Strukturelle pres
I slutningen af april og begyndelsen af maj 2025 implementerede det japanske finansministerium kraftige interventioner på valutamarkedet, hvilket bragte valutakursen ned fra over 160 yen/USD til omkring 155 yen/USD. Disse foranstaltninger bidrog til at bremse den indenlandske valutas depreciering og stabiliserede markedsstemningen noget på kort sigt. Effektiviteten af disse interventioner aftog dog hurtigt, da yenen fortsat var under salgspres i de følgende måneder.
Det er bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet nu ikke længere er, om Tokyo kan bremse yenens fald, men snarere hvorfor valutaen gentagne gange vender tilbage til 160 yen/USD-området efter hver støtteperiode. Faktisk har de faktorer, der har drevet yenens svaghed, været mere strukturelle end kortsigtede eksterne chok.
Tidligere oplevede markedet typisk en periode med genopretning, når yenen faldt kraftigt i værdi, efterhånden som det eksterne pres aftog. Dette mønster er dog gradvist ved at ændre sig. Yenen har nu en tendens til at falde hurtigt i værdi, men genoprettes meget begrænset, selv når de globale finansielle forhold bliver mere gunstige.
En af hovedårsagerne er Japans store afhængighed af importeret energi. Som en ressourcefattig økonomi er Japan nødt til at importere det meste af sin olie og gas til produktion og forbrug. Når verdens energipriser stiger, påvirkes landets handelsbalance negativt, og inflationspresset stiger.
Siden 2022 har størstedelen af Japans inflation været præget af omkostningsdrevet inflation snarere end efterspørgselsdrevet inflation. Stigende priser på fødevarer, energi og importerede råvarer har drevet leveomkostningerne op, mens folks reelle købekraft er faldet. Dette skaber en ond cirkel: inflationen stiger, men forbruget forbedres ikke væsentligt, hvilket holder den indenlandske vækstmomentum svagt.
Derudover står Japan over for vedvarende demografiske udfordringer. En hurtigt aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke forårsager mangel på arbejdskraft i mange økonomiske sektorer. Nominelle lønninger har en tendens til at stige, men dette afspejler i høj grad manglen på arbejdskraft snarere end en reel forbedring i produktiviteten eller forbrugernes efterspørgsel.
Selvom de seneste forårslønforhandlinger (Shunto) har vist de højeste lønstigninger i årtier, er arbejdernes realindkomster blevet udhulet af inflation. Priserne er steget hurtigere end lønningerne, hvilket har fået mange husstande til at fortsætte med at stramme livremmen ind. Derfor har det indenlandske forbrug, som forventedes at blive en ny vækstmotor, endnu ikke genereret tilstrækkelig momentum til at understøtte yenen.
I erhvervssektoren er billedet heller ikke udelukkende positivt. Store virksomheder er i stand til at overføre en stor del af de øgede omkostninger til forbrugerne og udnytte stordriftsfordele til at opretholde rentabiliteten. Omvendt kæmper mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fortsat med stigende energipriser og importerede råvarer.
Midt i vedvarende usikkerhed opretholder japanske virksomheder generelt en forsigtig stemning. Mange investeringer er fokuseret på omkostningskontrol og forbedring af driftseffektivitet snarere end at udvide produktionen eller innovere teknologi. Dette holder økonomiens produktivitetsvækstrate lav, hvilket dæmper de langsigtede vækstudsigter.
Da den potentielle vækst ikke forbedres væsentligt, har markedet også ringe plads til at forvente, at BOJ aggressivt vil hæve renten. Dette er en af grundene til, at yen mangler momentum til en bæredygtig genopretning.
BOJ står over for yen-dilemmaet.
Bank of Japans pengepolitik er et afgørende led i yenens historie. Selvom centralbanken gradvist har afsluttet sin negative rentepolitik og påbegyndt normaliseringsprocessen, anses tempoet i tilpasningen stadig for at være meget forsigtigt.
Bank of Japan (BOJ) står i øjeblikket over for et vanskeligt dilemma. På den ene side kan en renteforhøjelse understøtte yenen og lette inflationspresset fra importen. På den anden side risikerer højere renter at svække forbruget, boligmarkedet og de allerede trængte små virksomheder.
Da økonomien stadig vokser langsomt, og den indenlandske efterspørgsel endnu ikke er helt robust, har den japanske centralbank (BOJ) en tendens til at prioritere stabilitet frem for drastiske tiltag for at beskytte valutakursen. Dette får markedet til at tro, at den japanske pengepolitiske myndighed vil fortsætte sin meget gradvise renteforhøjelse.
I mellemtiden er det eksterne miljø fortsat ugunstigt for yenen. I USA fortsætter Federal Reserve (Fed) med at fastholde en forsigtig holdning til lempelser af pengepolitikken. De seneste positive økonomiske data kombineret med vedvarende inflationspres har forsinket forventningerne om rentesænkninger. Markedet overvejer endda muligheden for, at Fed vil fortsætte med at opretholde høje renter i længere tid end forventet.
Den store renteforskel mellem USA og Japan fortsætter med at tilskynde til "carry trade"-transaktioner – at låne i yen til lave omkostninger for at investere i aktiver med højere afkast i udlandet. Dette er en af de stærkeste drivkræfter for yenens svaghed i de senere år.
Derudover vælger et stigende antal japanske virksomheder at geninvestere overskud optjent i udlandet i stedet for at repatriere det. Husholdningerne øger også deres beholdninger af aktiver i udenlandsk valuta gennem internationale investeringsfonde og det voksende NISA-investeringskontoprogram. Kapitaludstrømningen er derfor fortsat høj, hvilket øger det nedadgående pres på yenen.
Den seneste udvikling viser, at USD/JPY-kursen gentagne gange vendte tilbage til tæt på 160-mærket i juni 2026, på trods af advarsler om intervention fra japanske myndigheder. Markedet ser nu 160-niveauet ikke blot som en psykologisk valutakurs, men som en relativt fuldstændig afspejling af de grundlæggende faktorer i den japanske økonomi.
Observatører antyder, at dette ikke betyder, at yenen kun vil bevæge sig i én retning. Hvis den amerikanske økonomi svækkes betydeligt, Fed indleder en cyklus med rentesænkninger, eller BOJ accelererer normaliseringen af politikken, kan yenen stadig opleve perioder med betydelig appreciering. I den nuværende kontekst vil sådanne opsving dog sandsynligvis være rent tekniske, medmindre de ledsages af en klar forbedring i produktivitet, realindkomstvækst og indenlandsk efterspørgsel.
Samlet set er yenens svækkelse ikke længere en konsekvens af kortsigtede udsving på de internationale finansmarkeder; i stedet afspejler den i stigende grad den japanske økonomis strukturelle begrænsninger. Så længe demografiske, produktivitetsmæssige og indenlandske vækstproblemer forbliver uløste, kan en valutakurs omkring 160 yen/USD fortsat være den nye normal for verdens fjerdestørste økonomi.
Kilde: https://daibieunhandan.vn/nhat-ban-doi-mat-thuc-te-moi-cua-dong-yen-10420202.html
