Hvis jeg havde muligheden for at ringe tilbage til fortiden...

Et opkald uden et ring, uden et svar, men alligevel dybt indlejret i hukommelsen og i ens egen evne til ærlighed. I det opkald er der tre ting, som enhver, uanset alder, ville ønske at sige: tak, undskyld og påskønnelse.

Tak – for al den kærlighed, vi har modtaget, på så mange måder, nogle gange så lydløst, at vi næsten troede, den ikke var der. Tak til vores forældre for at vejlede os med det bedste af dem selv; tak til vores lærere for at se vores potentiale, da vi stadig var forvirrede; tak til dem, der åbnede livets døre for os og lyttede til os, da vi var allersvageste. Selv tak til dem, der forlod os, fordi de hjalp os med at lære at stå op og blive stærkere. Der er takkeord, vi tager et halvt liv at sige, men når vi først gør det, føles vores hjerter lettere.

Du vil måske også synes om

Louis Koo udtaler sig efter at hans tidligere straffeattest igen er kommet frem i lyset.Louis Koos fortid skaber endnu engang røre, da producer Chen Lan nævnte skuespillerens tidligere fængsling og hans vej ud af modgang. Efter videoen fra "dronningen" af Hongkongs showbiz har skuespillerens reaktion vakt betydelig opmærksomhed.

Jeg er ked af det – for de ting, jeg ikke har gjort godt. Alle har ar, der ikke kan slettes: et ord, der sårede en elsket, en besked, der ikke blev besvaret, et venskab, der blev savnet, en kærlighed, der blev givet slip for hurtigt. Jeg undskylder for at være tankeløs, da jeg var ung, jeg undskylder for at leve forhastet og lade andre vente i stilhed, jeg undskylder for nogle gange at lade mine følelser styre mig. Undskyldninger sendt til fortiden kan ikke fortryde, hvad der er sket, men de befrier mig fra byrder og hjælper mig med at leve mere venligt i nutiden.

Og værdsæt den – fordi fortiden, uanset om den er smuk eller trist, har en mission: at lære os at værdsætte det, vi har. Vi værdsætter familiemåltider, fordi vi er gået glip af mange genforeninger; vi værdsætter den tålmodige ven, der tjekker ind til os, fordi vi har mistet mennesker, vi ikke kan ringe tilbage til; vi værdsætter vores travle arbejde, fordi vi husker, hvordan vi engang længtes efter noget at stræbe efter hver dag. Vi værdsætter også os selv i dag – efter at have gået igennem tåbelighed, hjertesorg og mange gange ønsket at give op – men stadig fortsætter med at bevæge os fremad.

At kalde tilbage til fortiden handler ikke om at klamre sig til det, der er væk, men om at belyse nutiden. Når vi tør sige tak, genkender vi venlighedens frø i vores liv. Når vi tør sige undskyld, føler vi os lettede, fordi vi har konfronteret os selv. Når vi lærer at værdsætte, lever vi dybere i hvert øjeblik.

Fortiden behøver ikke at blive ændret. Den har bare brug for, at vi forstår den nok til at komme videre, mere blidt, mere klogt og mere venligt. Det opkald sluttede til sidst, men fra det øjeblik fandt mit hjerte lidt mere fred.

Du vil måske også synes om

En bro mellem fortid og nutid.Unge kunstnere har genoplivet traditionelle værdier og gjort dem mere relaterbare og tilgængelige for et yngre publikum.

Kilde: https://baophapluat.vn/neu-co-co-hoi-goi-dien-ve-qua-khu.html