Ha Nhi-folket fejrer Ga Ma O Tet.

Ga Ma O Tet-festivalen inkluderer ritualer til at tilbede vandkilden og skoven i begyndelsen af året, hvor man beder om gunstigt vejr, milde vinde og en rigelig høst. I år finder Ga Ma O Tet-festivalen for Ha Nhi-folket i Lao Chai-landsbyen, Y Ty-kommunen, sted fra den 5. til den 9. dag i den første månemåned i Hestens år 2026.

Ha Nhi-folket takker vandguden.

Gennem ritualet med at tilbede vandguden håber Ha Nhi-folket, at landsbyens vandkilde altid vil være rigelig i det nye år, høsten vil være rigelig, og livet vil være mere velstående.

Lao Chai er den ældste landsby for Ha Nhi-folket i den højtliggende grænsekommune Y Ty, cirka over 300 år gammel. På afstand ligner landsbyen en kæmpe jordhøj, der ligger under en frodig, grøn urskov, med en stor dal af terrasserede rismarker, der strækker sig foran den.

Efter hestens månenytår 2026, fra tidlig morgen på den 5. dag i den første månemåned, udførte Ha Nhi-folket i landsbyen en ceremoni for at spænde et reb rundt om landsbyen for at afværge onde ånder fra at komme ind, som forberedelse til Ga Ma O-nytåret.

Tidligt om morgenen den 7. januar styrtede den første forårsregn ned og indhyllede Y Tý i tåge, fyldte Lao Chải-dalen med ny energi, vaskede støvet fra det gamle år væk og vækkede landet, træerne og planterne.

Regnen var lige stoppet, og en flod af skyer skyllede hen over Lao Chai-dalen, hele landsbyen dukkede op og forsvandt i et tågehav. Den første hane galte og varslede den nye dag, og samtidig lød landsbyhøvding Ly Tho Gios gong, der kaldte alle i landsbyen til at forberede sig på ceremonien med tilbedelse af landsbyens vandkilde.

To shamaner forbereder ofringer for at tilbede vandguden.

Efter at have afsluttet ceremonien med forfædredyrkelse derhjemme, sender hver Ha Nhi-husstand i Lao Chai-landsbyen en repræsentant for at deltage i nytårs taksigelsesceremonien for vandguden. Når alle er samlet ved landsbyens fælles vandkilde, tænder landsbyhøvdingen Ly Tho Gio og vicehøvdingen Phu Do Me et bål og koger en stor gryde vand. Hver deltagende familie bidrager med et par stykker brænde til det fælles bål.

I år er det fælles vandkildeområde i landsbyen Lao Chai blevet renoveret og forskønnet af landsbyboerne med stenvolde. De to shamaner, landsbylederen og vicelederen, ofrede gaver til stenalteret, herunder et par haner og høns, en pakke klæbrig ris og en skål vin, for at takke vandguden og bede om en rigelig vandforsyning, rigelige høstudbytter og et velstående liv for landsbyboerne i det nye år. Repræsentanter fra familierne i landsbyen udførte derefter en taksigelsesceremoni til vandguden og delte velsignelserne og fejrede ved landsbyens vandkilde.

Vicelederen for landsbyen Phu Đo Mè delte: Gạ Ma O er Hà Nhì-folkets første nytårsfest, der begynder med en ceremoni, hvor man spænder reb for at beskytte landsbyen, efterfulgt af tilbedelse af vandguden og skovguden. Disse er hellige ritualer, der er blevet respekteret og vedligeholdt af Hà Nhì-samfundet i hundredvis af år. Familier med en begravelse må ikke deltage i ceremonien. Hà Nhì-folket tror, at landsbyen altid er velstående takket være gudernes velsignelser.

Helligt ritual med tilbedelse af skovguden Ga Ma Do

Efter morgenens taksigelsesceremoni for vandguden, om eftermiddagen den 7. dag i den første månemåned, afholdt Ha Nhi-folket i Lao Chai-landsbyen sammen en taksigelsesceremoni for skovguden i landsbyens hellige Ga Ma Do-skov. To shamaner, landsbyhøvdingen og vicehøvdingen, bragte vand fra landsbyens vandkilde til skoven for at ofre det til skovguden.

