Barrierer, der forhindrer smart transport i at gøre hurtige fremskridt.

(Dan Tri Avis) - Barrierer relateret til investeringskapital, menneskelige ressourcer, dataforbindelse og systemsynkronisering forhindrer implementeringen af ​​intelligent transport i at leve op til forventningerne.

Intelligente transportsystemer hjælper med at reducere trafikpropper og ulykker og forbedre effektiviteten af ​​offentlig transport (illustrativt billede: ST).

Begrænsninger i kapital, menneskelige ressourcer og systemsynkronisering.

Som en global trend implementeres smart transport i mange lande for at løse byproblemer såsom trafikpropper, ulykker, luftforurening og lav brug af offentlig transport.

I Vietnam er mange større byer også begyndt at afprøve ITS-systemer.

Ifølge eksperter fra Viettel Solutions er de fleste lokaliteter nu godt klar over vigtigheden af ​​IKT i forhold til at forbedre forvaltningskapaciteten, reducere trafikpropper, sikre sikkerhed og bevæge sig hen imod bæredygtig byudvikling.

ITS (Intelligente Transportsystemer) er en samling af løsninger og teknologier, herunder sensorer, kameraer, AI, IoT, Big Data, cloud computing osv., der anvendes i styring, drift og overvågning af trafik med det formål at: Reducere trafikpropper og ulykker; forbedre effektiviteten af ​​offentlig transport; give trafikanter information i realtid; og støtte forvaltningsorganer i at opbygge intelligente og bæredygtige byer.

I praksis står mange lokaliteter dog stadig over for vanskeligheder på grund af fire store hindringer: mangel på investeringskapital, mangel på specialiseret personale, inkonsistente data og et fragmenteret system på grund af brugen af ​​løsninger fra forskellige leverandører.

"Blandt dem er spørgsmålet om investeringskapital fortsat den største udfordring," sagde en ekspert fra Viettel Solutions med erfaring i at implementere mere end 20 ITS-systemer nationalt og internationalt, herunder Dubai, Peru og Kuwait.

Især i provinser og byer med begrænsede ressourcer er de lokale budgetter utilstrækkelige til at dække de indledende investeringsomkostninger til digital infrastruktur, udstyr og kontrolcentre samt til at vedligeholde og drive et komplekst og teknisk krævende ITS-system.

Derudover udgør menneskelige ressourcer også en betydelig barriere. Manglen på fagfolk inden for teknologi, kommunikation, dataanalyse og intelligent systemdrift gør det vanskeligt for mange lokaliteter at opretholde effektiviteten af ​​ITS.

I virkeligheden har de fleste lokale trafik- og informationsteknologimedarbejdere ikke modtaget den specialiserede uddannelse, der kræves for at betjene moderne systemer.

Desuden forværrer manglen på synkronisering og risikoen for systemfragmentering problemet.

Eksperter påpeger, at nogle lokaliteter implementerer pilotprogrammer i etaper, såsom overvågningskameraer, trafiklys eller software til behandling af overtrædelser, men fordi de bruger løsninger fra forskellige leverandører, kan systemerne ikke integreres, hvilket fører til spredte data og vanskeligheder med effektiv udnyttelse.

Du vil måske også synes om

iOS 27 bringer gamle Android-funktioner til iPhone.Apple forbereder sig på at introducere en ny funktion i iOS 27, der skal forbedre spiseoplevelsen med venner.

Tværsektoriel dataforbindelse og -deling hæmmes også af manglen på standardiserede mekanismer og koordinering mellem afdelinger og agenturer.

Dette er den "flaskehals", der gør det så vanskeligt at opbygge et omfattende operationscenter.

Politikker, standarder og indledende skridt

I 2024 udstedte Ministeriet for Videnskab og Teknologi den nationale standard TCVN 13910 (kompatibel med ISO 14817), der består af tre dele: Definition af ITS-data, håndtering af registrering af datakoncepter og tildeling af objektidentifikatorer.

