Her kommer hr. Tiger!

Ky Lo-floden løber fra de østlige Truong Son-bjerge til An Dan-kommunen (byen Song Cau, Phu Yen-provinsen), hvor den deler sig i to grene med forskellige navne: Vet-floden og Phu Ngan-floden, før den igen mødes opstrøms Ong Cop-broen og munder ud i Xuan Dai-bugten.

Ong Cop-broen - en lang træbro, der spænder over floden.

Ankring ved udspringet

Opstrøms for floden ligger Phu Mo kommune (Dong Xuan-distriktet, Phu Yen-provinsen), der består af en førsteklasses flod, La Hieng, og to andenklasses floder, Ba Dai og Ba Bung. 100% af befolkningen i Phu Mo kommune er etniske minoriteter, herunder Ba Na- og Cham Hroi-folket. De er hårdtarbejdende, ærlige og besidder en rig kulturarv med mange festivaler såsom taknemmelighedsceremonien til forældre, begravelsesceremonien, taknemmelighedsceremonien til risguden, bøffelofringsceremonien (Ba Na), regnbønsceremonien og den dobbelte trommedans (Cham Hro).

Men ligesom i mange andre underregioner af landet, hvor Kinh-folket ikke er villige til at bosætte sig og dyrke jorden, er der adskillige vanskeligheder og ulemper. Træerne her er golde, bjergjorden er brændende tør; man kan se en hunds poter løbe på bjergtoppen, fordi skoven ikke har regenereret sig i tide efter mange sæsoner med svedje-og-brænd-landbrug. Floden flyder i den tørre sæson med krystalklart vand og afslører flodlejet; selv klipperne bevæger sig en smule, og man kan mærke en sten "forskrække" sig og drive med strømmen. Alt her er som at forsøge at holde sand mellem fingrene - hvis man ikke kan holde fast i det, glider det væk.

Jo længere jeg stod ved flodbredden, jo mere tænkte jeg på, at der ikke var fisk eller rejer i floden. Vandet var så klart, flodbredderne så rene, nogle gange betød det fattigdom, måske ikke engang penge nok til at købe snacks, så affald var sjældent – ​​det er et niveau af renlighed, som få floder har formået at opretholde den dag i dag.

Efter en dags arbejde gik La Lan Nam fra landsbyen Phu Tien (Phu Mo-distriktet) ned til floden for at vaske snavset af og sagde: "Der er småfisk i denne flod, deres farve er lige så sort som vandet, de bider ikke på kroge, man kan kun fange dem med net." Jeg nikkede samtykkende; småfiskene her er lækre. Jeg havde smagt dem på min tur til byen La Hay i distriktet. Fiskene blev grillet over trækul, og aromaen stimulerede min appetit og fik mine tænder til at føles som en stenvold på en dag, hvor vandet løber over, åh gud, så vådt! Denne grillede fisk er lækker serveret med rispapir og forskellige grønne blade, dyppet i chilisalt eller fiskesauce.

Tilbage ved flodbredden. På den ene side stikker de sandede og grusede bredder, efterladt af oversvømmelsessæsonen, ud i flodens flow. På den anden side viser bredden, der er flere meter stejl, kun eroderet sand og blotlagte trærødder. Livet, ikke kun for mennesker, men også for træerne, virker usikkert og barskt bare ved at se på dem.

Landsbyleder La Lan Kia fra Phu Loi fortalte, at der var tilfælde, hvor patienters tilstand blev forværret under kraftig regn, og vandløbene oversvømmede, hvilket gjorde det umuligt at transportere dem over floden trods Ungdomsforeningens indsats, og i sidste ende bukkede under for den voldsomme strøm. Dette var tilfældet med La Lan TC, som var alvorligt syg, kom sig og blev udskrevet fra hospitalet, kun for at hendes sygdom efter et stykke tid skulle vende tilbage. La Lan Thi Thuong, pigens mor, huskede tårevædet: "Vandet brusede, var mudret og skræmmende. Hvis nogen havde forsøgt at føre min datter over floden, ville de ikke have klaret det. Hvis strømmen havde fejet de syge væk sammen med de raske, ville landsbyboerne have været nødt til at lede efter ligene. Det var så hjerteskærende!"

Vanskelighederne med at rejse mellem landsbyer og kommuner, som eksisterede tidligere, er nu fortid takket være de nye politikker for udvikling af landdistrikter og program 134-135 for ugunstigt stillede bjergområder. Det er dog kun muligt at have nok ris at spise i landsbyerne Phu Giang, Phu Tien og Phu Loi takket være deres 66 hektar rismarker med dobbeltdyrkning; resten er stadig afhængige af dyrkning af kassava, sukkerrør og opdræt af græsfodret kvæg.

Farvel til Phu Mo på en regnfuld eftermiddag. Den sene årsregn bringer køligheden fra bjergene og skovene med sig, og en varm følelse af, at Phu Mo er som en næsten isoleret oase, rig på lokal kultur og med mange smukke vandfald i sine bække. Blot det at starte en ny destination vil skabe en ny sæson – sæsonen for fællesskabsturisme her.

Floden byder dig altid velkommen med åbne arme.

Hver gang jeg rejser til Phu Yen i forbindelse med arbejde, vækker det stærke følelser i mig at passere gennem byen Song Cau, og mit blik følger altid floden. På den ene side ligger Tuy An-distriktet, hjemsted for Mang Lang-kirken, der huser en bog skrevet med det vietnamesiske Quốc ngữ-skrift; på den anden side ligger My Du- bjerget med et helligdom dedikeret til Ông Cọp (Tigerguden).