Ritualet med at tilbede skovånden Ga Ma Do finder sted i den hellige skov i landsbyen Lao Chai.

Klokken 14 strømmede det gyldne sollys ned som honning over den gamle skov bag landsbyen Lao Chai. Gamle, mosdækkede træer strakte deres grene i solen, og deres frodige løv fyldte skoven. Gøgernes kald genlød i hurtig rækkefølge og opfordrede landsbyboerne til at bringe deres ofringer ind i den hellige skov.

Selv de ældste i landsbyen ved ikke, hvornår denne skov opstod, kun at det er landsbyens hellige skov, hvor nytårsritualet med at tilbede skovguden finder sted.

Du vil måske også synes om

Meddelelse om justeringer af planlægningen for det økologiske feriestedsområde Bien May Y Ty.Den 31. december 2025 udstedte Y Tý kommunes folkekomité beslutning nr. 828/QD-UBND, der godkendte justeringen af den detaljerede byggeplan for det økologiske feriested Biển Mây i Y Tý kommune.

De unge mænd fanger grise som forberedelse til den rituelle ofring til Ga Ma Dos skovånd.

Mens en gruppe stærke lokale mænd bar den langhårede, sorte gris, der lignede et vildsvin, til skovkanten, havde andre grupper af unge mænd allerede forberedt bassiner til at føre vand ind i skoven.

De to shamaner bar en spættet hane og andre genstande til ritualet. Alle, der gik ind i den hellige skov, gik barfodet og talte Ha Nhi-sproget meget sagte, hvilket holdt skoven ren og stille.

Ved det mosdækkede stenalter i den dybe skov brændte røgelsespinde, og deres røg steg voldsomt op, mens to shamaner udførte et ritual for at bede om tilladelse til at rense skovåndens alter som forberedelse til den vigtigste ceremoni.

Landsbyhøvdingen og vicehøvdingen rengjorde grundigt området omkring stenalteret, inden de udførte ritualet for at tilbede skovånden.

Kort tid efter kogte den store gryde med vand kraftigt over det flammende bål. Landsbyhøvding Ly Tho Gio og vicehøvding Phu Do Me udførte højtideligt ritualet med at ofre grise og kyllinger foran stenalteret.

Et kogt grisehoved med halen i munden, sammen med en kogt hane, svinekød, klæbrig ris og vin, ofres til skovånden i Ga Ma Do, i en bøn om åndens beskyttelse af landsbyen og velsignelser for et nyt år med gunstigt vejr, milde vinde og en rigelig høst.

Umiddelbart efter knælede alle foran stenalteret for at takke skovånden og deltog i fællesskab i velsignelserne og festede midt i den forbudte skov.

Den 81-årige fortjenstfulde håndværker Ly Seo Cho udtalte om Ha Nhi-folkets Ga Ma Do-skovånds tilbedelsesceremoni og udtalte: Ifølge Ha Nhi-folkets tro er den hellige skov hjemsted for Ga Ma Do-skovånden, den vigtigste guddom i Ha Nhi-folkets tro. Derfor organiserer alle Ha Nhi-landsbyer og -bygder fra begyndelsen af det nye år skovtilbedelsesceremonien for at udtrykke taknemmelighed til guddommen og bede om et fredeligt, lykkebringende og velstående nytår.

Ofrer gaver til skovånden i Ga Ma Do og beder om et fredeligt og velstående nytår for folket.

Landsbyens hellige skov er også forbudt område; ingen må fælde træer, samle brænde eller gøre noget upassende. Enhver, der overtræder dette, vil blive hårdt straffet. Derfor har ingen i hundredvis af år vovet at fælde træer i skoven, og der er mange gamle træer, der er hundredvis af år gamle. Ikke kun den hellige skov, men mange andre skove omkring landsbyen er også beskyttet af Ha Nhi-samfundet, hvilket holder skovene grønne og vandløbene altid fulde af vand.

