabt muligheder for afgrødeproduktion i et forsøg på at fordele vandressourcerne effektivt. Men i disse dage er reservoiret blevet en "synder" i nogle menneskers bevidsthed, når det nævnes. Seks dage efter oversvømmelsen afspejler scenen omkring de to broer, ofte kaldet "dobbeltbroerne" i Phan Dung, stadig nattens voldsomhed. Flodlejet er bredt og dybt sammenlignet med vejoverfladen, som om nogen havde skåret det over. Vandet flyder stadig kaotisk, da det forener to vandløb: Tan Le-strømmen, der løber gennem Phum-dæmningen, og Phan Dung-strømmen, før den løber ud i Long Song-floden, derefter ud i Long Song-reservoiret og endelig ud i havet.
"Det var som en fælde. Klokken 15 den 3. december, mens jeg kiggede mod de fjerne bjerge, så jeg himlen blive kulsort med torden og lyn, og jeg vidste, at det ville regne. Klokken 17 begyndte floden bag mit hus at flyde kraftigere. Klokken 20 faldt vandstanden, så jeg følte mig beroliget. Men hvem skulle have troet, at det klokken 23 eller midnat ville regne kraftigt, og at vand pludselig ville oversvømme vejen og ind i mit hus," sagde hr. Nguyen Phuoc Bao Luyen, hvis hus ligger i nærheden af broen, overfor mindesmærket ved Cay Dau 3. Som mangeårig skovfoged for Long Song-Da Bac Forest Management Board kender hr. Luyen hvert et hjørne af skoven i Phan Dung. Som 68-årig, efter at have bosat sig i La Ba, Phan Dung siden 1997, var han vidne til oversvømmelsen i 2008, som var lige så ødelæggende som årets. Men dengang var der intet Phan Dung-reservoir, så der var intet grundlag for at bebrejde noget, som der er nu. Som en der forstår dette skovområde, opdagede han hemmeligheden bag oversvømmelsen det år.
Phan Dung-skoven er fuld af tæt løv, så hvert år falder der en stor mængde blade. I den tørre sæson er hans enhed nødt til at mobilisere for at rydde op i skoven og forhindre brande, hvilket er meget besværligt for at forhindre skovbrande. Terrænet afslører, at to stejle klipper nogle steder er tæt på hinanden, og de ophobede nedfaldne blade kan danne en barriere, der utilsigtet skaber vandpytter eller lommer af vand, der samler regnvand. Når vandstanden stiger, bryder den igennem og strømmer nedstrøms. "Jeg har ikke været i skoven for at tjekke igen de sidste par dage, men i betragtning af at floden bag mit hus faldt til lavt klokken 20 den 3. december, har jeg mistanke om, at skoven har skabt disse kunstige vandpytter, lommer eller dæmninger for at tilbageholde vand. Sent om aftenen fik kraftig regn dem til at briste og strømme ned med oversvømmelsesvandet fra Phan Dung-reservoiret," hævdede hr. Luyen. Han tilføjede også, at Long Song-floden, som navnet antyder, er tør året rundt og lavvandet i forhold til sine bredder, så den ikke samler alt vandet, når oversvømmelserne kommer. Desuden har dette område kun oplevet oversvømmelse én gang hvert 18. år siden 2008. Desuden faldt denne dag sammen med fuldmånen i den tiende månemåned, og højvandet ved Lien Huong-flodmundingen steg som sædvanligt.
Et mærkeligt held
Hr. Luyen fortalte også om andre af skovens hemmeligheder, mønsteret af oversvømmelser, der opstår efter en vis periode, i det gamle Tuy Phong-område, som var det tørreste i landet. Hans ord bragte minder tilbage om de historiske bestræbelser fra centralregeringerne og provinsregeringerne på at afhjælpe tørken i området gennem opførelsen af reservoirer og et netværk af vandingskanaler til at distribuere vand. I virkeligheden kæmper vandingsreservoirerne, herunder Long Song, Phan Dung og Da Bac, hvert år med at fyldes helt og når normalt kun omkring 60-80% kapacitet. Derfor lægges markerne her ofte brak til sædskifte.
Jeg huskede pludselig samtalen mellem sælgerne på Lien Huong-markedet i morges: "Min ris modnes, den kraftige regn forårsagede ingen skade. Det er heldigt, for sidste års høst blev ødelagt af mangel på vand, hvilket efterlod jorden brak. Under Tet brugte vi mange penge på at købe ris til at opbevare i krukker." "Aftenen før hørte jeg om den kraftige regn og tænkte: 'Åh nej, det bliver præcis som sidste år, jeg bliver nødt til at købe mere ris igen.' Men heldigvis, da jeg tjekkede markerne i morges, var alt fint ..." De talte om risen på Tuy Tinh-markerne i Lien Huong-kommunen.
Vi fulgte den 42 kilometer lange rute Ta Mu - Suoi Mang - Cay Ca-kanalen og stoppede ved km 37 for at beundre de gyldne rismarker i Tuy Tinh nedenfor. Det var høstsæson, og den 840 hektar store mark summede af mennesker, der kom og gik, lo og snakkede. Den let skarpe duft af frisk ris fyldte luften. Det virkede som en god høst, og nogle forudsagde omkring 6-7 quintaler pr. sao (en måleenhed for land). Prisen på ris var ikke høj, men at have ris til Tet (månenytår) gjorde dem glade. Dette mindede om den underholdende scene med rishøst i Phan Dung, Tuy Phong kommune, som vi mødte på vores tur. Måske fordi det var en helligdag, samledes mange unge mennesker i rismarkerne for at se høstmaskinerne og halmpresningsmaskinerne. Hver gang disse maskiner kørte forbi, flyttede de sig for at se på. At de gik ud på markerne i stedet for på gårdene på bjergsiden viste, at Raglai-folket i Phan Dung i år dyrkede 143 hektar ris og havde en god høst med et forventet udbytte på 4-5 quintaler pr. sao.
Derudover høstes der i Vinh Hao kommune over 170 hektar rismarker i øjeblikket. Alene i Cay Ca-området er der allerede høstet 927 hektar ris takket være tidlig plantning og markering af sæsonens første høst i provinsen. Dette er det klareste bevis på Tuy Phong-vandingssystemets indsats for vandlagring, distribution af vand til produktionsområder og støtte til befolkningen i at skabe en rigelig høst.
Ingen troede, at de skrøbelige, modnende risplanter kunne overleve rekordstor nedbør uden at blive skadet. Og ingen troede, at en gylden høst på 2.300 hektar ris i de tidligere Tuy Phong-kommuner mirakuløst kunne overleve oversvømmelserne og sikre, at folk i denne vandknappe region ville have ris at spise under den kommende Tet-ferie. Det er et ekstraordinært held. "Hvert år oplever dette sted naturkatastrofer. I årevis har katastroferne været tørke og misvægter. Men i år er det oversvømmelser, men alligevel har vi stadig ris at bringe hjem..." Denne afsluttende bemærkning fra en landmand på Tuy Tinh-markerne vækkede mig til den dybe betydning af gevinst og tab i livet.
Kilde: https://baolamdong.vn/mua-vang-vuot-lu-410116.html
![[Video] Solnedgang ved Lap An-lagunen – Hvor solen går ned over fiskenetene](https://vphoto.vietnam.vn/thumb/1200x675/vietnam/resource/IMAGE/2026/05/31/1780192137701_beach-landscape-sea-water-nature-grass-745871-pxhere-com.jpeg)
Kommentar (0)