De gamle kystskovveje, engang vilde og uspolerede med frodige grønne bjerge og klart blåt vand, var et sted, hvor regnvåde nætter og kulsorte dage krævede, at man stolede på dømmekraft og intuition for at finde vej. Navnet "Ông Cọp" (Tigerguden) markerede simpelthen stien. I dag mindes dette navn af et helligdom og en træbro med bambusrækværk, der gør det muligt for folk og motorcykler nemt at krydse Kỳ Lộ-floden og forkorte rejseafstanden for beboere på begge sider af floden.

Ong Cop-broen forbinder landsbyen Binh Thanh (Xuan Dai-distriktet, Song Cau-byen) med kommunen An Ninh Tay (Tuy An-distriktet). Broen er 1,5 m bred og cirka 400 m lang, og der er et betalingsanlæg i enden af ​​Binh Thanh.

Phu Yen og Binh Dinh er kendt som "Nẫu"-regionen. Jeg besøgte engang min ven Huynh Thi Thao i Mang Lang-sognet – et berømt sogn beliggende langs Phu Ngan-floden (nedstrøms Ky Lo-floden). Under en genforening med venner fra Syden og Da Nang spurgte vi Thao om navnet på hendes sogn, og hvorfor det kaldes "Nẫu"-regionen. Thao lo: "Jo mere jeg forklarer, jo sjovere bliver det. Det er ligegyldigt, hvor meget du forstår."

Hr. Nguyen Van Thinh, oprindeligt fra Binh Thanh Street (Xuan Dai-distriktet), sagde, at historier, der ikke findes, fortælles her. For eksempel hørte jeg som barn historier om en flok tigre, der kom til flodbredderne for at fange fisk, og jeg troede, at de var sande. Så er der historien om Cu Lao Xanh-øen, som set fra siden tilhører Phu Yen, men dens administrative status tilhører Binh Dinh.

Historien fortæller, at kongen for længe siden beordrede to flåder af skibe til at sejle til øen. Den ene flåde afgik fra byen Quy Nhon, den anden fra byen Song Hinh, begge på vej til øen Cu Lao Xanh. Den flåde, der ankom først, ville gøre krav på øen som sit territorium. Phu Yen-flåden tabte, fordi de sejlede mod havstrømmen. Thinh kommenterede: "Da jeg var ung, troede jeg på det. Men efterhånden som jeg voksede op, gik i skole og rejste langt, reflekterede jeg over det og indså, at det er hjerteskærende historier. Måske er det derfor, den kaldes 'Nẫu'-regionen."

Når man går over Ong Cop-broen, ligner den smaragdgrønne Ky Lo-flod en betagende gave fra naturen. Naturen beder ikke om noget til gengæld, kun om velstand for dem, der bor langs dens bredder. Men livet på begge bredder er endnu ikke velstående, travlt eller overfyldt, fordi besøgende kun går forbi, stopper og derefter går videre.

Natten er stadig Tigerens nat ved Ba Dai-floden (et andet navn for Ky Lo-floden). Ved Ky Lo-flodens udspring er der elritser, og for enden er der ål. Årets slutning er den sæson, hvor ålene vender tilbage til den rolige flodmunding for at lægge deres æg. De unge ål følger derefter det klare vand tilbage opstrøms. Mange mennesker langs floden kaster net for at fange unge ål, som de sælger til ejere af damme, der opdrætter kommerciel fisk.

USA - Vietnam: Gå ikke glip af

Højtstående parti- og statsledere sender breve og telegrammer, der lykønsker USA med nationaldagen.I lykønskningsbreve og -beskeder på den amerikanske uafhængighedsdag bekræftede ledende ledere fra det vietnamesiske parti og den vietnamesiske stat, at Vietnam anser USA for at være en af ​​sine strategisk vigtige partnere.

Højtstående ledere fra det vietnamesiske parti og stat sender breve og telegrammer, der lykønsker USA med nationaldagen.I lykønskningsbreve og -beskeder på den amerikanske uafhængighedsdag bekræftede ledende ledere fra det vietnamesiske parti og den vietnamesiske stat, at Vietnam anser USA for at være en af ​​sine strategisk vigtige partnere.

Styrkelse af venskabet mellem Vietnam og USA.Den 3. juli, som en del af Pacific Partnership - Friends of the Pacific 2026-programmet, aflagde den amerikanske hærs Stillehavsdelegation, ledet af generalløjtnant Joel Vowell, næstkommanderende for den amerikanske hærs Stillehav, et høflighedsbesøg i Quang Tri Provincial Military Command.

Hvad angår Ky Lo-floden, har jeg aldrig haft en afslappet og rolig tur. Normalt tager jeg enten til Tuy Hoa eller gennem Quy Nhon; tiden går altid. Ky Lo-floden forbliver både velkendt og mærkelig og efterlader følelser af fortrydelse. Alligevel synes jeg, at floden altid byder mig velkommen med åbne arme hver dag, blot er jeg egoistisk og altid farende, som om jeg er bange for at blive jagtet eller angrebet af en tiger.

Ky Lo-floden udspringer i Gia Lai og flyder gennem den nordlige bjergregion Phu Yen og strækker sig over 120 km. Denne flod var engang forbundet med berømte håndværkslandsbyer: Ngan Son-silke, An Dinh-silke, Quang Duc-keramik og An Dan-kurvemagerlandsbyen… Men med tiden lagde handelsskibe til, håndværket forsvandt, de dygtige i faget søgte nye lande, og de, der blev tilbage, skiftede til andre erhverv for at tjene til livets ophold.

SKÆBESBESÆTTET MØDE

Kilde: https://nhandan.vn/ong-cop-day-roi-post734212.html