Bevarelse af kulturel identitet i forbindelse med turismeudvikling .

Årets Ga Ma O Tet-fejring for Ha Nhi-folket tiltrak ikke kun landsbyboere, men også besøgende langvejs fra. Det var turister, der valgte at rejse langt til Y Ty for at opleve Tet-skikkene hos de etniske minoriteter der.

Turister oplever Ha Nhi-folkets skovtilbedelsesceremoni i landsbyen Lao Chai i Y Ty-kommunen.

Som beboer i Bat Xat kommune, der deltog i vandkildetilbedelsesceremonien i Lao Chai landsby, Y Ty kommune, sagde hr. Tan A Dai: "Jeg er meget glad for at opleve Ha Nhi-folkets vandkildetilbedelsesceremoni. Gennem ceremonien føler jeg, at Ha Nhi-folket er meget forenede og bevarer de skikke, der er blevet nedarvet fra deres forfædre."

Vandkildetilbedelsesceremonien er en smuk kulturel tradition i begyndelsen af foråret med dyb betydning, der afspejler Ha Nhi-folkets bevidsthed om at værdsætte og beskytte vandressourcer. Jeg håber, at flere turister som mig vil komme til Lao Chai for at lære om dette unikke ritual.

Du vil måske også synes om

Livets gæld og afdrag: Fast besluttet på at aflyse forlovelsen, ændrer den ældste søn mening på grund af ... et enkelt blik.I afsnit 21 af "Debts of Life" vil seerne opleve en dramatisk vending for den ældste søn, Vinh Truong. Efter at have insisteret på at aflyse brylluppet i brudens hus, blev han øjeblikkeligt lamslået i fem sekunder af sin kommende kones skønhed og intelligens.

For hr. Tho, en fotoentusiast fra Hanoi , var hans første gang, han gik ind i den hellige skov i landsbyen Lao Chai og oplevede skovtilbedelsesceremonien, et uforglemmeligt minde.

Hr. Tho var meget imponeret over den etniske gruppe Ha Nhis unikke identitet og skønheden i den beskyttede skov i landsbyen Lao Chai.

Hr. Tho delte: "Jeg var meget heldig at besøge Y Ty under forårsfestivalen og opleve og fange de smukkeste billeder af Ha Nhi-folkets nytårsceremoni i skoven. Efter min mening er dette en smuk kulturel tradition, der viser respekten for naturen og beskyttelsen af skoven og det naturlige miljø, som Ha Nhi-folket bruger. Jeg var meget imponeret over den beskyttede Lao Chai-skov med dens århundredgamle træer, en sjældenhed mange steder."

Ifølge Mr. Chu Che Xa, sekretær for Lao Chai landsbyens partiafdeling: Ga Ma O Tet-festivalen generelt, inklusive ritualet med at tilbede vandguden og skovguden i begyndelsen af det nye år for Ha Nhi-folket, er en skik, der er blevet bevaret og vedligeholdt af landsbyboerne i hundreder af år, og som stadig er velholdt i dag. Ha Nhi-folket i landsbyen er meget glade og begejstrede for, at flere og flere turister kommer på besøg og oplever, hvilket bidrager til at sprede skønheden i den etniske gruppes skikke.

Takket være deres tro på tilbedelse af vand og skovguder har Ha Nhi-folket bevaret århundredgamle skove og sikret, at Y Ty-bjergkæden forbliver evigt grøn.

I den seneste periode har Ha Nhi-folket i Lao Chai-landsbyen, udover at bevare deres etniske identitet, også arbejdet sammen om at bygge stenvolde for at beskytte den beskyttede skov, plante flere træer, regelmæssigt patruljere og beskytte skoven; forbedre landskabet, indsamle affald og rense vandkilden en gang om ugen for at holde landsbyens vand rent, hvilket skaber et positivt indtryk på turister, når de kommer på besøg og oplever området.

Kilde: https://baolaocai.vn/nguoi-ha-nhi-vui-tet-ga-ma-o-post894356.html