- Historien om "Regnbuekragen, der spreder sine vinger" begynder på en berømt læges (Dinh Toan) klinik, hvor patienter behandles med hypnose. Herfra sløres grænsen mellem virkelighed og illusion, hvilket fører publikum ind i forvrængede "alternative versioner" i karakterernes underbevidsthed. Der er historien om den mytiske fugl, der bærer guldet, ikke længere en simpel moralsk lektie, men forvandles til en scene for vanvittige fantasier.

Thanh Thủy og Đại Nghĩa spiller rollerne som den grådige ældre bror og hans kone.
FOTO: HK
Publikum møder den velhavende arabiske magnat Miliyade (Trinh Minh Dung), der er villig til at forlade sin familie for at forfølge sin drøm om en gylden ø, udelukkende for at opnå varig berømmelse i historien. Eller parret Trong Nhan (Dai Nghia) og Nhu Sen (Thanh Thuy), der narrer sig selv til at tro, at de er reinkarnationer af deres storebror fra et eventyr. Med deres mesterlige skuespil afslører de brutalt bedrag, intriger og umættelig grådighed, hvor dyb kærlighed sælges billigt i et illusionsspil.
Midt i det triste landskab af intriger og manipulation fremstår Trong Duc (Quang Thao) som et lyspunkt. Duc, der af andre betragtes som "skør" på grund af sin naivitet, er ikke desto mindre den mest fornuftige og besidder et fuldstændig rent og venligt hjerte. Hans heldige forhold til Mænd (My Duyen) – en kvinde, der værdsætter karakter højere end materielle ejendele – bliver et lysende eksempel på menneskelighed og bevarer troen på godhed.

Den fortjenstfulde kunstner My Duyen spiller Mænd, Quang Thao spiller Trong Duc.
FOTO: HK
Det tillokkende ved *Krågen Spreder Vingerne* ligger i den spektakulære transformation af rollebesætningen. Med kun seks skuespillere er scenen altid levende takket være deres evne til at optræde på fuld kapacitet. Hver kunstner skal "multitaske" og påtage sig 3-4 roller, fra hoved- til biroller, og endda dansere i hver historie, der problemfrit skifter mellem lagene i manuskriptet. Plottet er dygtigt styret af Dinh Toan, som både er læge og fortæller, der forbinder virkelighed og illusion og bevarer den skarpe folkelige humor, samtidig med at den efterlader en dvælende, bidende satire.
Når tæppet falder, er billedet af den "lyserøde krage, der spreder sine vinger" ikke blot et kunstnerisk virkemiddel, men også et symbol på en opvågnende samvittighed. Eventyr eksisterer for at vejlede folk mod det gode, for at lære dem livslektioner, ikke for at nære grådige, egoistiske illusioner som den "sorte krage". Stykket er en blid, men dybsindig påmindelse: alle har deres egen historie, og valget af tonen for afslutningen af deres liv er helt op til deres egen karakter.
Kilde: https://thanhnien.vn/qua-hong-tung-canh-chiec-guong-soi-chieu-long-tham-185251130073915493.htm








Kommentar (0)