Den disede røg fra aftenmadlavning er ikke bare en "specialitet" ved brænde- eller halmfyrede komfurer; det er også en del af landets sjæl og fremkalder minder om en ren og uskyldig tid. Sidst på eftermiddagen, når sollyset er falmet, begynder røg at stige op fra landsbyens køkkener. Røgen driver langsomt hen over græskar- og græskarrankerne i haven, hvirvler rundt om palmerne og kokospalmerne, før den forsvinder i skumringen. De voksne har travlt med at tænde bål og koge ris. Vi børn løber og leger og indånder den skarpe lugt af røg blandet med aromaen af friskkogte ris og simrende grøntsagssuppe. De blandede dufte af røg svier ikke i øjnene, men varmer i stedet hjertet.
Min barndom var flettet sammen med det lille køkken med stråtag. Der tændte min mor dagligt op i ilden med tørt halm og råddent træ. Hun sad ved komfuret og pustede i flammerne, mens hun plukkede grøntsager og fortalte historier fra fortiden. Det varme lys fra ilden oplyste hendes solbrune ansigt, og hendes øjne reflekterede en blid glød. Nogle gange pustede hun på ilden med en bambuspibe, hvilket skabte en lav, dæmpet "svisj"-lyd, der blandede sig med vinden i haven. Jeg sad ved siden af hende og lyttede stille til knitren af gløderne og følte en usædvanlig følelse af fred.
Det var i de enkle omgivelser, at jeg voksede op og lærte mine første livslektioner af min mor: at respektere ældre, være hensynsfuld og værdsætte hvert eneste riskorn, hver eneste sveddråbe fra hendes hårde arbejde. Ved hvert måltid ved bålet mindede min mor mig altid om: "Ris er en dyrebar gave fra himlen; spild den ikke." Disse enkle ord har fulgt mig gennem hele min opvækst.
Aftenens disede røg minder mig stadig om regntiden. Når det regnede kraftigt, samledes hele familien i det varme køkken, og min mor kogte en gryde med søde kartofler eller majs. Røgen fra køkkenet steg op, varmen spredte sig og fordrev kulden udenfor, og pludselig følte jeg, at lykken var så enkel: et varmt køkken, et hjem med mine forældre, latter der spredte sig midt i duften af hjemmelavede måltider.
Da jeg voksede op og flyttede langt væk, blev røgen fra aftenkøkkenet noget, jeg længtes efter at finde. I byen, uden de stråtækte køkkener, følte jeg pludselig et tomrum i mine minder. Når jeg blev sent færdig med arbejdet og så de klart oplyste højhuse, længtes jeg efter følelsen af at se røgen fra mit hjembykøkken langsomt stige op, som en påmindelse: "Det er tid til at tage hjem."
Engang, under en forretningsrejse på landet i Song Ray i Dong Nai- provinsen, da bilen drejede ind på en lille vej, fik jeg pludselig øje på en røgsky, der steg hen over en bambuslund. Af en eller anden grund sved det i næsen på mig. Så mange minder strømmede tilbage, alt føltes, som om det var sket i går. Det var så simpelt, men alligevel var det nok til at røre mine følelser hele eftermiddagen.
Aftenens disede røg, tilsyneladende svag og skrøbelig, er faktisk det, der forankrer sjælen i hvert menneske. Den er et vidnesbyrd om fredelige dage tilbragt derhjemme, en legemliggørelse af kærlighed, familiebånd og enkle, men dybe traditionelle værdier.
Midt i det moderne livs travlhed, hvor alting forandrer sig i et svimlende tempo, eksisterer der stadig stille og roligt simple ting som røgen, der stiger op om aftenen, og de giver mig ly og minder mig om mine rødder. Når jeg føler mig træt, har jeg et sted at vende tilbage til – ikke et fjernt sted, men det gamle køkken, aftenrøgen, mine forældres varme omfavnelse, de duftende hjemmelavede måltider. Den simple ting rummer for mig en hel himmel af kære minder.
Fra den 7. september 2020 lancerede Dong Nai Newspaper online-spalten "Simple Things".
Dette bliver en ny "legeplads" for alle læsere over hele landet, der tilbyder enkle, men meningsfulde perspektiver, der giver genklang hos mange og perfekt legemliggør klummens motto: "enkle ting".
Send venligst dine artikler til: baodientudno@gmail.com; Tlf.: 0909.132.761
Redaktionen udbetaler royalties til forfattere, hvis artikler udgives, i overensstemmelse med reglerne.
Detaljer kan findes her.
BBT
Tra Binh
Kilde: https://baodongnai.com.vn/van-hoa/dieu-gian-di/202508/nho-khoi-lam-chieu-113306f/








Kommentar (0)