Når efteråret kommer, er det som om nogen banker på min dør og vækker en navnløs længsel. Måske er det en længsel efter en, der er væk, eller måske er det blot et minde om i går: uskyldig, ubekymret, uden at have kendt de følelser, jeg føler nu.

Illustrationsfoto: tuoitre.vn

Jeg husker stadig levende de efterårsdage, da jeg var femten år gammel iført min hvide skoleuniform. Skolegården var dækket af livlige røde blade fra Terminalia catappa-træet, og hvert trin raslede som hastigt vendte sider i en dagbog. Min bedste ven og jeg sad ofte på trappen og spiste i hemmelighed duftende, sprøde guavabær og fnisede, indtil vi glemte skoleklokken. Dengang vidste jeg ikke, at jeg et par år senere, under det samme træ, ville sidde stille og nære en vag tristhed, mens min bedste ven skiftede skole. Efteråret var pludselig ikke længere en tid med sorgløse dage, men forvandlet til en erindringsfarve, der beroliger mit hjerte, hver gang jeg tænker på det.

Du vil måske også synes om
30 forskellige studentergrupper mødes på TVFACE University 2026
30 forskellige studentergrupper mødes på TVFACE University 2026(HTV) - Top 30 fra TVFACE University 2026 samler talentfulde studerende fra forskellige områder, der deler en fælles ambition om at erobre scenen, inspirere og sprede positive værdier gennem den yngre generations stemme.

En sen eftermiddag i mit sidste år på gymnasiet cyklede jeg på min gamle cykel ned ad en gade med duftende osmanthusblomster. Vinden kastede min lange kjole og rodede mit hår, men mit hjerte hamrede mærkeligt. Det var første gang, jeg indså, at nogens øjne i stilhed betragtede mig. Følelsen var vag og vemodig, og selv nu, hver gang jeg passerer den gade om efteråret, føler jeg stadig en stik i hjertet, ligesom den skolepige, jeg engang var. Nogle teenageromancer behøver ikke navne; blot at gemme dem i sit hjerte som en ufærdig melodi er smukt nok.

Der er nogle efterårsdage, der er mærkeligt smukke, sollyset gyldent som honning, men alligevel sarte som morgentåge. Min mor kalder dem ofte "solbeskinnede, tågede dage". Jeg går ofte ture på sådanne morgener og føler en følelse af lettelse, som om jeg er renset for bekymringer. På sådanne tågede, solrige dage synes alt at sætte farten ned, hvilket giver mig mulighed for tydeligt at høre lyden af ​​faldende blade, dufte den friske brise og mærke min ungdom blidt bevæge sig med hvert skridt. På sådanne efterårsdage får det blot at sidde stille livet til at virke så dejligt og mindeværdigt.

Måske senere, efter at have oplevet mange andre årstider med vind, vil jeg smile, når jeg husker dem, som et gyldent blad, der langsomt falder gennem luften, uden at behøve at vide, hvornår det rammer jorden, alene øjeblikket med fald er nok til at forskønne himlen.

Og så har alle brug for et efterår at huske, at værdsætte. Et efterår som femtenårig, med en stille første kærlighed, med sorgen over at skilles fra venner, med uopfyldte ungdomsdrømme. Og mine tyvere havde også sådan et efterår. Hvem ved, en dag, midt i livets travlhed, ville jeg måske pludselig støde på mig selv igen i det blide blik fra et svundet efterår og høre mit hjerte mumle en velkendt hvisken: "Åh, så jeg havde engang sådan et smukt efterår!..."

Du vil måske også synes om
Udenlandske virksomheder er imponerede og interesserede i Dong Nais nødder og landbrugsprodukter.
Udenlandske virksomheder er imponerede og interesserede i Dong Nais nødder og landbrugsprodukter.(Dong Nai) - På efterårsmessen 2025, der i øjeblikket finder sted i Hanoi, besøgte handelsministeriet (Ministeriet for Industri og Handel) i samarbejde med Vietnam Cashew Association (VINACAS) og en delegation af internationale besøgende fra snesevis af lande Dong Nais stand for at lære om provinsens karakteristiske nødder, landbrugsprodukter og styrker.

    Kilde: https://www.qdnd.vn/van-hoa/van-hoc-nghe-thuat/ngay-nang-uom-suong-1011012