Dette er den første juridiske ramme for standardisering og deling af ITS-data på landsplan.

Regeringen sigter også mod at have 100 % af motorvejene udstyret med ITS-systemer inden 2025, sammen med etableringen af ​​smarte bystyringscentre og elektroniske vejafgiftssystemer (ETC).

På motorvejen Hanoi-Hai Phong er der implementeret et synkroniseret intelligent transportsystem (ITS) med overvågningskameraer, elektroniske advarselstavler til hændelser og non-stop opkrævning af vejafgifter, hvilket er et godt eksempel på, hvordan ITS kan bidrage til at reducere trafikpropper og forbedre driftseffektiviteten.

Ifølge uafhængige eksperter er der dog stadig et betydeligt hul i implementeringen på trods af klare standarder og mål. Anvendelsen af ​​nationale standarder er ikke ensartet på tværs af provinser, de tværsektorielle koordineringsmekanismer er svage, og især er det ikke klart defineret, hvilket myndighed der er ansvarlig for forvaltningen af ​​ITS-data på nationalt og lokalt niveau.

Nøglepunkt: Synkronisering

Ifølge eksperter er det nødvendigt at udvikle en passende investeringsplan for at løse dette problem, hvor genbrug af eksisterende infrastruktur såsom kameraer og trafiklyssystemer prioriteres for at optimere budgettet.

Samtidig skal lokalsamfundene reducere deres afhængighed af formidlere ved at udnytte storstilet digital transmissionsinfrastruktur, høj båndbredde og moderne cloud computing-platforme. Valg af udbydere med stærke infrastrukturfordele vil sikre stabil drift og langsigtede omkostningsbesparelser.

Ud over infrastruktur spiller et meget erfarent teknisk team en afgørende rolle i uddannelse og kapacitetsopbygning for lokale embedsmænd. Anvendelsen af ​​kerneteknologier som AI, IoT og Big Data muliggør også automatisering af mange processer, hvilket reducerer byrden på de menneskelige ressourcer i de indledende faser.

Et komplet ITS-system bør omfatte flere delsystemer: intelligent trafikstyring, trafiksimulering, behandling af trafikforseelser og styring af offentlig transport (illustrativt billede: Nexcom).

Du vil måske også synes om

Hemmeligheden bag en fiskeart, der udelukkende formerer sig som hunner i 100.000 år.Ny forskning har vist, at Amazonas-mollyfisk kan overleve i over 100.000 år uden en han af samme art takket være en særlig DNA-reparationsmekanisme.

Et centralt punkt er synkronisering. Hvis systemet mangler forbindelse eller er fragmenteret, vil dets effektivitet være begrænset. Derfor skal løsninger være yderst kompatible, i stand til at integrere fleksibelt med ældre systemer via datakommunikationsstandarder og endda bygge brugerdefinerede adaptere for at forene data.

Ifølge eksperter bør et komplet ITS-system omfatte mange delsystemer: intelligent trafikstyring, trafiksimulering, overtrædelsesbehandling, styring af offentlig transport, hændelsesstyring, levering af ruteinformation og parkeringsstyring.

Delsystemer kan implementeres individuelt eller synkront, men det skal sikres, at de ikke forårsager fragmentering.

Især kan problemet med tværsektoriel datakonnektivitet og -deling løses gennem en åben konnektivitetsmekanisme, der muliggør integration af data fra forskellige afdelinger og agenturer (transport, politi, byplanlægning, befolkning) til et centralt operationscenter, hvilket sikrer, at data deles i realtid.

Dette er et afgørende fundament for at opbygge et sikkert, effektivt og bæredygtigt, intelligent transportøkosystem.

Kilde: https://dantri.com.vn/khoa-hoc/rao-can-khien-giao-thong-thong-minh-chua-the-but-toc-20250912125632780.htm