Husker fiskene i rismarkerne på regnfulde dage

Jeg vendte tilbage til min hjemby i dage med skybrud, fra morgen til aften. Da jeg sad ved vinduet og så regnen falde, gled minderne tilbage til min barndom. På disse regnfulde dage prøvede vi børn begejstret at fange de små fisk i rismarkerne, plaskede rundt og konkurrerede om at fange dem.

I mine minder bragte regnvejrsdagene og oversvømmelserne i vores fattige landsby os børn altid umådelig glæde. For når oversvømmelsen steg fra de fjerne marker, fulgte hundredvis af fisk strømmen og flommede ind i haven, ind i træernes rødder og ind i buskene.

Dengang gjorde bare det at høre den blide regnskvulp på bliktaget min bror og mig rastløse. Min mor smilede skævt, når hun så os kigge op på himlen i håb om kraftigere regn og større oversvømmelser. I vores uskyldige barndom jublede vi af glæde, når vi så oversvømmelsen strømme over i haven. Min far greb hurtigt en bambuskurv og et par fiskefælder og tog os med ud for at fange fisk på rismarkerne.

Illustration: Tra My

De små ferskvandsfisk var bittesmå, nogle så lange som et håndspænd, andre så små som en finger, deres kroppe slanke, nogle med glitrende sølvskæl. De havde navne, men jeg kunne aldrig huske dem; jeg glemte dem, så snart min far var færdig med sin forelæsning. Båret af dyndet bevægede de sig gennem det grumsede vand og dukkede af og til op for at gispe efter luft, før de forsvandt igen. Vi børn vadede ned i det, med øjnene klistret til fiskene, mens de vrikkede sig. Latter genlød i den fugtige gårdsplads på den dystre eftermiddag.

Du vil måske også synes om

11. kongres for Vietnams Fædrelandsfront: Frigørelse af kulturens kraft inden for den store nationale enhedsblok.Kultur, litteratur og kunst anerkendes som samfundets åndelige fundament og en afgørende iboende styrke for nationen. Gennemsyret af denne ideologi har vietnamesiske litterære og kunstneriske foreninger bestræbt sig på at omsætte Vietnams Fædrelandsfronts strategiske orienteringer til konkrete handlingsprogrammer, der bekræfter kunstneres og intellektuelles rolle i at konsolidere den nationale enhed, bevare kulturel identitet og udbrede ambitionen om et velstående og lykkeligt land.

Min far, med sin erfaring og dygtighed, skubbede bambuskurven kraftigt ned i det lave vand, hvor han havde mistanke om, at ferskvandsfiskene gemte sig. Nogle gange kunne blot ét stød få et dusin fisk frem, der vred og pilede rundt. Vi jublede af glæde og begejstring ved synet af ferskvandsfiskene i kurven.

Regnen stoppede, vandet trak sig tilbage, og ferskvandsfiskene blev fanget i små vandpytter, under træer og i grøfter. Dette var det perfekte tidspunkt for os at fange dem. Vi ledte efter dem en efter en, som om vi ledte efter en skat. Hver gang vi fandt en levende ferskvandsfisk i en lav vandpyt, råbte jeg af glæde. Mine små hænder samlede forsigtigt fisken op og følte den kølige, glatte hud mod mine håndflader.

Min mor tilberedte ofte ferskvandsfisk, hun fangede, i sur suppe. Når man ser på de små fisk, skulle man måske tro, at de var fiskede, men de var søde og møre uden nogen fiskesmag. Selve sursuppen var enkel med tamarind, stjernefrugt, et par friske grønne vandspinatblade og lidt koriander, hvilket skabte en simpel, men sund ret. Øjeblikket, hvor hele familien samledes omkring den dampende gryde med suppe, mens regnen stadig faldt udenfor, rørte altid mit hjerte, når jeg huskede det. Det var den lykkeligste tid på de regnfulde dage i min hjemby.

Nogle gange lagde vi små fisk i et stort bassin og holdt dem der i et par dage. Fiskene svømmede rundt i vandet og dukkede af og til op til overfladen for at spise de små stykker ris, vi gav dem. Nogle var for små, så vi satte dem tilbage på markerne og lod dem nyde lidt mere af livet. Da jeg så de små fisk svømme i det klare vand, forstod jeg, at frihed er det mest dyrebare.

Nu, hvor jeg sidder og lytter til regnen, der falder på taget, husker jeg de dage med oversvømmelser som en fjern drøm. Markerne er blevet forvandlet til industriområder og fabrikker. Af og til kommer der stadig oversvømmelser, men det lader til, at ingen børn er så begejstrede for at opleve de enkle glæder, vi havde i vores ungdom.

Selvom jeg er blevet voksen og har været væk fra min hjemby i over tyve år, står billedet af de glitrende sølvfisk, der svømmer uendeligt i mit hjerte, stadig ved. De bærer min barndom med sig, min kærlighed til mit elskede hjemland og de søde regndråber fra mit hjemland. Hver gang det regner, føler jeg, at jeg kan høre den glade latter fra fortidens børn og forestille mig at se min far stå i oversvømmelsen med en bambuskurv i hånden og smile, mens han ser sine uskyldige børn fange fisk…

Du vil måske også synes om

VelgørenhedsbusserI dagene med voldsomme oversvømmelser blev befolkningen i de oversvømmede områder i Dak Lak støttet af omsorgsfulde konvojer af køretøjer. Disse køretøjer medbragte ikke kun nødhjælpsforsyninger, men også tro, håb, en ånd af gensidig støtte og en følelse af broderskab.

Kilde: https://baodaklak.vn/van-hoa-du-lich-van-hoc-nghe-thuat/van-hoc-nghe-thuat/202508/nho-ca-dong-ngay-mua-052046c/