Den tavse færgemand

(Dong Nai) - Der er ordsprog, der bliver mere betydningsfulde, efterhånden som vi bliver ældre, som f.eks. digtet: "Maden fra far, tøjet fra mor, viden fra lærer - Hvordan kan vi nogensinde gengælde alle disse dages længsel?" Og så, efter alle disse år, forstår jeg, at i hvert menneskes liv er de tre vigtigste ting, vi skal være taknemmelige for, vores fars fortjenester, vores mors venlighed og den taknemmelighed, vi skylder vores lærere. Forældre giver os vores fysiske form og lærer os vores første ord, mens lærere giver os nøglen til at låse døren til viden op, hvilket gør os i stand til selvsikkert og stærkt at træde ud i den bredere verden.

Báo Đồng Nai•17/11/2025

At nævne lærere fylder altid mit hjerte med en varm, nostalgisk følelse. De to ord "lærer" og "mentor" virker enkle, men de er utroligt hellige. De er ikke blodsbeslægtede, men deres kærlighed og omsorg for os er ikke anderledes end andre forældres. De er også sent oppe og vågner tidligt, er travlt optaget af utallige bekymringer og venter ivrigt på deres elevers vækst og modenhed. Denne stille dedikation, som vi sjældent bemærker, når vi er unge, bliver tydelig, når vi bliver ældre: nogle mennesker har viet hele deres ungdom til at stå side om side med andres ungdom.

Jeg husker stadig tydeligt min lærer fra første klasse. Hendes hænder var tynde, men altid varme. Hun holdt tålmodigt min hånd og førte den forsigtigt, mens jeg skrev hvert bogstav, smilende og sagde: "Langsomt og roligt vinder løbet." Hun bedømte hver af vores opgaver med en ekstraordinær omhu. Når nogen lavede en fejl, talte hun aldrig hårdt, men satte sig blidt ned ved siden af dem, påpegede hver eneste lille fejl og gav detaljerede instruktioner. Selv nu, når jeg tager en pen for at skrive, husker jeg hende foroverbøjet under det gule lampelys, hvor hun tålmodigt rettede hver af vores opgaver.

Så, i folkeskolen, mødte jeg en lærer, der var utrolig tålmodig. Han underviste ikke kun i lektionerne, men indgød også en passion og nysgerrighed efter viden i os. I nogle lektioner var hele klassen tavs, fordi vi ikke forstod, men han forklarede tålmodigt hvert punkt og gav eksempler. Efter endt undervisning gik han endda ned til forreste del af klassen og spurgte hver elev: "Forstår I?" På det tidspunkt nikkede vi måske bare, men først senere indså vi, at det var lektioner, han havde undervist af hele sit hjerte.

I stressende eksamensperioder var vores lærere vores usynlige støttesystem. Når hele klassen var udmattet og stresset til det punkt, hvor de mistede energien, lagde læreren sit kridt fra sig, smilede og opmuntrede os: "Tag en pause, træk vejret dybt, og fortsæt så." Og læreren gik tålmodigt hen til hvert bord, spurgte til vores velbefindende, opmuntrede os og mindede hver elev om det. Disse enkle gestus, tilsyneladende ubetydelige på det tidspunkt, afslører nu den tavse kærlighed og omsorg, vores lærere viste os, mens vi voksede op.

Du vil måske også synes om

Fakultetsmedlemmer fra Udenrigshandelsuniversitetet modtager særlige gaver fra studerende i skolegården den 20. november.Den 20. november forberedte studerende på Foreign Trade University, udover at give blomsterbuketter, også en særlig gave midt på campus for at udtrykke deres taknemmelighed og lykønskninger til deres lærere.

Lærere er også de første til at lære os ting, der ikke står i lærebøgerne: hvordan man lever venligt, hvordan man undskylder, hvordan man siger tak, og hvordan man rejser sig efter en fejl. Jeg husker, at jeg i gymnasiet engang lavede en fejl, der fik hele klassen til at blive kritiseret. I stedet for at skælde mig ud, kaldte min lærer bare på mig efter timen, kiggede på mig i lang tid og sagde så blidt: "Næste gang skal du huske at lære af dine fejl. Alle laver fejl, men det vigtigste er, hvad du lærer af dem." Netop den forståelse hjalp mig med at modnes og blive mere hensynsfuld over for andre.

Nu hvor jeg er færdig med skolen, synker mit hjerte, hver gang jeg ved et uheld går forbi de gamle skoleporte, hører trommeslagene eller ser en hvid áo dài (traditionel vietnamesisk kjole) i gården. Tiden flyver så hurtigt, at vi ikke engang er klar over det. Lærerne fra for år tilbage har måske gråt hår, men den kærlighed, de har til generationer af elever, er aldrig blevet mindre. Og uanset hvor jeg går hen, hvilket job jeg laver, om jeg har succes eller fiasko, vil jeg altid tro på, at der på alles rejse altid er en lærer til stede.

Endnu en lærerdag er kommet. Midt i livets travlhed vil jeg bare sende mine hjertelige ønsker til alle lærerne. Tak til jer, lærere – de tavse "færgemænd", der utrætteligt guider os gennem utallige årstider og sørger for, at den ene generation af elever efter den anden når en sikker havn. Må I altid være sunde og raske og holde jeres professions flamme brændende i jeres hjerter. Vi kan nå langt, vi kan være travlt optaget af vores egne valg, men den viden, I har givet os – fra enkle lektioner til stille hengivenhed – vil for altid ledsage os gennem hele vores liv.

Ha Linh

Du vil måske også synes om