Højdepunktet for både Pelé og Maradona.
Estadio Azteca er et af de mest berømte stadioner i verdensfodboldens historie. Det er ikke gennemsyret af ære som Real Madrids Santiago Bernabeu; det er ikke forgyldt i guld som Saudi-Arabiens King Fahd Stadium; det har ikke rekorden på 200.000 tilskuere i en VM-finale som Brasiliens Maracana; og det er ikke den vedvarende stolthed for sine hjemmefans som Liverpools Anfield. Azteca kaldes ikke et "fodboldfristed" som Englands Wembley eller et "Drømmenes Teater" som Manchester Uniteds Old Trafford. Men et stadion huskes og tales om for evigt, ikke kun for hjemmeholdets ære eller dets prangende, topmoderne udseende. Et stadion har en sjæl. Og når det kommer til et fodboldstadions sjæl, skrev den uruguayanske forfatter Eduardo Galeano engang i sin klassiske fodboldbog *Fodbold i sol og skygge* : "Man kan mærke de catalanske fans stønne fra trapperne til Nou Camp under Franco." Men ligesom mange andre legendariske stadioner rummer Nou Camp stadig historien om sit hjemmehold, Barcelona. Det er ikke gæstfrit, og det huskes heller ikke for evigt af neutrale fans, ligesom Estadio Azteca. Dette er den største egenskab, som kun Azteca besidder blandt listen over berømte stadioner i verden.

Estadio Azteca, stedet for åbningsceremonien for VM i fodbold i 2026 i Mexico.
FOTO: REUTERS
Når man tænker på Azteca, forestiller man sig straks Pelé og Diego Maradona, der løfter VM-trofæet efter finalerne i 1970 og 1986. Disse billeder er stadig prentet ind i fodboldfans verden over. Pelé og Brasiliens VM-sejr i 1970 gav straks anledning til konceptet "fodboldkongen", hvilket cementerede hans status som den største spiller i historien. Derefter udløste Maradona og Argentinas VM-sejr i 1986 en historisk debat, der har varet i årtier og sandsynligvis aldrig vil ende: hvem er den sande konge, Maradona eller Pelé?
To af fodboldhistoriens største legender sejrede begge på Azteca. At være vært for en finale, der definerer Pelé eller Maradonas ikoniske status, er allerede en enorm ære. Men Azteca er stedet, hvor begge bliver husket. Og hvem ved, måske vil Azteca blive omtalt som scenen, hvor Lionel Messis eller Cristiano Ronaldos utroligt glorværdige finale ved denne VM blev opnået; eller som stedet, der startede den "nye konge" Lamine Yamals rejse, da han erobrede fodboldhistorien?
Hjemmet til… Michael Jackson
Azteca var også stedet for århundredets kamp, da Italien slog Tyskland 4-3 i VM-semifinalen i 1970 med fem mål scoret i forlænget spilletid. Det var også stedet, hvor der på bare fem minutter blev scoret to hidtil usete mål, der efterlod et varigt indtryk i årtier. Først åbnede Maradonas "Guds hånd" scoringen i VM-kvartfinalen i 1986 mellem Argentina og England med en spektakulær, selvudråbt fejl. Umiddelbart efter fulgte hans utrolige solomål, som FIFA senere officielt anerkendte som det smukkeste mål i VM-historien i det 20. århundrede.
Fordi de ovennævnte begivenheder er så skelsættende, nævner ingen Manuel Negretes (Mexico) spektakulære mål i Mexicos 2-0 sejr over Bulgarien ved VM i 1986. Enhver, der så Negretes overheadspark på Azteca Stadium, ville nemt være enig i, at det var et af de smukkeste mål nogensinde scoret. En "mexicansk bølge" brød straks ud på Azteca Stadiums tribuner efter Negretes sublime skud. Dette er også en interessant detalje, der er værd at nævne. Billedet af fans, der skabte bølger på tribunerne, var meget velkendt for tv-seerne. Azteca Stadium ved VM i 1986 var fødestedet for denne type jubelråb, så pressen kaldte det "den mexicanske bølge".
Hvis Pelé er "kongen af fodbold", så er Michael Jackson "kongen af pop". Gennem hele sit liv havde dette musikalske ikon færre end 10 koncerter med et billetsalg på over 100.000. Alene på Azteca Stadium havde han fem sådanne optrædener.
Kilde: https://thanhnien.vn/phan-hon-bat-diet-cua-eradio-azteca-185260610215914942.htm








